Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje

Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje (fransk: La Cour permanente de justice internationale (CPJI) engelsk: The Permanent Court of International Justice), også omtalt som Den Permanente Internationale Domstol eller Verdensdomstolen, var en International Domstol oprettet af Folkeforbundet i 1920 og som kom til at virke fra 1922. Domstolen nåede at træffe afgørelse i 29 sager og afgive vejledende tilkendegivelser om 27 forhold. Domstolen fungerede ikke efter 1940, hvor Nederlandene blev besat. Domstolen blev endelig opløst i 1946 og funktionerne blev videreført af Den Internationale Domstol under De Forenede Nationer.[1]

Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje
Fredspaladset, der husede domstolen.
Type af organisation Domstol grundlagt af Folkeforbundet
Forudgående/ligestillet Den faste Voldgiftsret
Efterfølgende Den internationale Domstol(ICJ)
Placering Haag
Holland Holland
52°05′11.76″N 04°17′43.80″Ø / 52.0866000°N 4.2955000°Ø / 52.0866000; 4.2955000
Funktionsperiode 1922-1946
Websted www.icj-cij.org/en/pcij

Officielle navne

fransk: La Cour Permanente de Justice Internationale (CPJI)
engelsk: The Permanent Court of International Justice (PCIJ)

I Danmark er domstolen primært kendt for sin afgørelse af 5. april 1933 i sagerne om Østgrønlands juridiske status.

Danske Dommere

redigér
  • Didrik Galtrup Gjedde Nyholm var en dansk jurist, der bl.a. i en årrække havde virket ved de blandede domstole i Ægypten og fra 1909-1921 havde været formand for Kairo-tribunalets handelsafdeling, vicepræsident for tribunalet i 1916 og formand fra 1920. I 1922 blev han udpeget som dommer ved Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje og virkede her som dommer i hele valgperioden frem til 1931.[2] [3]
  • Herluf Zahle var en dansk jurist og diplomat, der bl.a. havde været formand for Folkeforbundets delegeretforsamling i 1928-1929. I de to sager fra 1931 og 1932 om Østgrønlands juridiske status, blev han udnævnt som Danmarks repræsentant i dommerpanelet, en såkaldt ad hoc dommer. [4] [5]

Domstolens præsidenter

redigér
Præsidenter for Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje
# Navn Embedsstart Embedsslut Oprindelsesland
1 Bernard Loder (1849–1935) 1921 1924   Holland
2 Max Huber (1874–1960) 1925 1927   Schweiz
3 Dionisio Anzilotti (1867–1950) 1928 1930   Italien
4 Adachi Mineichirō (1870–1934) 1931 1934   Japan
5 Cecil Hurst (1870–1963) 1934 1936   Storbritannien
6 José Gustavo Guerrero (1876–1958) 1937 1945   El Salvador

Se også

redigér

Referencer

redigér

Litteratur og henvisninger

redigér
  • PCIJ (2017). "Permanent Court of International Justice" (engelsk). Hentet 9. februar 2021.
 Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.