Det Særlige Bygningssyn

(Omdirigeret fra Det særlige Bygningssyn)

Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens og Kulturarvsstyrelsens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og bygningsbevaring.

Ansvarsområde redigér

Det består af 12 medlemmer, der udpeges af kulturministeren efter indstilling fra relevante institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med bygningskultur. Bygningssynets medlemmer sidder i fire år ad gangen, og et medlem kan normalt kun sidde i to perioder i træk. Der holdes ti møder om året.

Rådet blev etableret som følge af Danmarks første bygningsfredningslov af 1918.

Skønt Det Særlige Bygningssyn udelukkende er rådgivende, kan Kulturarvsstyrelsen ikke frede bygninger uden en positiv tilkendegivelse herom fra Det Særlige Bygningssyn.

Rådets nuværende formand er professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Christoffer Harlang.

Underkendelse af Bygningssynets beslutninger redigér

I en række tilfælde har Kulturstyrelsen eller kulturministeren (tidligere: miljøministeren) underkendt Bygningssynets faglige beslutning om fredning af en bygning. Denne afvigelse fra armslængdeprincippet er sket i nyere tid i disse sager:

  • 2000: Bygningssynet indstiller grossistvirksomheden S.N. Meyer & Co. til fredning, men underkendes først af Skov- og Naturstyrelsen og senere af miljøminister Svend Auken, som sagen er anket til af ejeren, Diligentia Copenhagen Europe Center A/S. Bygningsanlægget nedrives ved årsskiftet 2000/01.
  • 2002: En gasbeholder og et målerhus på Frederiksberg Gasværk indstilles til fredning af Det Særlige Bygningssyn og fredningen gennemføres i efteråret 2001 af Skov- og Naturstyrelsen. Frederiksberg Kommune anker sagen til miljøministeren. Efter regeringsskiftet i november 2001 underkender kulturminister Brian Mikkelsen, der har overtaget ressortområdet, i 2002 beslutningen om fredning af gasbeholderen. [1] Gasbeholderne på værket nedrives i 2003.
  • 2005: Vesterport Station indstilles til fredning af både Det Særlige Bygningssyn og Kulturarvsstyrelsen, men underkendes efter en anke fra DSB til kulturminister Brian Mikkelsen.[2]
  • 2006: Fragtmandshallerne og Lygten Godsbanegård indstilles til fredning af Bygningssynet i 2005, men underkendes året efter af Kulturarvsstyrelsen og kulturminister Brian Mikkelsen efter en anke fra DSB.[3] Fragtmandhallerne og godsstationen nedrives i 2007.
  • 2008: H.C. Andersen Slottet indstilles til fredning af Bygningssynet (dog kun med 1 stemmes flertal), men underkendes først af Kulturarvsstyrelsen og siden af kulturminister Brian Mikkelsen.[4]
  • 2012: Fredning af direktørvilla samt portner- og funktionærboliger i tilknytning til RadiohusetJakob Dannefærds Vej, Frederiksberg, gennemføres af både Bygningssynet og Kulturstyrelsen, men omgøres af kulturminister Uffe Elbæk efter anke fra ejeren, Jakob Dannefærds Vej 15-19 ApS.[5]

Tidligere og nuværende medlemmer af Bygningssynet redigér

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Se også redigér

Noter redigér

  1. ^ "Bygningssynets mødereferat 21. august 2002". Arkiveret fra originalen 17. februar 2021. Hentet 11. oktober 2010.
  2. ^ "Bygningssynets mødereferat 16. juni 2005". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 11. oktober 2010.
  3. ^ "Bygningssynets mødereferat 21. december 2006". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 11. oktober 2010.
  4. ^ "Bygningssynets mødereferat 28. august 2008". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 11. oktober 2010.
  5. ^ "Kulturministeriet omgør fredning" Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine, Bygningskultur.dk, 30. marts 2012.

Eksterne links redigér

 Spire
Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.