Danmarks Indsamling

Danmarks Indsamling er en årlig indsamling i januar eller februar, der foretages i fællesskab af 12 af Danmarks humanitære organisationer. Indsamlingen kulminerer i et tv-show på DR1 og er ledsaget af en række aktiviteter på DR's radiokanaler, der skal skabe opmærksomhed omkring indsamlingen.

Indsamlingen fandt sted første gang i 2007, hvor Børnefonden, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden Grænser, Red Barnet, SOS-Børnebyerne og Unicef deltog. Der blev indsamlet 55,2 mio. kr. til bekæmpelse af hiv og aids i Afrika, der er et af FN's 2015-mål for fattigdomsbekæmpelse. Signe Lindkvist og Reimer Bo Christensen var værter ved tv-showet, der blev sendt 17. februar 2007.

Fra 2008 deltog også organisationerne ADRA, CARE, Dansk Flygtningehjælp, IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke. Dette år blev der indsamlet 66,2 mio. kr. til bekæmpelse af spædbørns- og børnedødelighed i Afrika, der også er et af 2015-målene. Værter ved tv-showet 26. januar var Peter Kær og Mette Walsted Vestergaard.

I 2009 blev der indsamlet 72 millioner til bekæmpelse af fattigdom i Afrika. Peter Kær og Mette Walsted Vestergaard var igen værter ved tv-showet, der løb over skærmen 24. januar.

I 2010 var det oprindeligt planen at samle ind til fordel for Afrikas kvinder. Men pga. jordskælvet i Haiti 12. januar 2010 besluttede organisationerne bag indsamlingen også at samle ind til ofrene for jordskælvet.[1] Der blev indsamlet over 130 mio. kr. Tv-showet blev sendt d. 30. januar 2010 og havde Kim Bildsøe Lassen og Hella Joof som værter.

I 2011 blev der indsamlet 87 millioner til Afrikas unge. Tv-showet blev sendt d. 29. januar 2011 og havde Puk Elgård og Felix Smith som værter.

I 2012 blev der samlet 88,4 millioner ind til Børn på Flugt i Afrika. 2012 var også første år, at der blev samlet ind i måneden før showet, blandt andet gennem BetterNow. Tv-showet blev sendt d. 3. februar 2012 og havde Louise Wolff og Mads Steffensen som værter.

I 2013 blev der samlet næsten 76 millioner ind til 12 konkrete projekter i Afrika. Temaet i 2013 var at fire danske landsdele konkurrerede om at være den mest velgørende landsdel. Der var masser af aktiviteter op mod selve indsamlings-showet med velgørenhedsløb og andre aktiviteter, hvor meget af det foregik på BetterNow. Nordjyderne blev kåret som den mest gavmilde landsdel i Danmark. Tv-showet blev sendt d. 8. februar 2013.

I 2014 blev der samlet 87 millioner ind til indsamlingen med overskriften "Når mor mangler".[2] Der blev sat fokus på antallet af børn, der vokser op på gaden, på institutioner eller er på flugt uden deres mor og far. Tv-showet blev sendt d. 1. februar 2014 og havde Louise Wolff og Nikolaj Koppel som værter.[3]

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary var protektorer for indsamlingen.

I 2015 er indsamlingens overskrift "Uretfærdighed". Målet med indsamlingen er at bryde nogle af de uretfærdigheder, som frarøver voksne, børn og hele befolkningsgrupper chancen for at skabe sig selv en god tilværelse. Støtten går til langsigtede udviklingsprojekter - projekter, som kan skabe varige forbedringer og forhindre kommende katastrofer i nogle af verdens fattigste lande. Tv-showet bliver sendt d. 31. januar 2015 og har Louise Wolff og Nikolaj Koppel som værter. Og der blev samlet 100.270.616 danske kroner ind.

Indsamlinger redigér

År Navn Beløb (millioner) Seertal[4] Værter
2005[5] Forældreløse børn i afrika 38
2007 Stop aids-katastrofen i Afrika 55,2 1.021.000 Signe Lindkvist og Reimer Bo
2008 Børn skal have lov til at leve 68,8 937.000 Peter Kær og Mette Walsted Vestergaard
2009 Giv afrikanske familier en fremtid 72 803.000 Peter Kær og Mette Walsted Vestergaard
2010 Afrikas kvinder – Afrikas Fremtid og Haiti 130 1.014.000 Kim Bildsøe Lassen og Hella Joof
2011 Det nye Afrika 87 772.000 Puk Elgård og Felix Smith
2012 Børn på flugt 88 1.032.000 Louise Wolff og Mads Steffensen
2013 Kampen mellem landsdelene 76 749.000 Louise Wolff og Nikolaj Koppel (Rwanda), Pernille Rosendahl og Mads Steffensen (Nordjylland), Sisse Fisker og Thomas Skov Gaardsvig (Midtjylland), Peter Qvortrup Geisling og Jim Lyngvild (Syddanmark), Ulla Essendrop og Peter Mygind (Østdanmark)
2014 Når mor mangler 87 686.000 Louise Wolff og Nikolaj Koppel
2015 Uretfærdighed 100 781.000 Louise Wolff og Nikolaj Koppel
2016 10 år mod fattigdom 97,8 688.000 Lise Rønne og Ulla Essendrop
2017 Intet barn må sulte 90 579.000 Mads Steffensen og Ulla Essendrop
2018 Hjælp børn uden hjem 78,8 462.000 Lise Rønne og Christian Degn
2019 Styrk verdens piger 71,7 565.000 Mads Steffensen, Tine Gøtzsche og Sofie Østergaard
2020 Børn på flugt 82,1 579.000[6] Mark Stokholm, Tine Gøtzsche og Lise Rønne
2021 Coronakrisens børn 120 646.000 Mark Stokholm, Silja Okking, Mette Bluhme Rieck og Andreas Bo
2022 Coronakrisens børn 101 Tine Gøtzsche, Kristian Ring-Hansen Holt, Jesper Nøddesbo, Andreas Bo og Lotte Friis
2023 Verdens sårbare børn 100 Ulla Essendrop, Katrine Muff og Sara Bro
2024 Sult og fejlernæring 102 Josefine Høgh og Johannes Langkilde

Kilder redigér

  1. ^ "Afrikas kvinder taber på Haiti-indsamling". Jyllands-Posten. 2010-01-19. Hentet 2014-01-01.
  2. ^ Danmarks Indsamling
  3. ^ Joensen, Malan (2014-01-07). "Louise Wolff og Nikolaj Koppel danner igen par på TV". Billed-Bladet. Hentet 2014-01-07.
  4. ^ 71,7 mio. til Danmarks Indsamling: Underligt der ikke kom mere
  5. ^ Yderligere 2,5 mio. kr. til DM i indsamling
  6. ^ Kantar Gallup – Seertal