Åbn hovedmenuen
Delta logo.svg
Delta Air Lines' hovedkvarter
Et Delta Air Lines Boeing 757-232 i Los Angeles International Airport.

Delta Air Lines, Inc. er et amerikansk flyselskab med hovedkvarter i Atlanta, Georgia. Selskabet har flere end 308 destinationer[1] i 52 lande, fordelt på fem kontinenter, dækkende områderne Nordamerika, Sydamerika, Europa, Asien, Afrika, Mellemøsten og Caribien. Delta har et større rutenetværk end noget andet flyselskab i verden, og er det eneste større flyselskab i USA der flyver til Afrika.[2] Delta Air Lines er ifølge en rapport fra 2018 af det danske luggage storage firma LuggageHero en af de bedste flyselskaber, når det kommer til at sikre, at passagererne får deres bagage ved ankomst.[3]

Delta har hub'er i Atlanta, Cincinnati, New York (JFK) og Salt Lake City; Deltas hub i Atlanta hub er den største/travleste flyselskabshub i verden. Delta har også stor indenrigstrafik i mange andre amerikanske byer, blandt andre Boston, Columbus, Fort Lauderdale, Hartford, Las Vegas, Los Angeles, New York-LaGuardia, Orlando, Raleigh, Tampa og Washington-Reagan. Delta er det førende flyselskab i Florida, og transporterer flere passagerer over Atlanterhavet end noget andet flyselskab i verden. Dets største transatlantiske forbindelsesled er Atlanta, Cincinnati og New York-JFK. Dets største forbindelsesled til Latinamerika, og en hastigt voksende mini-hub for Delta, er Los Angeles International Airport.[4]

Målt på antallet af transporterede passagerer (omkring 119 millioner i 2005[5]) er Delta verdens næststørste flyselskab (efter American Airlines). Målt på indtægter fra passagertransporten er Delta verdens tredjestørste, efter American Airlines og United Airlines.[6] Målt på totale indtægter er Delta det sjettestørste flyselskab i verden.[7]

Delta er stiftende medlem af samarbejdsalliancen SkyTeam. Der er direkte rute mellem København og New York JFK med Delta Airlines i nogle måneder hver sommer. I årene 2006-2010 fløj Delta hele året mellem København og Atlanta.

Noter og referencerRediger

  1. ^ "Delta Becomes Only Global Airline to Serve 300 Worldwide Destinations". Delta Air Lines. 14. december 2006. Hentet 2007-01-10. 
  2. ^ "Delta Invites Budget-Minded Jet Setters to Explore the World With Special Low International Fares". Delta Air Lines. 12. juli 2006. Hentet 2007-01-10. 
  3. ^ "It's not a lost cause: airlines losing less luggage". luggagehero.com. 9. juli 2018. Hentet 2. august 2018. 
  4. ^ "Delta Air Lines Plan Of Reorganization (LAX included in 5 hubs/gateways, pgs 23 and 24)" (PDF). Hentet 2006-12-20. 
  5. ^ "Delta Stats & Facts". Hentet 2006-09-17. 
  6. ^ Aviation Week and Space Technology, 15. januar 2007, side 349, data fra 2005
  7. ^ Aviation Week and Space Technology, 15. januar 2007, side 348, oversigt viser at Air France/KLM, American, Lufthansa, United, British Airways har større indtægter.

Ekstern henvisningRediger


 Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.