Daniel Karpantschof

Daniel Herzberg Karpantschof (født 20. januar 1985 i Glostrup) er en dansk filmkonsulent, tidligere ungdomsrepræsentant i UNESCO[1], og nu verdenspræsident for Alumni Kongressen[hvad er det?].

Han er søn af folkeskolelærer og NGO-repræsentant ved FN's generalforsamling Linda Herzberg og udviklingschef Bjarne Karpantschof.

Politisk biografi

redigér

Daniel Karpantschof er tidligere amtssekretær (1998/1999), landssekretær (1999/2000) og næstformand (2000/2001) for Danmarks Elev Organisation[kilde mangler], tidligere medlem af Folkeskolerådet (1999-2002), under Margrethe Vestager, tidligere medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds Styrelse (2000-2002) og har været dansk delegeret ved adskillige FN- og UNESCO-konferencer, tidligere medlem af Rådet for Europæisk Politik, under Niels Helveg Petersen (1999-2002).[kilde mangler]

Daniel Karpantschof var ministerudpeget medlem med dansk mandat i UNESCO's ungdomsrepræsentation og har repræsenteret Danmark ved bl.a. UNESCOs Verdensparlament af Unge (1999) (som han var formand for), FN's Millennium Conference (2000) og UNESCOs Youth Forum (2001, 2002 og 2003).[kilde mangler] Han er i dag Verdenspræsident for Alumni Kongressen for tidligere medlemmer af Delegerede ved UNESCOs Verdensparlament af Unge (UNFWPM; UNESCO Former World Parliament Members).[kilde mangler]

Cinematografisk biografi

redigér

Karpantschof er uddannet fra MedieAkademiet og har været engageret som konsulent ved Zentropa i Avedøre, hvor han bl.a. har medvirket til Dogville og Dear Wendy. Siden freelance konsulent ved bl.a. Zentropa RealIt Used to Be a Great Flag om antisemitisme i Europa.

Har desuden produceret Bogstavernes Forbandelse [2], Crom Cruaich [3], The Journey of Saint Mary [4] og medvirket til Between the Lines [5].

Daniel Karpantschof har modtaget flere priser. Modtager af Europaprisen, fra Europarådets Generaldirektorat for Ungdom, Kultur og Uddannelse (2005), samt nomineret til Cirius' Sprogpris 2006.[kilde mangler]

Tillidshverv

redigér

Karpantschof er medlem af præsidiet i Akademiet for Fremtidsforskning, Det Danske Filmakademi og Det Europæiske Akademi for Levende Billeder (European Academy of Motion Pictures). Han er desuden medlem af styrelsen i Instituttet for Fremtidsforskning.

Eksterne referencer

redigér