Åbn hovedmenuen

Dansk Design Center, DDC (engelsk: Danish Design Centre), er en dansk, selvejende institution under Erhvervsministeriet, der blev oprettet i 1978 af Dansk Designråd (i dag Designrådet) som nationalt videnscenter for design. Centret har et årligt budget på cirka 30 millioner, og modtager 11,5 af dem via finansloven.

Dansk Design Center
BLOXVisitCopenhagen.jpg
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmesideRediger på Wikidata
CVR-nummer 37287121Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/37287121Rediger på Wikidata

Som Danmarks nationale designcenter arbejder Dansk Design Center for at aktivere designernes metoder og mindset for at skabe ny værdi for virksomheder, mennesker og samfund. Konkret ved at øge anvendelsen af design i erhvervslivet, bidrage til at styrke designbranchen samt udvikle og brande dansk design nationalt og internationalt. Dansk Design Center opererer på tværs af det private erhvervsliv, designprofessionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og offentlige organisationer, både nationalt og internationalt.

Dansk Design Center havde de første mange år til huse i Industriens Hus, dernæst siden 2000 eget domicil på H.C. Andersens Boulevard i København. I 2018 flyttede Dansk Design Center sammen med de øvrige nationale arkitektur- og designorganisationer ind i BLOX på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Christians Brygge. Dette skete som en del af regeringens vækstplan for design og kreative erhverv (2013) [1].

Dansk Design Center lancerede ved indgangen til 2016 en ny strategi, der bygger på dansk designs historie og de kvaliteter, dansk design står for, men som samtidig peger fremad. Det er Dansk Design Centers vision, at design skal blive en af de tre vigtigste styrkepositioner for danske virksomheder.

Dansk Design Center uddeler årligt sammen med brancheorganisationen Design denmark den nationale designpris Danish Design Award (tidl. Den Danske Designpris), der blev indstiftet i 2000 og markerer den forskel, designløsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet. [2].

Dansk Design Centers Direktør har siden november 2014 været Christian Bason.[3]

ReferencerRediger

Kilder og eksterne henvisningerRediger