Det Classenske Bibliotek

Det Classenske Bibliotek var generalmajor Johan Frederik Classens (11. februar 172524. marts 1792) privatbibliotek, men efter hans død efter testamentarisk bestemmelse gjort offentlig tilgængeligt 1795 i København. Det Classenske Fideicommis skulle årligt yde 300 rigsdaler til formålet, og Peter Hersleb Classen den ældre (17381825), bror til Johan Frederik, bekostede opførelsen af en biblioteksbygning i Amaliegade 38.

Det Classenske Bibliotek

Biblioteket indeholdt særligt bøger om naturhistorie, militær, teknik og landbrug. Ved Classens død bestod det af ca. 20.000 bind, og i midten af 1800-tallet var samlingen vokset til ca. 30.000 bind. Det var det tredjestørste bibliotek i København, kun overgået af Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. I 1867 blev det slået sammen med Københavns Universitetsbibliotek, der i den anledning kom til at hedde "Københavns Universitetsbibliotek og det dermed forenede Classenske Bibliotek". I forbindelse med sammenlægningen blev bøgerne om landbrug overført til biblioteket ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, DVJB.

Bygningen i Amaliegade blev fredet i 1918, og rummer i dag Det Konserveringsfaglige Videncenter (KViC), som er en del af KADK Biblioteket.

Kilder redigér

  • Torsten Schlichtkrull (2007), "Det Classenske Bibliotek", Bibliotekshistorie, 8 (1): 5-37Wikidata Q106552992

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°41′09.5″N 12°35′42.6″Ø / 55.685972°N 12.595167°Ø / 55.685972; 12.595167