Dalum Papirfabrik, senere Dalum Papir A/S var en dansk papirfremstillingsvirksomhed stiftet i 1874 i Odense.

Dalum Papirfabrik var Danmarks ældste papirfabrik og blev anlagt ved Odense Å i 1874 i Odense-forstaden Dalum. Fabrikkens jordtilliggende var på omtrent 22½ tønde land, hvoraf 13 td. land var bortforpagtede, de øvrige optaget af fabriksbygninger, funktionærboliger, haver m.m. Fabrikken blev drevet ved 260 hk dampkraft og to vandturbiner, og den beskæftigede omkring 180 arbejdere og funktionærer. Ved Landevejen oven for Dalum Bro lå Dalum Mølle og en større samling af arbejderboliger.[1]

Virksomheden blev tilknyttet "De forenede Papirfabrikker" i 1889.

I 1990-1999 var fabrikken ejet af en svensk koncern og af en dansk investorgruppe i 1999-2007, som ændrede virksomheden til et aktieselskab.

Dalum Papir A/S blev i 2007 købt af den franske papirkoncern Arjowiggins,[2] der lukkede fabrikken i november 2012.[3] Ved lukningen var Dalum Papir den sidste aktive danske papirfabrik.

Noter redigér

  1. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 407f
  2. ^ "Dalum Papir solgt", Finans, 3. september 2007, arkiveret fra originalen 26. juni 2020, hentet 26. juni 2020
  3. ^ Mikkel Skov Svendsen (26. november 2012), Dalum Papir lukker og slukker, TV 2 Fyn, hentet 26. juni 2020
 Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°21′42″N 10°22′37″Ø / 55.36167°N 10.37694°Ø / 55.36167; 10.37694