Danbjørn-klassen bestod af to isbrydere, der hørte under Søværnet.

Danbjørn-klassen
Forrest: Danbjørn, bagest: Isbjørn til venstre, Thorbjørn til højre.
Forrest: Danbjørn, bagest: Isbjørn til venstre, Thorbjørn til højre.
Klasseoversigt
TypeIsbryder
Tidligere bruger(e) Erhvervsministeriet
 Søværnet
VærftOdense Staalskibsværft
Byggeperiode19651966
Byggede enheder2
Udgåede enheder2
Tekniske data
Deplacement3.685 tons
Længde77,00 meter
Bredde17,20 meter
Dybgang6,00 meter
FremdriftB&W dieselmotor 11.880 Hk
elektromotorer 8.679 kW
Fart18 knob
Besætning26 mand
SensorpakkeFuruno navigationsradar
Mindre både om bordRHIB

Isbryderne lå det meste af året på Flådestation Frederikshavn, hvor de hvert efterår fik en kortere sejlads, der virkede som forskole til eventuelt isbrydning om vinteren. Skibene lå fra den 15. december til 31. marts på kort varsel. Den faste besætning på hvert skib bestod af fire mand, og de resterende 22 skulle findes fra år til år blandt søværnets personel. Hvis situationen udviklede sig til en truende isvinter, ville skibene få proviant og brændstof om bord, så de lå klar til udrykning. Udgifterne til isbryderne blev dækket af de danske havne og skibe, der anløb disse, ved hjælp af isafgifter, som pålagdes handelsskibe med en bruttotonnage på over 150 ton. Sidste gang alle tre isbrydere var i aktion var i vinteren 1995-96.

Danbjørn har været brugt som søopmålingsskib ad flere omgange i perioden 1978-80. Isbryderne hørte indtil 1. januar 1996 under Erhvervsministeriet, men blev ved forsvarsforliget 1995-1999 overført til Søværnet.

Det blev den 22. juni 2010 besluttet at nedlægge Søværnets isbrydertjeneste.[1] Den 24. januar 2013 blev de to isbrydere i klassen og Søværnets tredje isbryder A553 Thorbjørn sat til salg af Forsvaret.[2] Den 22. marts 2013 blev kommandoen strøget på alle Forsvarets isbrydere.[3] 30. juni 2023 accepterede Forsvaret tilbud på miljømæssig korrekt ophugning af begge isbryderne Danbjørn og Isbjørn fra dansk genbrugsvirksomhed. Opskæringen udføres i henhold til tilbuddet i Danmark, og flest mulig materialer genanvendes. Den samlede salgsindtægt for de tidligere i alt tre isbrydere var i størrelsesorden omkring 30 mio. kr., oplyser forsvaret.[4] I perioden fra 2016 til 2023 lå begge skibe i Hals Havn. Den 12. september 2023 bugserede slæbebåden "Hunter" fra NH Towage Danbjørn til Smedegaarden A/S i Esbjerg Havn med henblik på skrotning. Isbjørn bugseredes til Esbjerg den 18. september.[5]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal IMO-nummer MMSI-nummer
A551 Danbjørn - 1965 1 jan 1996 - Udfaset 22. marts 2013. Solgt til ophugning og 13. september 2023 bugseret til Smedegaarden A/S i Esbjerg[kilde mangler] OUDN 6421919 219306000 [6]
A552 Isbjørn 1966 1 jan 1996 Udfaset 22. marts 2013. Solgt til ophugning og 18

. september 2023 bugseret til Smedegaarden A/S i Esbjerg[kilde mangler]

OUDO 6516506 219307000[7]

Interne henvisninger

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Politiken.dk: Isbrydere bliver sendt på pension
  2. ^ forsvaret.dk: Slut med isbryderne (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Forsvaret.dk: Farvel til isbryderne
  4. ^ Efter syv år bag lås – endelig er de danske isbrydere solgt Amal Guerdali, nyheder.tv2.dk 21. jul 2023 hentet 8. august 2023
  5. ^ Danmarks to sidste isbrydere bliver sendt til skrot i dag Pernille Kjeldgaard Kristensen DR.dk 12. september 2023 hentet 23. september 2023
  6. ^ "Fartøjs detaljer for Isbjørn på marinetraffic.com". Hentet 2012-03-27.
  7. ^ "Fartøjs detaljer for Isbjørn på marinetraffic.com". Hentet 2012-03-27.