Den Internationale Olympiske Komité

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se IOC (flertydig). (Se også artikler, som begynder med IOC)

IOC (International Olympic Committee) også kaldet Den Internationale Olympiske Komité, er den organisation, der står bag gennemførelse af de Olympiske Lege (OL) hvert fjerde år. Organisationens medlemmer tæller 205 nationale Olympiske Komitéer.

Internationale Olympiske Komité
Comité International Olympique
Olympic rings with transparent rims.svg
Forkortelse IOC
Grundlæggelse 23. juni 1894
Type International sportsorganisation
Hovedkontor Lausanne, Schweiz
Officielt sprog Engelsk og fransk
Præsident Thomas Bach
Eksterne henvisninger
Hjemmeside http://www.olympic.org
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Hovedsædet for IOC i Lausanne i Schweiz.

IOC blev stiftet i 1894 af franskmanden Pierre de Coubertin og har sit hovedkvarter i Lausanne i Schweiz. Organisationen administrerer helt egenrådigt såvel de olympiske sommerlege som de olympiske vinterlege. Organisationen har taget patent på de olympiske symboler, varemærker og immaterielle rettigheder og får sine midler gennem salg og markedsføring af olympisk relateret materiale samt salg af medierettigheder til OL.

Indholdsfortegnelse

IOC-medlemmerRediger

IOC har altid været selvsupplerende med medlemmer og er derfor blevet kritiseret for at være udemokratisk. IOC's synspunkt er, at et land ikke vælger en repræsentant til IOC, men IOC udpeger individuelle medlemmer, der kan være repræsentanter for IOC i et land.[1] I 1999 vedtog IOC en række regler, der skulle skabe større tillid til IOC. Ændringerne kom efter massiv kritik af den lukkede organisation samt eksempler på en række tilfælde af korruption i forbindelse med valg af kommende værtbyer for de Olympiske Lege. IOC opstillede nedenstående regler, hvor hovedparten af medlemmerne dog ikke vælges til organisationen, men derimod udpeges af IOC.[2]

MedlemskabRediger

Antallet af IOC-medlemmer må ikke overstige 115.[3] Gældende for de valgte personer er valgperioden 8 år. Disse personer kan genvælges for en eller flere perioder.

  • Individuelle medlemmer (som ikke falder ind under nedenstående grupper): Antallet må ikke overstige 70,[3] og der må ikke være mere end et IOC-medlem fra et givet land.
  • Aktive sportsudøvere: Antallet må ikke overstige 15,[3] valgt for en 8 årig periode af de aktive ved OL.
  • Formænd eller præsidenter for internationale specialforbund godkendt af IOC: Må ikke overstige 15.[3]
  • Formænd eller præsidenter for nationale olympiske komitéer: Antallet må ikke overstige 15,[3] og der må ikke være mere end et IOC-medlem fra et givet land.

I 1999 bliver den øvre aldersgrænse også nedsat fra 80 til 70 år.[3]

Danske IOC-medlemmerRediger

IOC har igennem tiderne haft følgende danske medlemmer.

Præsidenter i IOCRediger

Nationalitet Præsidenter År
  Demetrius Vikelas 1894 – 1896
  Pierre de Coubertin 1896 – 1925
  Godefroy de Blonay(fungerende) 1916 – 1919
  Henri de Baillet-Latour 1925 – 1942
  Sigfrid Edström 1942 – 1952
  Avery Brundage 1952 – 1972
  Lord Killanin 1972 – 1980
  Juan Antonio Samaranch 1980 – 2001
  Jacques Rogge 2001 – 2013
  Thomas Bach 2013–

ReferencerRediger

  1. ^ Klausen, Kurt Klaudi. Per ardua ad astra: en konflikt- og organisationssociologisk analyse af idrætslige interesseorganisationers interaktion og mulighed for politisk opinionsdannelse. Odense universitetsforlag, 1988. Side 25.
  2. ^ Christiansen, Ask Vest. Kontrolsport: Big Brother blandt atleter og tilskuere. Syddansk Universitetsforlag. 2009. Side 145.
  3. ^ a b c d e f Official website of the Olympic Movement - ICO - Members. Hentet den 9. december 2014.

Eksterne henvisningerRediger



  Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.