Nørrebro Teater

(Omdirigeret fra Det ny Scala)

Nørrebro Teater er et dansk teater beliggende i Ravnsborggade 3 på Nørrebro i København. Teatret blev grundlagt i 1886 som et morskabs- og serveringsteater, hvilket gør det til Danmarks ældste og største morskabsteater.

Nørrebro Teater
Nørrebro Teater 2016.jpg
Generelle informationer
Sted Ravnsborggade 3, 2200 København
Indviet 1886; 135 år siden (1886)
Direktør Mette Wolf
Andet
Adresse Ravnsborggade 3, 2200 København N
Cvr-nummer 16148245
Websted nbt.dk

Teatret præsenterer i dag underholdende og samtidsrelevante forestillinger og fortællinger med morskab, mening og kant.

Nørrebro Teater er en del af teaterfællesskabet Københavns Teater.

Teatrets nuværende direktør er Mette Wolf, som har haft posten siden 2015.

Nørrebro Teaters bestyrelse består af Mikael Storm Frederiksen (formand), Carsten Haurum (næstformand), Klaus Bondam, Astrid Haug, Simon Strange og Henrik Kegnæs Spangsbo.

HistorieRediger

Nørrebros Teater åbnede den 26. december 1886 som serveringsteater. Publikum sad ved små borde, hvor de spiste, drak og røg i stor stil under forestillingerne. Teatrets daværende bevilling tillod ikke forestillinger, der varede mere end 45 minutter. Bevillingen indeholdt også en begrænsning på antallet af skuespillere, der måtte medvirke i forestillingen. Derfor måtte man flere gange anvende træfigurer med bevægelige hoveder til at udfylde nogle af rollerne.[1]

I 1886 var Nørrebro en ny bydel og bestod mest af marker og mose. Københavnerne inden for voldene omtalte Nørrebro som ”langt ude på landet”,[2] og teatret blev med sin folkelige appeal og lave billetpriser opfattet som et mindre fint teater. En hel familie på Nørrebro kunne i 1886 komme i teatret og spise for det samme som én billet kostede til Det Kongelige Teater.

I 1931 brændte Nørrebros Teater stort set ned til grunden. Alt på nær sceneområdet, der blev reddet af det brandsikrede jerntæppe, brændte ned. I 1932 åbnede det nyopførte Nørrebro Teater tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen.[3] Statsminister Stauning indviede teatret, der nu stod som en moderne bygning stærkt præget af datidens funktionalistiske stil.

I 1959-1960 kunne den daværende ejer af Nørrebro Teater ikke fortsætte bevillingen, og den famøse piratsender Radio Mercur overtog bygningen. Teatret blev indrettet til at producere showoptagelser under navnet ”Radio Mercur City”. Optagelserne blev fragtet ud til et skib, der lå i internationalt farvand ude i Øresund, og herfra blev de sendt ud i æteren.[4] I 1963 opkøbte Københavns Kommune teatret, der herefter i nogle år fungerede som åben scene i kommunalt regi uden direktion.

I 1966 tiltrådte Karen Marie Løwert som teaterdirektør. Hun proklamerede en fast linje: Festlig, folkelig og fornøjelig. Hun præsenterede også en række klassikere i spændende og tidssvarende opsætninger. I 1985 lukkede Nørrebros Teater i hele to sæsoner og gennemgik endnu en omfattende ombygning, nu under direktør Leon Feders ledelse. Her byggede man store dele af det teater, vi ser i dag.[5]

I dag er teatret Danmarks største og ældste morskabsteater med plads til 620 tilskuere i salen. Den nuværende direktør er Mette Wolf, der tiltrådte stillingen 1. januar 2015.


Skuespillere gennem tiderneRediger

Nørrebro Teater har været fødested for nogle af de mest folkekære danske skuespilleres karrierer gennem tiden. Poul Henningsens kunstneriske arbejde med de legendariske PH-revyer startede fx på Nørrebro Teater i 1929. Den første revy hed Paa Ho’det og blev opført hele 150 gange. Stjernene var skuespillerne Live Weel og Osvald Helmuth, og Osvald Helmuth fik sit store folkelige gennembrud med den velkende vise Ølhunden glammer.[6]

Poul Reichhardt havde i 1931 sin debut på Nørrebro Teater, og slog op gennem 1940’erne for alvor igennem som operettehelt. Han blev især folkeeje i forestillingerne Styrmand Karlsens Flammer, Den skønne Helene og Flagermusen.[7] En kun 12-årig Buster Larsen fik en tidlig start med sin debut i 1932 i årets revy efter at være blevet opdaget gennem Politikens børneteater.[8] Den mest rørende historie er måske den unge købmand, der i 1946 høfligt svarer på Nørrebro Teaters annonce efter en mandlig tenor til at synge i koret. Allerede samme aften får en 24-årig Poul Bundgaard sin debut på scenen - det første skridt i en karriere som, blandt meget andet, kongelig operasanger og folkekær, underkuet forbryder.”


Kært barn har mange navneRediger

Da teatret åbnede i 1886, hed det ”Nørrebros Teater”. Navnet blev første gang ændret i 1932, da teatret genåbnede efter den store brand. Nu hed det ”Nørrebro Teater” – uden ’s’. Da Aage Stentoft blev teaterdirektør i 1954, omdøbte han teatret til ”Det Ny Scala”. I 1971 ændrede den daværende direktør, Karen Marie Løwert, teatret til blot at hedde ”Scala”, men allerede i 1981 skiftede den nye direktør, Leon Feder, navnet til igen at være ”Nørrebros Teater” – nu med et ’s’ igen. Under Jonatan Spang og Kitte Wagners ledelse ændredes navnet til ”Nørrebro Teater” – nu uden ’s’ – og det er det teatret hedder den dag i dag.[9]

DirektørerRediger

  • 1886-1888 - Ferdinand Schmidt
  • 1892-1894 - Ferdinand Schmidt og Vilhelm Petersen
  • 1894-1911 - Vilhelm Petersen
  • 1911-1920 - Direktion Anton Melbye og Frederik Jensen
  • 1920-1926 Anton Melbye
  • 1926-1927 Jacob Gade
  • 1927-1928 Schiøler Linck
  • 1928 - Kort periode uden direktion
  • 1928-1929 Frede Skaarup
  • 1929-1930 Frede Skaarup og Axel Frische
  • 1930 Emanuel Gregers (kort periode)
  • 1930-1931 Frede Skaarup og Axel Frische
  • 1931 Johannes Meyer (kort periode)
  • 1931-1933 Axel Frische og Johannes Meyer
  • 1933 ingen direktør, Osvald Helmuth som ansvarlig leder
  • 1933-35 Arne Weel
  • 1935-1937 Else Gunnlögsson
  • 1937-1938 Oscar Holst
  • 1938-1948 C. Biering-Petersen
  • 1948 Sverkel Biering (sommerdirektør)
  • 1948-1952 C. Lyngby Jensen
  • 1952-1954 Henry Schmidt
  • 1955-1961 Aage Stentoft
  • 1962-1963 Herman Gellin
  • 1964-1965 Aage Stentoft og Lars Schmidt
  • 1966-1981 Karen Marie Løwert
  • 1981-2001 Leon Feder
  • 2001-2007 Per Pallesen
  • 2007-2009 Jonathan Spang og Kitte Wagner
  • 2009-2015 Kitte Wagner
  • 2015 - Mette Wolf

LitteraturRediger

  • Erik Hvidt, Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001, Forum, 2001. ISBN 87-553-3059-2.

Referencer og HenvisningerRediger

  1. ^ Erik Hvidt, Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 13-22.
  2. ^ https://www.nbt.dk/om-os/#manifest
  3. ^ Erik Hvidt, Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 118-130.
  4. ^ https://www.dengang.dk/artikler/1831
  5. ^ Erik Hvidt, Men mest for sjov: Nørrebros Teater: 1886-2001 s. 214-217.
  6. ^ Erik Hvidt, Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 111-112.
  7. ^ Erik Hvidt, Men mest for sjov: Nørrebros Teater: 1886-2001 s. 176-178.
  8. ^ Erik Hvidt, Men mest for sjov: Nørrebros Teater: 1886-2001 s. 126-128.
  9. ^ Erik Hvidt, Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 122, 226-232.