Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne, officielt Danmarksdemokraterne − Inger Støjberg,[5] er et politisk parti stiftet i 2022 af Inger Støjberg, der også er partiformand. Ifølge Støjberg er det et borgerligt parti med en stram udlændingepolitik, men ved stiftelsen var der ikke et egentligt partiprogram. Partiet fik 14 mandater ved dets første folketingsvalg i 2022 og blev dermed det næststørste parti i den traditionelle blå blok.
Danmarksdemokraterne Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg | |
---|---|
![]() | |
Partiformand | Inger Støjberg |
Næstformand | Pernille Roth[1] |
Politisk ordfører | Susie Jessen[2] |
Gruppeformand i Folketinget | Peter Skaarup |
Grundlagt | 23. juni 2022 |
Pladser i Folketinget |
14 / 179 |
Pladser i Europa-Parlamentet: |
0 / 751 |
Pladser i byrådene[a]: |
19 / 2.436 |
Pladser i regionsrådene: |
0 / 205 |
Politisk placering | Højre[4] |
Partifarve(r) | Blå |
Partibogstav | Æ |
Website | danmarksdemokraterne.dk |
HistorieRediger
BaggrundRediger
Inger Støjberg blev i rigsretssagen mod hende idømt 60 dages ubetinget fængsel den 13. december 2021 for brud på ministeransvarlighedsloven.[6] Hun havde tidligere været næstformand i og folketingsmedlem for Venstre, men havde trukket sig som næstformand på opfordring fra Venstres Forretningsudvalg i december 2020 og udtrådt af Venstre i februar 2021,[6] hvorefter hun fortsatte som løsgænger, indtil hun efter sin dom blev kendt uværdig til at sidde i Folketinget af et flertal i Folketinget i december 2021.[6]
Støjberg afsonede sin straf i fodlænke i sit hjem i Hadsund fra den 28. marts 2022.[6] Da hun blev løsladt den 26. maj, holdt hun en takkefest på Visborggaard Slot nær Hadsund, hvor cirka 2.000 mennesker deltog.[6][7] Her udtalte hun, at hun "ikke har mistet lysten til politik" og agtede at annoncere sin politiske fremtid, "inden at bladene faldt af træerne".[8] Dette førte til spekulation om, hvorvidt hun ville stifte et parti.[8]
StiftelseRediger
Den 21. juni 2022 blev partinavnet Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg godkendt af Valgnævnet. Ansøgningen var indsendt af forretningsmanden Jan Vilstrup, der havde oprettet domænenavnet danmarksdemokraterne.dk den 6. maj og Danmarksdemokraterne som forening i Det Centrale Virksomhedsregister den 8. juni.[9][10] Støjberg offentliggjorde den 23. juni i et interview med Skive Folkeblad, at hun var partiets stifter og partileder.[7][11]
Opstilling til FolketingetRediger
Partiet begyndte 23. juni 2022 at indsamle vælgererklæringer for at blive berettiget til at stille op til næste folketingsvalg. Efter mindre end et døgn havde 40.321 vælgere om morgenen 24. juni første gang erklæret deres støtte til at partiet kan stille op til Folketinget. Vælgerne skulle bekræfte deres erklæringer efter 7 dage, for at de blev gyldige.[12] Den 1. juli rundede Danmarksdemokraterne de nødvendige 20.182 gyldige vælgererklæringer.[13] Partiet blev opstillingsberettiget den 7. juli,[14] efter at Indenrigs- og Boligministeriet havde verificeret vælgererklæringerne,[13] og partiet fik tildelt partibogstavet Æ,[15] som de også havde ansøgt om at få.[16]
I august offentliggjorde partiet en liste med 30 folketingskandidater. 7 af kandidaterne var folketingsmedlemmer, som blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i 2019. Der var i alt 13 tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti og 11 tidligere medlemmer af Venstre foruden 1 tidligere konservativ blandt folketingskandidaterne.[17]
Valgkampen forud for folketingsvalget den 1. november 2022 blev den første valgkamp, som partiet deltog i. Ved valget fik partiet 14 mandater og blev dermed det næststørste parti i blå blok efter Venstre.[18][19]
PolitikRediger
I et interview udtalte Støjberg: "Jeg synes, at der mangler et borgerligt parti, som varetager interesserne for folk, som de er flest. Og som har et klart blik på alt det, der foregår udenfor København. Jeg synes, at forbindelseslinjerne mellem København og resten af Danmark er ved at blive svage".[7] Det skal ifølge Støjberg være et borgerligt parti med en stram udlændingepolitik, omend der ved stiftelsen ikke var et egentligt partiprogram.[20]
ValgresultateterRediger
FolketingsvalgRediger
Valg | Leder | Stemmer | % | Mandater | +/– | Regering |
---|---|---|---|---|---|---|
2022 | Inger Støjberg | 286.796 | 8,1 | 14 / 179 |
Nyt parti |
NoterRediger
- ^ Partiet er dannet efter det sidste kommunalvalg i 2021, men 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer havde per 6. marts 2023 skiftet fra andre partier til Danmarksdemokraterne, 14 fra Dansk Folkeparti, 4 fra Venstre og en fra en lokalliste.[3]
ReferencerRediger
- ^ Ritzau (2. juli 2022). "Inger Støjbergs parti har fundet sin næstformand". Nordjyske. Hentet 28. juli 2022.
- ^ Ritzau (19. december 2022). "Thulesen Dahls tidligere assistent bliver politisk ordfører i DD". Vejle Amts Folkeblad. Hentet 23. december 2022.
- ^ Anna Danielsen Gille (6. marts 2023), Danmarksdemokraterne får nyt medlem i Aarhus - har nu 19 byrødder, DR, hentet 6. marts 2023
- ^ Altinget (23. juni 2022). "Inger Støjberg starter nyt parti". Hentet 17. august 2022.
- ^ Valgnævnet (21. juni 2022). "Oversigt (i kronologisk rækkefølge efter godkendelses- og udløbsdato) over partinavne, der er godkendt i henhold til folketingsvalglovens § 12, stk. 2, men endnu ikke har ført til partianmeldelse" (PDF). Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 24. juni 2022. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ a b c d e Laura Bejder Jensen; Katrine Falk Lønstrup (23. juni 2022). "Støjberg-tidslinje: Fra Venstre-drop out til partileder". Altinget. Hentet 30. juni 2022.
- ^ a b c Ole Dall (23. juni 2022). "Inger Støjberg i sit første interview som partileder: - Der mangler fokus på Danmark uden for København". Skive Folkeblad. Hentet 30. juni 2022.
- ^ a b Emma Klinker Stephensen; Nicolai Nør Pedersen (26. maj 2022). "Støjberg vil afsløre plan inden efteråret – men hun får travlt, siger politisk redaktør". TV 2. Hentet 30. juni 2022.
- ^ Mathilde Brieghel (21. juni 2022). "Valgnævnet godkender partiet "Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg"". Altinget. Hentet 30. juni 2022.
- ^ Anne Meisner Synnestvedt (21. juni 2022). "Parti med Inger Støjbergs navn er godkendt". Berlingske. Hentet 30. juni 2022.
- ^ Silas Bay Nielsen (23. juni 2022). "Støjberg starter nyt parti. Det får navnet 'Danmarksdemokraterne'". DR Nyheder.
- ^ Rikke Struck Westersø (24. juni 2022). "Inger Støjberg har fået mere end 50.000 vælgererklæringer". TV 2. Hentet 24. juni 2022.
- ^ a b Ritzau (1. juli 2022). "Inger Støjbergs parti kan snart stille op til valg". Berlingske. Hentet 1. juli 2022.
- ^ Folketingets Kommunikationsenhed. "Partiernes historie". Folketinget. Hentet 17. september 2022.
- ^ "Partiernes bogstavbetegnelser". Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 7. juli 2022.
- ^ Ritzau (6. juli 2022). "Inger Støjberg har ansøgt om partibogstavet Æ". Jyllands-Posten. Hentet 7. juli 2022.
- ^ Mathias Bach Søndergaard (17. august 2022). "13 DF'ere og 11 Venstre-folk: Her er Danmarksdemokraternes 30 folketingskandidater". Altinget. Hentet 18. august 2022.
- ^ Sofie Ewertsen Nissen (3. november 2022). "11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF". Altinget.dk. Hentet 7. november 2022.
- ^ Mette Viktoria Pabst Andersen (2. november 2022). "Danmarksdemokraterne stormer i Folketinget". DR. Hentet 7. november 2022.
- ^ "Her er Inger Støjbergs nye politik". TV 2. Hentet 23. juni 2022.