En ubalanceret TV-diplexer med tre F-stik. Formålet med denne diplexer er at man kan samle jordnet-tv og radio (5-860 MHz) og mellemfrekvensbåndet fra satellit-tv (ca. 950-2150 MHz) så kun et koaksialkabel behøver at trækkes til en bolig eller værelse. Her adskilles jordnet-tv og radio og satellit-tv mellemfrekvensbåndet via endnu en diplexer.
Diagram over en ubalanceret diplexer bestående af et højpasfilter (nederst) og et lavpasfilter (øverst).
Balanceret TV-diplexer bestående af et højpasfilter (venstre) og et lavpasfilter (højre). Det balancerede antennekabel forbindes på bagsiden til skrueterminalerne til venstre for midten. (de balancerede fladkabler kan ses i venstre og højre side)

En diplexer er et passivt elektronisk kredsløb, som anvender frekvens-domæne multiplexing. To porte (fx L og H) bliver multiplexet til en tredje port (fx S). Signalerne på portene L og H indeholder disjunkte frekvensbånd.[1]

En diplexer multiplekser to porte til én port, men mere en to porte kan multiplekses. En tre-port til én-port multiplekser kaldes for en triplexer - og en fire-port til én-port multiplekser kaldes quadplexer eller quadruplexer.

En typisk diplexer kan have omkring 30 dB isolation mellem de to porte L og H. Denne isolation er tilstrækkelig til mange anvendelser.

Danske termerRediger

På dansk anvendes der mange navne for tv og radio frekvens multipleksere:

  • samlefilter[2]
  • skillefilter[3]
  • antennesamler (flertydigt)[4]
  • antenne combiner (flertydigt)[4]
  • antennefilter[5]
  • mastefilter[6]

Samlefilter eller skillefilter beregnet til jordnet-tv og radio kan have indgange for VHF bånd I (afviklet), VHF bånd II (FM-båndet), VHF bånd III og TV UHF. Nogle har endda flere indgange til enkelt kanaler fx VHF kanal 5 eller UHF kanal 31. Det anvendes når man har brug for flere UHF antenner som skal pege i hver deres retning og hver antenne modtager en eller flere kanaler, som ikke overlapper med de andre UHF antenner.

Se ogsåRediger

Kilder/referencerRediger