Danmarks håndboldlandshold (herrer)
For alternative betydninger, se Danmarks håndboldlandshold. (Se også artikler, som begynder med Danmarks håndboldlandshold)
Danmarks håndboldlandshold for herrer tilhører den absolutte verdenselite i håndbold. De vandt guld til OL i Rio 2016 og er ultimo 2011 placeret som nr. fire på verdensranglisten. I januar 2019 vandt Danmark VM guld i Jyske Bank Boxen i Herning, med 31-22. I januar 2012 blev de europamestre, og det er det hold med flest EM-medaljer på mændenes side, med i alt fem medaljer, to guldmedaljer (2008, 2012), og tre bronzemedaljer (2002, 2004 & 2006). Holdet vandt EM-guld i 2008 og i 2012. Det danske håndboldlandshold fik sin første succes under EM i 2008, da de slog Kroatien med 24:20 i finalen. I 2012 vandt det deres anden EM-titel.
![]() | |||
Information | |||
---|---|---|---|
Forbund | Dansk Håndbold Forbund[1] | ||
Træner | Nikolaj Jacobsen Henrik Kronborg (ass. træner) | ||
Anfører | Niklas Landin | ||
Flest kampe | Lars Christiansen (338) | ||
Flest mål | Lars Christiansen (1503) | ||
Kamptrøjer | |||
| |||
Resultater | |||
Sommer OL | |||
Deltagelser | 7 | ||
Bedste res. | Guld – 2016 | ||
Verdensmesterskabet | |||
Deltagelser | 23[2] | ||
Bedste res. | Guld – 2019 | ||
Europamesterskabet | |||
Deltagelser | 12 (1. plads i 2008) | ||
Bedste res. | Guld – 2008, 2012 | ||
Infoboksen er sidst opdateret: 27. januar 2019. |
Indtil da. var den største succes i 1967, hvor det vandt en sølvmedalje i VM. Senere lykkedes det Danmark at opnå en tredjeplads ved tre europamesterskaber, 2002, 2004 og 2006.
Holdet kvalificerede sig senere til VM 2007 i Tyskland, efter at have fået en tredjeplads under EM 2006 ved at vinde over Schweiz.
Danmark vandt bronze ved VM 2007 og EM 2002, 2004 og 2006 og blev senere kronet til europamestre i 2008 efter at have slået Tyskland i semifinalen og senere Kroatien i finalen (24-20).
Under VM 2011 slog Danmark Spanien i semifinalen med 28-24 men tabte sin næste kamp mod Frankrig med 35-37 (efter forlænget spilletid), hvilket gjorde at Danmark vandt sin anden sølvmedalje i mesterskabet.
Danmark fortsatte sine imponerende resultater under EM 2012 (Serbien), hvor det vandt titlen efter at have slået Serbien med 21-19.
Derefter stod over en længere periode uden resultater. I 2000'erne lykkedes det Danmark at gøre comback. Danmark fik bronzemedaljer, ved tre EM (2002, 2004, 2006) og en ved VM 2007.
Danmarks største succes ved EM var under 2008 og 2012, hvor landsholdet vandt EM. Det besejrede hhv. de tidligere verdensmestre, Kroatien og Serbien. Den største sejr kom i hus ved verdensmesterskabet i 2019 på hjemmebane hvor landsholdet besejrede Norge 31 - 22 efter en overbevisende finalekamp. De to hold havde allerede mødt hinanden tidligere i samme turnering, hvor det endte 30 - 26 til Danmark.
Under VM 2007 spillede Danmark i gruppe E, mod Angola, Ungarn og Norge. Danmark endte på en andenplads i gruppespillet. Senere, skulle Danmark spille mod Kroatien, Tjekkiet, Rusland, Ungarn, for derefter at skulle op imod de forsvarende verdensmestre fra Spanien. Danmark besejrede alle rivaler, bortset fra Kroatien. I kvartfinalen, besejrede Danmark, Island efter en hård kamp (42 - 41), og avancerede videre til semifinalen den 1. februar, hvor Danmark, tabte til Polen med 33 - 36.
HistorieRediger
Håndbold er en af de mest populære sportsgrene i Danmark, kun overgået af fodbold og badminton. Ved udgangen af 2003 havde Danmarks håndboldforbund mere end 146.000 aktive og passive medlemmer.[kilde mangler]
EM og VM er de turneringer, Danmark har været bedst til gennem tiderne.[kilde mangler]
Målt efter antallet af landskampe og scoringer er holdets bedste spiller Lars Christiansen. Han var også med til at vinde EM 2008 og EM 2012.[kilde mangler]
Tidlig historieRediger
I de første mange år lå Danmark stabilt blandt verdens 4-5 bedste nationer.[kilde mangler]
Danmark, spillede deres første internationale landskamp den 20. august 1934. Kampen var en udendørskamp i København hvor Danmark, tabte (5-16) til Tyskland. Den første indendørskamp var den 8. marts, 1935 hvor Danmark tabte (12-18), til Sverige.[3]
Danmark havde stor succes i 1960'erne, hvor de nåede til finalen i VM 1967, men endte med at tabe til Tjekkoslovakiet. Siden gik det ned ad bakke, men i starten af 1980'erne kom holdet i flere semifinaler, men det blev kun til fjerdepladser. Det, nåede også til finalen, i 2011 hvor de tabte til Frankrig, efter en intens kamp.
I 1990'erne stod holdet i skyggen af Danmarks succesrige damelandshold, mest fordi herrerne simpelthen ikke kvalificerede sig til slutrunderne.
Ny æraRediger
I 2000 fik man Torben Winther som ny landstræner, og det resulterede i, at Danmark i 2002 vandt sin første medalje siden 1967, en EM-bronzemedalje. I 2004 gentog Winther EM-bedriften, men året efter skuffede holdet fælt ved VM og blev nummer 13. Winther blev fyret og erstattet af Ulrik Wilbek, der var vant til ædelmetaller som træner for damelandsholdet i 1990'erne.
Wilbek byggede straks videre på den succesrige stime, og året efter (2006) blev det til endnu en EM-bronzemedalje. I 2007 kom Danmark på hård fight i semifinalen ved VM, men tabte efter to gange forlænget spilletid til Polen. Det lykkedes dog Wilbeks drenge at vinde bronze-medaljen.
VM 2007Rediger
I 2007 deltog Danmark, i VM i Tyskland, hvor de spillede i Gruppe E mod Angola, Ungarn og deres nabo i norden: Norge. Danmark blev nummer to i deres gruppe efter at have besejret Angola og Norge. I hovedrunden spillede holdet mod Kroatien, Tjekkiet, Rusland, Ungarn og de forsvarende mestre Spanien.
På trods af et indledende nederlag mod Kroatien, avancerede holdet ved at besejre de tre sidste modstandere. I kvartfinalen besejrede det Island med en smal margin på, 42-41. I semifinalen tabte Danmark til Polen, med 36-33 og endte i bronzekampen mod Frankrig som de vandt med 34-27, og dermed kom på en tredjeplads.
Danmarks stregspiller Michael V. Knudsen var med på All Star-holdet under turneringen.
EM 2008Rediger
Da der året efter skulle være EM i Norge meldte Wilbek fra start ud, at Danmark gik efter guldet, fordi man var træt af at få bronze. Man tabte dog den første kamp mod værtsnationen med 27-26, og for at komme i semifinalen var 5 sejre derfor et krav. Danmark startede fint med sejre over Montenegro og Rusland og kom således videre til mellemrunden. I mellemrunden blev det til storsejre over Kroatien og Polen og også en sejr over Slovenien, så Danmark kom i semifinalen, hvor de regerende verdensmestre Tyskland ventede. Det blev et drama, som Danmark vandt på et straffekastmål af Lars Christiansen 3 sekunder før tid. I finalen ventede Kroatien, der havde besejret de regerende europamestre Frankrig i semifinalen. Efter en dårlig start, hvor Danmark var bagud 4-0, kom holdet dog igen, og til sidst kunne Danmark med en 24-20-sejr indkassere sit første slutrunde-guld.
Europamesterholdet 2008Rediger
VM 2011Rediger
I januar-februar måned blev der afholdt VM for herrer håndbold i Sverige. Med 9 vundne kampe kom Danmarks landshold i VM finalen mod Frankrig. Få sekunder inden kampens afslutning scorede Bo Spellerberg og udlignede til 31-31. I overtiden vandt Frankrig dog med 37-35. Danmark endte på en 2.-pladsen og vandt dermed sølv.
EM 2012Rediger
Danmark deltog i EM 2012 som en af favoritterne til at vinde turneringen. Men i den indledende gruppe tabte Danmark både til Serbien og Polen, og det endte med at holdet kom videre til mellemrunden med nul point, eftersom de kun vandt over Slovakiet. Dette betød, at Danmark for at komme i semifinalen skulle vinde alle sine kampe i mellemrunden og samtidig håbe på, at de andre resultater i gruppen flaskede sig til holdets fordel. På mirakuløs vis skete dette, og holdets skæbne lå i hænderne på Polen, som var nødt til at vinde over Tyskland, for at Danmark kunne blive i turneringen. Efter en hård og tæt kamp mellem disse to nationer vandt Polen med 33-32. Dette betød, at Danmark med en sejr over Sverige i den sidste mellemrundekamp ville kvalificere sig til semifinalen. Danmark vandt klart over Sverige med resultatet 31-24 og var dermed i semifinalen.
Som ved VM 2011 mødte Danmark Spanien i semifinalen, og igen vandt Danmark, denne gang med 25-24. I den anden semifinale vandt Serbien over Kroatien med 26-22. I en kamp med få mål vandt Danmark sit andet europamesterskab efter sejr over de serbiske værter med 21-19. På vejen hertil blev Danmark det første hold (på både mændenes og kvindernes side), der har formået at vinde et internationalt mesterskab, eller bare at komme videre til semifinalen, efter at have fået nul point med i mellemrunden.
Europamesterholdet 2012Rediger
VM sølv-vinderne 2013Rediger
Følgende var med til at vinde VM-sølv i 2013 med træner Ulrik Wilbek.
|
EM 2018Rediger
StatistikRediger
VMRediger
Danmarks placeringer ved VM-slutrunderne:[4]
År | Resultat | Placering | GP | W | D* | L | GS | GA |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1938 | Fjerdeplads | 4 | 3 | 0 | 0 | 3 | 6 | 20 |
1954 | Femteplads | 5 | 3 | 1 | 0 | 2 | 44 | 45 |
1958 | Fjerdeplads | 4 | 4 | 4 | 0 | 2 | 121 | 86 |
1961 | Femteplads | 5 | 6 | 4 | 0 | 2 | 92 | 78 |
1964 | Syvende plads | 7 | 6 | 3 | 0 | 3 | 105 | 96 |
1967 | Sølv | 2 | 6 | 4 | 0 | 2 | 107 | 78 |
1970 | Fjerdeplads | 4 | 6 | 3 | 0 | 3 | 103 | 116 |
1974 | Anden runde | 8 | 6 | 2 | 0 | 3 | 63 | 78 |
1978 | Fjerdeplads | 4 | 6 | 4 | 1 | 1 | 114 | 101 |
1982 | Fjerdeplads | 4 | 7 | 4 | 1 | 2 | 150 | 143 |
1986 | Anden runde | 8 | 7 | 3 | 0 | 4 | 152 | 160 |
1990 | Kvalificerede sig ikke | - | - | - | - | - | - | - |
1993 | Anden runde | 9 | 7 | 2 | 2 | 3 | 145 | 156 |
1995 | Indledende runde | 19 | 5 | 2 | 0 | 3 | 126 | 117 |
1997 | Kvalificerede sig ikke | - | - | - | - | - | - | - |
1999 | Ottendedelsfinalen | 9 | 6 | 4 | 0 | 2 | 141 | 140 |
2001 | Kvalificerede sig ikke | - | - | - | - | - | - | - |
2003 | Anden runde | 9 | 7 | 4 | 0 | 3 | 201 | 193 |
2005 | Indledende runde | 13 | 5 | 3 | 0 | 2 | 174 | 117 |
2007 | Bronze | 3 | 10 | 7 | 0 | 3 | 316 | 283 |
2009 | Semifinalen | 4 | 10 | 7 | 0 | 3 | 298 | 258 |
2011 | Sølv | 2 | 10 | 9 | 0 | 1 | 334 | 256 |
2013 | Sølv | 2 | 9 | 8 | 0 | 1 | 291 | 244 |
2015 | Femteplads | 5 | 9 | 6 | 2 | 1 | 272 | 234 |
2017 | Tiendeplads | 10 | 6 | 5 | 0 | 1 | 182 | 157 |
/ 2019 | Guld | 1 | 9 | 9 | 0 | 0 | 317 | 223 |
2021 | Kvalificeret | |||||||
/ 2023 | Endnu ikke kvalificeret | |||||||
/ / 2025 | Kvalificeret som co-vært | |||||||
2027 | Endnu ikke kvalificeret | |||||||
Total | 25/30 | 1 Titler | 145 | 89 | *6 | 51 | 3537 | 3154 |
- *Omfatter kampe vundet på straffekast.
- *Guld baggrundsfarve indikerer at holdet vandt mesterskabet. Rød grænsefarve indikerer at turneringen blev afholdt på hjemmebane.
EMRediger
Danmarks placeringer ved EM-slutrunderne:[5][6][7]
År | Resultat | Placering | GP | W | D* | L | GS | GA |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1994 | Semifinalen | 4 | 7 | 3 | 1 | 3 | 150 | 152 |
1996 | Indledende runde | 12 | 6 | 0 | 0 | 6 | 132 | 158 |
1998 | Kvalificerede sig ikke | - | - | - | - | - | - | - |
2000 | Indledende runde | 10 | 6 | 2 | 0 | 4 | 143 | 153 |
2002 | Semifinalen | 3 | 8 | 6 | 1 | 1 | 212 | 190 |
2004 | Semifinalen | 3 | 8 | 6 | 0 | 2 | 240 | 206 |
2006 | Semifinalen | 3 | 8 | 5 | 1 | 2 | 249 | 231 |
2008 | Guld | 1 | 8 | 7 | 0 | 1 | 233 | 193 |
2010 | Hovedrunden | 5 | 7 | 5 | 0 | 2 | 198 | 184 |
2012 | Guld | 1 | 8 | 6 | 0 | 2 | 216 | 201 |
2014 | Andenplads | 2 | 10 | 7 | 0 | 1 | 153 | 125 |
2016 | Mellemrunden | 6 | 7 | 4 | 1 | 1 | 139 | 123 |
2018 | Semifinalen | 4 | 8 | 5 | 0 | 3 | 235 | 205 |
2020 | Indledende runde | 13 | 3 | 1 | 1 | 1 | 85 | 83 |
2022 | Endnu ikke kvalificeret | |||||||
2024 | Endnu ikke kvalificeret | |||||||
Total | 14/17 | 2 Titler | 84 | 51 | 5 | 28 | 2534 | 2358 |
- *Omfatter kampe vundet på straffekast.
- *Guld baggrundsfarve indikerer at holdet vandt mesterskabet. Rød grænsefarve indikerer at turneringen blev afholdt på hjemmebane.
OLRediger
Danmarks placering ved OL-slutrunderne
Holdet deltog ikke i den første olympiske turnering, men tabte en demonstrationskamp under Sommer-OL 1952 mod Sverige.
Seneste trupRediger
Den nuværende trup til VM i håndbold 2021.
Kampe og mål er korrekt pr. 23. december 2020.[8]
Cheftræner: Nikolaj Jacobsen
LandstrænereRediger
Følgende har været landstrænere for det danske herrelandshold:
- Aksel Pedersen (1938-1961)
- Henry Larsen (1961-1962)
- Steen Waage Petersen (1962-1964)
- Gunnar Black Petersen (1964-1966)
- Bent Jakobsen (1966-1970) – ansvarlig i et team, der også bestod af Hans Jensen og Per Theilmann
- Knud Knudsen (1970) – med Flemming Mollerup Blach som hjælpetræner
- John Bjørklund (1971-1972)
- Jørgen Gaarskjær (1972-1976)
- Leif Mikkelsen (1976-1987)
- Anders Dahl-Nielsen (1987-1992)
- Ole Andersen (1992-1993)
- Ulf Schefvert (1993-1997)
- Keld Nielsen (1997-1999)
- Leif Mikkelsen (1999-2000)
- Torben Winther (2000-2005)
- Ulrik Wilbek (2005-2014)
- Gudmundur Gudmundsson (2014-2017)
- Nikolaj Jacobsen (2017-)
Kendte spillereRediger
NoterRediger
- ^ Handball - Men's World Championship : all-time statistics (engelsk)
- ^ "Men's World Championship: Event statistics". The-Sports.org. Hentet 2013-01-27.
- ^ "Dansk håndbolds historie". Danmarks håndboldforbund. dhf.dk. 15-04-2008. Hentet 2012-05-10.
- ^ "Men's World Championship : Event statistics". Hentet 2012-05-10. (engelsk)
- ^ M.R., MMC RTV Slo (27. januar, 2008). Danci odlične igre potrdili z naslovom. Hentet 27. januar, 2010. (slovensk)
- ^ Denmark Team Roster, EHF, 18. januar, 2010. (engelsk)
- ^ Handball – Men's World Championship : all-time statistics (engelsk)
- ^ Team statistics
Eksterne henvisningerRediger
- Danmarks håndboldforbund (dansk)
- Oversigt over kampe spillet af landsholdet
- Oversigt over kampe spillet af landsholdet hos EHF (engelsk)
- Oversigt over kampe spillet af landsholdet hos the-sports.org (engelsk)
- Profil på National Handball Teams.com (engelsk)
Foregående: | Årets sportsnavn 2008 |
Efterfølgende: |
Mads Rasmussen og Rasmus Quist | Lotte Friis |