Diskussion:4-stjerners Middag

Sletningsforslag: 4-Stjerners Middag

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Denne artikel blev oprettet i går og efter fire minutter fik den notabilitetsskabelonen. Er dette program notabelt? --|EPO| COM: 26. mar 2012, 13:11 (CEST)

  •   Behold - programmet er lige så berettiget, som alle mulige andre tv-programmer beskrevet på Wikipedia. --Pixi Uno (diskussion) 26. mar 2012, 13:36 (CEST)
  •   Slet - wikipedia bør ikke være en oversigt over alskens programmer i fjernsynet, der kommer og går i een uendelighed. Hvis alle fjernsynsprogrammer på alle fjernsynskanaler skulle omtales, ville vi stort set ikke få andet at lave. Jeg er for så vidt enig med Pixi Uno i, at "programmet er lige så berettiget, som alle mulige andre tv-programmer", men jeg mener som hovedregel, at ingen af dem har nogen berettigelse her. Alt dette ligegyldige tidsfordriv kan vi trygt overlade sladderpressen at skrive om. --Rmir2 (diskussion) 26. mar 2012, 18:49 (CEST)
  •   Behold - Enig med Pixi Uno. --Pelle Hansen 29. mar 2012, 09:50 (CEST)
  •   Behold - Synes ikke det er wikipedias opgave at differentiere på tv-programmer, ej hellere beslutte hvad der er ligegyldigt tidsfordriv og hvad der ikke er. For hvis det skal være et argument, skal vi også til at fjerne alle artikler om professionel sport, kunst, musik osv, for der er uden tvivl også nogen der synes det er ligegyldigt tidsfordriv. Og skriver sladderpressen nok om det, må det også være notabelt nok til wikipedia efter min mening, men det er en anden diskussion. Uden at bryde mig specielt om programmet, holder jeg dog stadig på at det skal beholdes. mvh Tøndemageren 30. mar 2012, 15:28 (CEST)
  •   Behold - Mener nu også omtalen har været omfangsrig nok til at artiklen er notabel.
    --Sine Cera, Infobesity (diskussion) 30. mar 2012, 15:49 (CEST)
  •   Behold - Det, er en af de tv-programmer som er mest dækkede i medierne. Trade (diskussion) 30. mar 2012, 19:37 (CEST)
  • Tilsvarende programmer findes i såmænd mange landes fjernsyn. Der er intet som helst specielt ved den danske udgave. Skal vi lave artikler om almindelig madlavning blot fordi, at det er kommet ind i et af snart sagt utallige programudbyderes programflade? Jeg er bestemt ikke enig med Tøndemageren i, at programmet kan sammenlignes med fx kunst, hvor kunstneren for at blive anerkendt skal yde en præstation af en høj kvalitet. Og selv professionelle sportsfolk har trods alt trænet sig op til anerkendelse, de er ikke "hentet ind fra gaden". Det at opnå 5 minutters berømmelse blot fordi, at et fjernsynskamera filmer ens gøre og laden, bør ikke være kriteriet for notabilitet. --Rmir2 (diskussion) 30. mar 2012, 20:48 (CEST)
  • De indvendelse mod programmet går altså på personerne og ikke programmet i sig selv. Er til dels enig med dig i at fem minutters berømmelse fordi man er med i et tv-program er nok til at få en artikel. Men selve programmet er altså et gennemarbejdet koncept, som en tv-station har brugt mange penge på, hvilket til dels kan sammenlignes med kunst og sport. Igen, jeg synes ikke programmet har en særlig høj kvalitet, hverken indholdsmæssigt eller underholdningsmæssigt, men det er min egen subjektive vurdering af programmet, men det har intet med programmets notabilitet at gøre. mvh Tøndemageren 30. mar 2012, 21:29 (CEST)
  • Min indvending går både på programmet(s konception) og de medvirkende. Sidstnævnte kan vi glemme, da vi vist er enige. Men jeg er lige så meget imod omtale af alle disse standard-underholdningsprogrammer af typer som:
- Kvit eller dobbelt (+ alle varianter heraf),
- Hul i pengekassen (variation i forhold til første variant: pengene forsvinder i et dybt hul, hvis du gætter galt)
- Pletskud ("på med pilen Palle")
- Vild med dans
- Hold dig til sandheden!
- Robinson/Hotel Paradis (+ alle varianter heraf, hvad de nu end hedder)
- Rejs med mig/vil du med op i høet?
- Hvad mener De?
- Mesterkok/kogekunst med fremmede/kriminelle/sindssyge og andre mere eller mindre kendte
Fortsæt selv listen. Der er stakkevis af dem, og de har ingen værdi ud over den underholdningsmæssige. Jeg ser aldrig nogen af disse programmer, kun reklamen for dem, hvilken er mere end nok til at skræmme mig langt væk! (det var en personlig bemærkning, glem den, hvis den støder). Fælles for dem er, at de skaber omtale, mens de foregår, og er glemt ugen efter, at de fandt sted (i modsætning til et godt malerkunstværk eller en storartet koncert, der vil blive husket og værdsat). Og det er præcis her, jeg vil sætte grænsen for notabilitet. Jeg har intet imod de medvirkende i ovennævnte type af programmer, jeg kan blot ikke indse, at de eller programmerne som sådan har nogen som helst notabilitet. De er rent tidsfordriv, intet andet. Så lad os dog behandle dem som sådant, ikke på linie med kunst og kultur i bredere forstand. hilsen --Rmir2 (diskussion) 30. mar 2012, 22:10 (CEST)
  • Jeg bliver nødt til at spørge dig, hvorfor at kunst ikke bare er et tidsfordriv? Og hvorfor tv-programmer er? Min personlige holdning er at ni ud af ti billeder på de kunstmuseer jeg har været på, har kort sagt været 'lort' og jeg anser kunst, musik og sport som mindst lige så meget tidsfordriv, som tv-programmer? Men det er min subjektive holdning - rent objektivt set, ser jeg stadig ikke noget problem i at de er med. Det er fint, du indrømmer at du aldrig vil kunne se de har nogen form for notabilitet, men har de ikke notabilitet, skal vi til at igennem et større proces med at finde ud af hvad der egentlig er notabelt herinde? For der er da også musikere der kun er fremme i kort tid, som er notable, men som er "glemt ugen efter". Det samme gør sig gældende med sportsklubber, sportsturneringer, singler, albummer, malerkunstnere, "storartede koncerter" (tvivler blandt andet på at der er ret mange der kan huske hvad den største koncert tilskueremæssigt har været?) og her kan du jo passende fortsætte listen. mvh Tøndemageren 31. mar 2012, 11:50 (CEST)
Ja, jeg ved det godt: der kan tærskes en hel del langhalm på spørgsmålet om notabilitet. Lad mig starte med at sige, at antallet af tilhørere til en optræden ingen rolle spiller. Jeg har fx i min ungdom oplevet Eddie Skoller i Tivolis Visevershus (det var før han blev kendt for alvor), hvor antallet af gæster næppe overgik 100, men erindringen er bevaret til idag. Så det kriterium kan vi se bort fra. Jeg har oplevet violinisten Isabelle van Keulen i en gymnastiksal (ja, det er utroligt) lave en koncertpræstation i verdensklasse, så stedet har heller ikke betydning. Kvalitet er svær at måle, lad os bare slå det fast een gang for alle. Det suverænt største navn i international pop-musik i første årti af det 21. århundrede var Ayumi Hamasaki, men 99% af den danske befolkning kender hende næppe. Kvalitet er noget mærkeligt noget, så det bliver notabilitet naturligvis også. Jeg er udmærket klart over, at jeg er ude på endog meget dybt vand.
På den anden side: dusin-underholdning, som jeg kan opleve overalt i verden (enten i en lokal variant eller som importeret program) burde vi uden den helt store diskussion kunne blive enige om ikke har notabilitet i den forstand, at de vil blive husket i længere tid. Det kan måske interessere en kortere tid, hvis folk "danser sig slanke", som et populært program reklamerer for på mine kanter netop nu, men om vinderen i sidste ende bliver Hansen eller Jensen er naturligvis komplet ligegyldigt og programmet i sig selv har absolut ingen højere ambitioner end det at være underholdende. Fx. et OL-mesterskab, Europamesterskab eller lignende vil trods alt blive husket, om ikke andet så af folk med interesse for den konkrete sportsgren, og kan så sådant vel gøre krav på en vis notabilitet, men med ren underholdning forholder det sig anderledes. Jeg ved godt, at en sporvognskonduktør i sin tid vandt hovedpræmien i "kvit eller dobbelt" på spørgsmål om atomkraft og siden fik ansættelse på Risø, men den slags hører dog vist til undtagelserne. Den slags finder genanvendelse af journalister, der skriver historiebøger, men ikke hos egentlige historikere, der fagligt ved at kende forskel på ligegyldigheder og det, der betyder noget.
Jeg ved så godt som nogen, at vi lever i en "medie-tid". En af Danmarks mest kendte entertainere var i sin tid amatør i et selskab, som jeg også tilhørte (jeg vil af personlige grunde ikke præcisere dette nærmere). Vedkommende optræder jævnligt i den kulørte presse men vil aldrig opnå faglig eller anden notabilitet som sand kunstner. Vedkommende M/K har valgt et liv i rampelys, og det er for så vidt OK, men vil aldrig finde vej til Wikipedia med min hjælp på grund af håbløs mangel på notabilitet således, som jeg opfatter det.
Ja, både malerkunst og forfatterskab er svær at sætte notabilitet på. Det tog lang tid inden, at jeg fangede Bent Hallers evne til at belyse ungdommens selvforståelsesproblemer således, som de er belyst i fx romanerne "Katamaranen" og "Sabotage" (jeg fik sagkyndig hjælp hertil), men - om ikke andet - har han med disse bøger sat sig et præg, som blandt fagfolk vil blive husket langt ud i fremtiden og som sikrer ham notabilitet.
Som sagt: emnet "notabilitet" er svært at definere, det ligger så at sige "på rygraden" eller i instinktet. Men jeg synes nu alligevel, at de rene underholdnings-programmer i fjernsynet rimeligt let lader sig skille ud. Naturligvis er der en "gråzone", men fx "4-Stjerners Middag" falder langt uden for denne. hilsen --Rmir2 (diskussion) 31. mar 2012, 12:55 (CEST)
Der kan sagtens opsættes objektive, neutrale definitioner på notabilitet - disse bør ikke være farvet af folks (og i dette tilfælde din) subjektive holdning. Det behøver ikke have noget med kvaliteten af benævnte kunstværker, tv-programmer og dets lige at gøre. Det bør have noget med det bredere kendskab til emnet (i dette tilfælde et tv-program) at gøre. At emnet forsvinde (eller risikerer at forsvinde) fra den brede offentligheds kendskab inden for få år, bør ikke have en indflydelse - det der er vigtigt er at det har været kendt, ligegyldigt om det så er et tv-program der kun kører i to sæsoner eller det er et maleri af Salvador Dali - og hans værker er nok alligevel mest kendt blandt folk der interessere sig for kunst, kender da i hvert fald de første 100 der ikke ved hvem manden er. Altså vil jeg stadig postulere at det er relativt simpelthen at fastsætte et definition på hvad notabilitet er og samtidig vil jeg postulerer at dette tv-program har fået så tilpas meget kendskab i den brede offentlighed at programmet hævet over enhver tvivl, vil være notabelt.
Jeg konstaterer, at vi ikke er enige. Mit kriterium for notabilitet er kvalitet, dit er kvantitet (i betydningen popularitet). Jeg er 99% sikker på, at om - lad os sige - en menneskealder (om ikke før), så vil alle de artikler, der handler om dette eller hint reality-show, konkurrence- og tilsvarende tv-programmer blive slettet som glemte og ligegyldige, mens artikler om kunstnere og kunst vil blive stående, fordi de er og forbliver notable. Det er blot ærgerligt, at vi skal have den slags ligegyldigt fyld stående til da. hilsen --Rmir2 (diskussion) 31. mar 2012, 21:03 (CEST)
Min pointe er blot at du med ord som "ligegyldigt fyld" insinuerer at andre der ikke mener det samme, er kulturelle andenrangsborgere og må indrømme at det virker på mig som om der er lidt snobberi i det. Mit kriterium er ikke "kvantitet" som sådan, men i forhold til kvalitet vil det dog stadig være et bedre mål, da kvalitet er op til den enkelte, hvor kvantitet er en mere målbar enhed. Hvis vi kun skal gå efter kvalitet, kommer vi til at stå i en situation, hvor hver enkelte artikel skal tages nøje op til overvejelse, for at finde ud af hvem der finder artiklens emne kvalitativt god nok til da.wiki og hvem der ikke gør. Eksempelvis skal vi så til at finde ud af om en fodboldspiller er god eller dårlig. Bruger vi derimod den kvantitative metode, vil vi blot skulle opsætte nogle simple regler, der definerer hvad der skal til, for at en fodboldspiller er notabel. Sammen pointe går igen med tv-programmer, kunst, musik, andet sport etc. Og hvis vi endelig skal til at diskuterer hvad der egentlig er langtidsholdbart, så er det godt nok de færreste artikler herinde der er det. Men det er vel heller ikke det vi skal beskrive? Vi skal vel beskrive hvad der kan have relevans for mange og det kan tidligere (og nuværende) tv-programmer da i mindst lige så høj grad som malerkunst - forskellen er blot at malerkunst er meget ældre end tv og derfor, for nogen, kan virke meget finere! mvh Tøndemageren 1. apr 2012, 08:19 (CEST)

Jeg havde egentlig besluttet at stoppe diskussionen, men et par kommentarer er vist nødvendige. Vi tager dem punkt for punkt:

  1. Udtrykket "ligegyldigt fyld" kan/bør læses således, at det hverken gør fra eller til, om artiklerne findes eller ej. Hvis de findes, er de fyld, som naturligvis tæller med i artikelstatistikken, men ellers næppe har anden betydning (jeg gad vide, om nogen nogensinde læser dem). Dette er naturligvis kun min holdning, og vi er næppe enige.
  2. Udtrykket "snobberi" er negativt holdningsladet og malplaceret. Jeg har fx skrevet flere artikler om koreansk og japansk pop-musik, som hidtil desværre har været forsømt på dansk wiki, så jeg vil kategorisk tilbagevise enhver påstand om, at jeg kun betragter "finkultur" så som klassisk musik som notabel for en artikel.
  3. Modsat dig mener jeg sagtens, at der kan opstilles (visse) kriterier for kunst og kultur. Nogle eksempler: forud for et maleri laver kunstneren ofte forstudier, skitser og lignende. I ældre malerkunst spillede kompositionen (herunder skjulte geometriske mønstre) en stor rolle i maleriets opbygning. I musikken har komponisten som regel mindst een hovedmelodi, et mellemspil og et omkvæd, hvortil kommer, at selve udførelsen hviler på sang- og spilleteknik. På lignende måde går der altid forprøver forud for koncerter, teaterstykkers opførelse og så fremdeles. Også fx i sportens verden opnås resultater kun efter lang tids træning, øvelse og dygtiggørelse (jeg ser bort fra evt. doping ved resultatfrembringelse). En forfatter må vide hvor, han vil hen, hvis det litterære værk skal lykkes (H.C.Andersen fandt sin rette plads som forfatter af eventyr men floppede som novelleforfatter). Således kunne vi fortsætte. Lidt forenklet: kunst og kultur opnås ved forædling af de særlige evner. Det giver notabiliteten. Din og min smag er ligegyldig i denne sammenhæng.
  4. Modsat dig mener jeg, at adskillige artikler her er langtidsholdbare. Det er muligt, at de i fremtiden vil blive udvidede eller omskrevne for at gøre dem endnu bedre, men det rører ikke ved deres "holdbarhed" som sådan.
  5. Det er misforstået, hvis du tror, at jeg afviser omtale af enhvert fjernsynsprogram på wiki. Tv-serier som fx "Matador", der ligeledes hviler på et grundigt manuskript, forprøver og filmoptagelser er naturligvis filmkunst på linje med den, der vises i biografen. Det er ikke "spontanunderholdning", som de programmer, jeg oven for nævnte, og som netop kendetegnes ved, at de ikke er kulturelle (dvs opdyrkede eller forædlede). Det gør forskellen således, som jeg ser det.

PS: Måske er denne debat endt et forkert sted. Måske skulle den tages på Landsbybrønden i stedet, så at vi er sikre på, at en bredere kreds er opmærksomme på den og kan give sit besyv med. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. apr 2012, 17:15 (CEST)

 Konklusion:
Der er bred opbakning til at beholde artiklen. --|EPO| COM: 15. apr 2012, 12:25 (CEST)
Tilbage til siden »4-stjerners Middag«.