Åbn hovedmenuen

Didrik Slagheck (død 24. januar 1522 i København) var en dansk ærkebiskop.

Didrik Slagheck

Eilif Peterssen - Didrik Slagheck. (Portrettstudie til "Christian II undertegner dødsdommen over Torben Oxe") - Google Art Project.jpg

Personlig information
Født 1400-talletRediger på Wikidata
Død 24. januar 1522Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Dødsårsag Brænding på bålRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PræstRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Slaghecks historie, før han kom til Danmark, ligger i det dunkle. Han var en præstesøn fra Westfalen, han har haft en stilling ved pavehoffet og har opholdt sig i Nederlandene, før han 1517 træffes i Norden i den pavelige afladskræmmer Arcimboldus tjeneste. Han kom i forbindelse med Sigbrit, hvis forkærlighed for Paracelsus medicinske og naturvidenskabelige ideer han synes at have delt, og han forrådte Arcimboldus' planer med Sten Sture til Christian II og Sigbrit. Derefter blev han kongens sekretær og arbejdede 1519 og 1520 for hans sag imod Sten Sture i Rom, hvor paven gav ham dekanatet i Roskilde. I efteråret 1520 var han med som kongens onde ånd i Stockholm. Efter blodbadet blev han biskop i Skara, kongelig statholder og formand for regeringskommissionen i Sverige. Her fik han lejlighed til at vise både sin råhed og uduelighed; han blev kaldt til København, men Sigbrit afvendte denne gang uvejret fra ham, så kongen endog fik paven til at udnævne ham til ærkebiskop i Lund. November 1521 holdt han sit indtog i Lund, men snart rejstes der sag mod ham for hans færd i Sverige, og 24. januar 1522 blev han brændt på Gammeltorv i København.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger