Diskussion:Bogligt handikap

Sletningsforslag: Bogligt handikap

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Som det også fremgår af artiklens diskussionsside, er denne artikel endnu et værk af den selvudråbte ekspert Bruger:Kaare p, som forsøger at tage ejerskab til de uencyklopædiske og uvidenskabelige artikler, han opretter, gerne med gensidige links og med eksterne links til hans hjemmeside, Ordblindeoplysningen. Den fremsætter hans egne synspunkter, som ikke på nogen måde er dokumenteret at være gængse, og wikipedia kan derfor ikke promovere dem.

Jeg gør opmærksom på, at tilsvarende vildfarelser og synspunkter fremgår af en række andre artikler, som den pågældende har oprettet/rettet. Jeg kan f.eks. nævne: Apd, Ordblindhed sproglydopmærksomhed, skrivning og læsning. Endelig gør jeg opmærksom på, at brugeren så vidt jeg kan se (også) både benytter andre brugernavne og ip-redigering. --Sir48 (Thyge) 5. dec 2007, 20:38 (CET)

  •   Slet --Sir48 (Thyge) 5. dec 2007, 20:38 (CET)
  • Slet, og hvis han misbruger flere konti bør der foretages et checkuser-tjek (eller hvad det nu hedder) på ham. --Morten LJ 5. dec 2007, 20:59 (CET)
  •   Slet --Christian List 7. dec 2007, 01:53 (CET)
  •   Neutral; artiklen lider af mange af de samme problemer som Hermann's syndrom, men den ser dog også ud til at have seriøst materiale. Samtidig kan der sagtens være belæg for at have en artikel om emnet, så det gælder "bare" om at rydde op i den. --Sakkura 7. dec 2007, 03:16 (CET)

Artiklens titel stemmer dårligt med den indhold. Bogligt handikap er ikke en benævnelse i nudansk som har nogen fastlagt betydning og derfor næppe relevans som selvstændig encyklopædisk artikel. Der er meget ringe sammenhæng mellem de opgivne kilder og de fakta artiklen fremstiller. Artiklen tilstræber ikke Natural Point Of View. Artiklen beskriver hovedsageligt nogle teser om ordblindes vilkår som siden starten af 1990'erne er belvet fremført af Kaare P. Johannesen. Der er tale om synspunkter langt mere end om fakta. Det er derfor ikke muligt konstruktivt at rette artiklen til sådan at den bliver fagligt forsvarlig og i rimeligt omfang angiver passende kilder til "fakta".

Fordi den person (som jeg kan identificere ud fra hans sproglige form) ikke har signeret sin ændring, vil jeg fjerne det indledende forbehold igen. Den der vil sætte det tilbage, bør ikke være anonym. At bogligt handicap ikke skulle have nogen fastlagt betydning i nudansk er i øvrigt ikke rigtigt. Se artiklens første linjer, som gengiver begrebets fastlagte betydning. Kaare p 28. nov 2007, 20:16 (CET)

Kære redaktører for det første optræder jeg ikke på Wikipedia under andre navne end min signatur Kaare p, som også er mit navn. For det andet: det eneste sted, hvor der henvises til Ordblinde Oplysningen er på opslaget Ordblindhed, som jeg ikke selv har skrevet. Som jeg i det mindste kun har skrevet de første tre linjer af. Hverken denne artikel om bogligt handikap eller andre af de artikler, jeg har skrevet på Wikipedia, rummmer den mindste hentydning til Ordblinde Oplysningen. Tværtimod har jeg dydigt anført Dansk Videnscenter for Ordblindhed og intet andet.

I Ansøgning (af 5. april 2006 til undervisningsministeriet) om tilskud til udvikling af videncenter (for læsning) afgiver de kredse på universiteter og læreanstalter, som er interesseret i at komme af med mine artikler, en bindende erklæring der lyder:

"Dansk uddannelse og rådgivning om læsning bygger på en særdeles spinkel forskningsforankring, og den svage evidensbasering af læseundervisningen er overordentlig følsom og sårbar over for modebølger og enestående resultater. Alle dele af uddannelsessystemet har brug for forskningsbaseret indsigt i læsning, læsevanskeligheder, læseudvikling, læseundervisning og sprogtilegnelse som forudsætning for læseudvikling."

En sådan erklæring er en erklæring om fuldstændig manglende indsigt i læsning og alt hvad der har med læsning at gøre. Herunder bogligt handikap. Og ordblindhed. Hvad artiklen om ordblindhed jo også bærer vidnesbyrd om. I hvert fald den del af den, som jeg ikke har haft noget at gøre med. Den citerede erklæring meddeler at "forskningsbaseret indsigt i læseudvikling er en forudsætning for læseudvikling." Den videnskab som de fjorten underskrivere af ansøgningen repræsenterer, er grundlagt på sådanne cirkelsluttende påstande. I deres hænder er læsning at opfatte en skreven meddelelse ved at læse den, og ordblindhed er (i Nationalencyklopædien) vanskeligheder ved at lære at læse og skrive som skyldes vanskeligheder med at læse og skrive. Ikke helt med de ord, men fuldstændig med den betydning.

Når dansk og international forskning i læsning, ordblindhed, bogligt handikap osv ikke er kommet nogen vegne overhovedet - som erklæringen af 5. april 2006 så klart gir udtryk for - er det fordi læsning overhovedet ikke er noget humanistisk fænomen. Læsning er og bliver en legemlig færdighed, der udføres med øjnene eller med fingerspidserne. Sådan som jeg har skrevet i den ganske korte, men uhyre gennemarbejdede artikel om læsning. Jeg har arbejdet tredive år med fundamentet for den tekst. Ligeså er bogligt handikap og ordblindhed fysiologiske fænomener, som kun kan beskrives og udforskes på fysiologisk basis. Jeg skrev en rigtig god leksikonartikel på Wikipedia om de forskellige måder begrebet Ordblindhed bliver opfattet og forklaret på. Universitetspolitiske ømme tæer gjorde at jeg måtte trække den tilbage. Jeg lod de første linjer stå. Genindsatte det humanistiske makværk der handler om sprog. Skulle jeg igen påtage mig at lave en redelig og fyldestgørende artikel om ordblindhed, ville jeg trække henvisningen til Ordblinde Oplysningen tilbage, og dermed ville ingen artikel på Wikipedia længere henvise til den. Den der har skrevet den nuværende artikel om Ordblindhed er givet tilknyttet Dansk Videnscenter for Ordblindhed, og har da også indsat en henvisning til centrets udmærkede hjemmeside. Men har været flink til at slette henvisningen til Ordblinde Oplysningens antagelig lige så udmærkede.

Ja, jeg har skrevet om sproglydopfattelse. Ganske kort. Institut for almen og anvendt sprogvidenskab på Københavns Universitet på Amager har sammen med Dansk Videnscenter for Ordblindhed skrevet op ad stolper og ned ad vægge om børns sproglydopfattelse uden at have gjort sig den ulejlighed at definere fænomenet. Da deres betragtninger over dette begreb, hvis egentlige akustisk videnskabelige navne er Taleopfattelse og Taleforståelse, er fysiologisk relevante, har jeg gjort mig den ulejlighed at beskrive fænomenet på Wikipedia. Noget som humanister ikke vil være i stand til at gøre.

Ligeså kan humanister ikke gøre sig begreb om bogligt handikap eller Apd eller smerteoverfølsom hørelse eller andre fysiologiske begreber, som jeg har tilbragt mit liv med at udforske klinisk og definere. At det at jeg gør rede for begreber, som ligger uden for humanisters felt, kommer til at støde humanister på manchetterne, er beklageligt. Endnu mere beklageligt er det, at de har følt sig nødsaget til at afgive den bindende erklæring om fuldstændig inkompetence på de felter, som jeg behersker.

Thyge og andre kan udmærket hærge Wikipedia og brænde alle mine artikler bort. Som om vi levede i renæssancen og jeg var kætter. Måske er det sådan, det er. Hvis ikke, så lad mine artikler stå, til der kommer nogen, der kan skrive dem bedre. Kaare p 6. dec 2007, 10:45 (CET)

Tilbage til siden »Bogligt handikap«.