Danny Olsen

dansk fodboldspiller (1985-)

Danny Olsen (født 11. juni 1985) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller, der har spillet for Hobro IK, Hvidovre IF, AB, FC Nordsjælland, syv sæsoner i FC Midtjylland og tre i AGF.

Danny Olsen
Personlig information
Fulde navn Danny Olsen
Født 11. juni 1985 (38 år)
Danmark
Højde 186 cm
Position Central midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
(stoppet)
Ungdom
Rosenhøj
Hvidovre IF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2003-2006 AB 13 (1)
2006-2007 FC Nordsjælland 29 (10)
2007-2013 FC Midtjylland 177 (33)
2014-2017 AGF 90 (17)
2017-2019 Hobro IK 35 (0)
Landshold
2004 Danmark U/19 2 (0)
2004-2005 Danmark U/20 6 (0)
2006 Danmark U/21 4 (0)
2009 Danmark (liga) 2 (1)
2014 Danmark 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Karriere redigér

Danny Olsen spillede 29 kampe og scorede 10 mål i perioden hos FCN. Han blev præsenteret i januar 2007 som en del af FCM's spillertrup. Han havde kontrakt hos FC Midtjylland frem til udgangen af 2013, hvor han skiftede til AGF.

AGF redigér

I AGF fik Danny Olsen en kontrakt for 3½ år gældende fra 1. januar 2014.[1] Her måtte han dog med sin nye klub rykke ud af Superligaen, og han var i den forbindelse interesseret i at komme væk, hvilket dog ikke lykkedes.[2] Olsen blev dog i AGF og var med til at spille holdet tilbage i Superligaen, hvor han efter genforeningen med sin tidligere træner i FCM, Glen Riddersholm, i sommeren 2016 blev udnævnt til én af holdets ledergruppe.[3]

Ved kontraktudløb den 30. juni 2017 blev AGF og Danny Olsen ikke enige om en forlængelse.[4]

Hobro IK redigér

Olsen skrev den 5. juli 2017 under på en toårig kontrakt med Hobro IK på en fri transfer, hvor han blev tildelt trøje nummer 9.[5] I den anden af de to sæsoner, kontrakten løb over, var han meget skadesramte, og han valgte derfor at indstille sin aktive karriere ved kontraktens udløb i sommeren 2019.[6]

Landsholdskarriere redigér

Danny Olsen var med på ligalandsholdets tur til Asien i 2009, hvor han spillede to uofficielle kampe og scorede et mål.

Han fik sin officielle debut på Danmarks fodboldlandshold i venskabskampen mod England 5. marts 2014 i 0-1 nederlaget på Wembley. Med AGF's nedrykning samme sæson kom han imidlertid ikke igen i betragtning til A-landsholdet.

Personlige forhold redigér

Hans tvillingebror er fodboldspilleren Kenni Olsen.[7]

Referencer redigér

  1. ^ Hansen, Torsten Kjems (2013-07-12). "Officielt: AGF henter Danny Olsen". Tips Bladet. Hentet 2016-07-17.
  2. ^ Abolhosseini, Farzam (2014-08-28). "FCM lukker for køb af Danny Olsen: 'Jeg må stå ved min kontrakt i AGF'". BT. Hentet 2016-07-17.
  3. ^ "Ny anfører og ledergruppe udpeget". agf.dk. 2016-07-16. Arkiveret fra originalen 27. juli 2016. Hentet 2016-07-17.
  4. ^ Peter Schulz (29. maj 2017). "Danny Olsen forlader AGF: Her er hans flotteste mål (som du formentlig aldrig har set)". TV3 Sport.
  5. ^ Kenneth Jensen (5. juli 2017). "Hobro forstærker sig med Danny Olsen". Tipsbladet.
  6. ^ Jakobsen, Daniel Lindemann (27. marts 2019), Danny Olsen stopper karrieren til sommer, hikfodbold.dk, arkiveret fra originalen 5. april 2019, hentet 12. juli 2019
  7. ^ Jesper Helmin (6. juli 2008). "AB lejer Olsen-tvilling". bold.dk. Hentet 23. februar 2017.

Eksterne henvisninger redigér