Det hemmelighedsfulde X

film fra 1914 af Benjamin Christensen

Det hemmelighedsfulde X er en dansk stumfilm fra 1914. Filmen var noget nær en enmandspræstation. Benjamin Christensen var både initiativtager, manuskriptforfatter, filminstruktør, hovedrolleskuespiller, producent og klipper – og debuterede på samme tid i alle fagene. Filmen var en spionthriller indvævet elementer af en melodramatisk kærlighedshistorie. Historien som sådan var forholdsvist enkel, men selve kameraarbejdet, brugen af lyskilder og klipning var det mest avancerede der var blevet præsenteret på den tid. I en scene skulle skuespillerinde Karen Sandberg forestille at tænde et elektrisk lys. Film på den tid blev optaget i naturligt sollys så Benjamin Christensen var nødsaget til filmtrick: scenen blev indhyllet i et sort klæde, Karen Sandberg trådte ind for at "tænde for lyset" – dvs. hun stod stille mens kameraet blev stoppet og mørklægningen blev fjernet og da filmen fortsatte, var scenen badet i lys. Filmen blev en stor publikumssucces da den havde danmarkspremiere i marts 1914, men uheldigvis medførte udbruddet af 1. verdenskrig nogle få måneder efter premieren store problemer med at markedsføre den i udlandet.

Det hemmelighedsfulde X
Overblik
Dansk titel Det hemmelighedsfulde X Rediger på Wikidata
Genre Spionthriller
Instrueret af Benjamin Christensen
Manuskript af Benjamin Christensen
Medvirkende Amanda Lund,
Otto Reinwald,
Karen Caspersen,
Charles Løwaas,
Fritz Lamprecht,
Hermann Spiro,
Bjørn Spiro,
Robert Schmidt,
Svend Rindom,
Holger Rasmussen med flere Rediger på Wikidata
Fotografering Emil Dinesen
Klip Benjamin Christensen
Produceret af Dansk Biograf Compagni
Distributør Fotorama
Udgivelsesdato Danmark 23. marts 1914
repremiere:
15. maj 1968
Censur Alle Tilladt for alle
Længde 84 min / 1977 meter
Oprindelsesland Danmark
Sprog Stumfilm
DVD ja
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Filmen er optaget i filmmagasinet Ekkos filmkanon[1].

Handling redigér

Van Hauen (Benjamin Christensen) er en søløjtnant og da der udbryder krig bliver han betroede vigtige hemmelige dokumenter. Grev Spinelli (Hermann Spiro) er spion for fjenden og skaffer sig adgang til at læse dokumenterne. Et telegram indløber der indikerer at det er løjtnant van Hauen der er forræder så han bliver stillet for en krigsret. Van Hauen tror hans hustru (Karen Sandberg) har en affære med spionen grev Spinelli. I virkeligheden havde hun afvist grevens tilnærmelser. Men for ikke at bringe hende i vanskeligheder undlader han at forklarer krigsretten sagens rette sammenhæng og bliver derfor dømt til døden. Hustruen indser sammenhængen mellem et mystisk "X" i telegrammet og vingerne på en nærliggende mølle hvor de fjendtlige spioner mødes. Ved et uheld spærre grev Spinelli sig selv inde i mølles kælder, hvor han også angribes af rotter. Van Hauens hustru finder Spinelli døende og skaffer bevis for mandens uskyld kun få øjeblikke før han skal henrettes.

Medvirkende redigér

Skuespiller Rolle
Benjamin Christensen Løjtnant van Hauen
Karen Sandberg Løjtnant van Hauens kone
Fritz Lamprecht Kontreadmiral van Hauen
Amanda Lund Gamle Jane, barnepige
Hermann Spiro Grev Spinelli
Svend Rindom Lærer
Otto Reinwald van Hauens ældste søn
Bjørn Spiro Johnny, van Hauens yngste søn
Robert Schmidt Sagfører
Holger Rasmussen Flådeofficer
Charles Løwaas Flådeofficer
Finn Wennerwald Flådeofficer

Titel redigér

udenlandske titler:

Noter redigér

  1. ^ "Kanon: spillefilm". Arkiveret fra originalen 8. maj 2008. Hentet 14. juli 2008.

Eksterne henvisninger redigér