Den yndigste rose er funden

julesalme af Brorson

"Den yndigste rose er funden" er en dansk julesalme skrevet af Hans Adolph Brorson i 1732. Melodien er formodentlig fra Wittenberg-området i Tyskland, hvor den første gang er udgivet af Joseph Klug i 1542. Salmen er nummer 122 i Den Danske Salmebog. Salmens originale titel var "Jeg er en rose i Saron".[1]

Den yndigste rose er funden
Brorson, Hans Adolph (av Johan Hørner 1756).jpg
H.A. Brorson, malet af Johan Hørner, 1756
Andre titler Jeg er en rose i Saron
Genre
Skrevet 1732 (1732)
Tekst H.A. Brorson
Sprog dansk
Baseret på Højsangen, 2.1-2
Metrik 9.9.9.9
Melodi
Den Danske Salmebog, nr. 122

Salmen er optaget i Kulturkanonen fra 2006 under afsnittet 24 lyriske værker.

TekstRediger

Salmen består af otte vers a fire linjer på hver ni stavelser, hvor linjerne 1-2 og 3-4 rimer.

Rosen i titlen henviser til Jesus, der stråler blandt tornene, som er alle de syndige mennesker på Jorden. Gud har ladet rosen blomstre for at få menneskene til at vende sig til ham, men det går ikke så let ("mange har aldrig fornummen,/at rosen i verden er kommen"). Men den, der synger, forkynder at: "lad tornene rive og nage/(..) min rose jeg aldrig vil miste!"

Brorsons version er på 11 vers og længere end den, der står i Salmebogen.[1] Det har været foreslået at tilføje et vers, så vers syv deles, og følgende linjer indsættes:[2]

(første to linjer af vers 7)
du ganske mit hjerte betager,
din sødhed jeg finder og smager.

(8)
Min rose mig smykker og pryder,
min rose mig glæder og fryder;
(sidste to linjer fra det hidtidige vers 7)

MelodiRediger


IndspilningerRediger

 
Orglet i Sankt Pauls Kirke, København. Her uropførtes Frederik Magles fanfare over salmemelodien.

Salmen er en af de mest kendte danske julesalmer og er indspillet af en række kunstnere, heriblandt

Frederik Magle har komponeret en fanfare over melodien for to trompeter og orgel til Sankt Pauls Kirkes 140-års jubilæum. Fanfaren blev uropført den 3. december 2017.[8]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Brorson, Hans Adolph (1951, 1953, 1956). Koch, L.J. (red.). Samlede værker I-III. København: Det Danske Sprog og Litteraturselskab og Arkiv for Dansk Litteratur. s. 40-42. Hentet 2015-09-07. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |year= (hjælp)
  2. ^ Korsholm, Anne (2001-12-24). "Et salmegenis leg med ord : Den yndigste rose er funden". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2015-09-07.
  3. ^ "Aksel Schiøtz - Komplet, illustreret diskografi fra 1928-1964" (PDF). the-discographer.dk. Arkiveret (PDF) fra originalen 3. marts 2016. Hentet 2015-09-07.
  4. ^ "Grethe Ingmann, Roskilde Domkor, Det Danske Drengekor, Helvig Larsen – Det Kimer Nu Til Julefest I Roskilde Domkirke". discogs.com. Arkiveret fra originalen 7. maj 2013. Hentet 2015-09-07.
  5. ^ "Ingolf Olsen – Den yndigste Rose er funden, Brorsons Jule-Salmer 1732". discogs.com. Arkiveret fra originalen 22. marts 2016. Hentet 2015-09-07.
  6. ^ "Valdemar Rasmussen – Den Yndigste Rose". discogs.com. Arkiveret fra originalen 4. november 2015. Hentet 2015-09-07.
  7. ^ "Pia Raug & Steve Dobrogosz". discogs.com. Arkiveret fra originalen 4. november 2015. Hentet 2015-09-07.
  8. ^ "Den Yndigste Rose - Fanfare for to trompeter og orgel af Frederik Magle". Frederik Magle. Arkiveret fra originalen 3. januar 2019. Hentet 16. december 2017.

Eksterne henvisningerRediger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: