Diskussion:Carbon

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Carbon er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Carbon har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 9, 2017.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 8. januar 2017 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 13. juni 2016 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

Huskeliste for Carbon:

rediger · historik · overvåg · opdater

Grafit-afsnittet taler om tre typer grafit: "amorf" (amorphous), "flaget" (flake) og "venet"/"klumpet" (vein or lump). Oversættelserne er førstehåndsoversættelse, da det er svært at finde kilder. Det skal dobbelttjekkes at oversættelserne er korrekte. Der konsekvent brugt de kemiske betegnelser ("carbon", "carbonmonoxid", "carbonhydrid", "carboncyklus" osv.) frem for de danske trivialnavne ("kulstof", "kulilte", "kulbrinte", "kulstofkredsløb" osv.) i artiklen. Hvis de danske navne foretrækkes skal dette rettes igennem - se evt. den seneste diskussion om emnet. Fix problemerne med {{chem}} - Gjort, løst med et hack. Ikke helt kosher, men hey, det virker vist nu. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 13. jun 2016, 10:54 (CEST)

Carbon er ikke den officielle stavemåde ifølge RO, men benyttes alligevel i denne artikel i stedet for Karbon. Det er OK med mig, da det er den stavemåde som benyttes til dagligt blandt kemikere. MEN, i Ætanol er RO's stavemåde valgt med den begrundelse at det er den officielle, på trods af at det ikke er den mest (eneste?) benyttede stavemåde. Konsensus? Danielle 9. jun 2006 kl. 22:02 (CEST)

Jeg er i mod flytning. Karbon er allerede optaget og jeg foretrækker 'carbon' frem for 'karbon (grundstof)'. --Rune Magnussen 9. jun 2006 kl. 22:07 (CEST)

Artiklen bør naturligvis flyttes til enten Kulstof eller Karbon - evt Karbon (grundstof), hvis den primære betydning af "karbon" ikke er tydelig. --Palnatoke 21. sep 2006 kl. 22:07 (CEST)

Jeg bemærker at Karbon redirecter hertil, så første del af Runes modargument holder ikke p.t. --Palnatoke 13. dec 2006 kl. 12:54 (CET)

Dette er jo den danske Wikipedia, og på dansk hedder det altså 'kulstof' - mens 'carbon' er latin eller engelsk. En del grundstoffer hedder det samme på dansk, engelsk og latin, men det gælder langtfra alle. 'Karbon' alene eksisterer ikke på dansk, men derimod som kemisk betegnelse: '-karbonat' (salt af kulsyre). Så hvis det her skal være et nogenlunde troværdigt leksikon, bør 'kulstof' IKKE automatisk linke hertil. -- Torben E 4. aug 2007, 14:47 (CEST)

Hvis oxygen omdirigerer til ilt, skal carbon også omdirigere til kulstof. --PhoenixV 4. aug 2007, 14:49 (CEST)

Enig med PhoenixV ! - Så hvordan flytter vi artiklen til 'Kulstof' uden at træde nogen over tæerne ? -- Torben E 4. aug 2007, 15:20 (CEST)

Vi venter lige et par dage for at høre de andres input, og hvis der opstår konsensus om en flytning, kan en administrator (som mig) hurtigt klare sagen. --PhoenixV 4. aug 2007, 16:18 (CEST)

'Kulstof' betyder entydigt grundstof nummer 6; 'C' på dansk. 'Carbon' blev vel valgt fordi det var nemmere at associere Carbon med C. Men mange wikiartikler om grundstoffer har almindelige danske navne, selvom de passer dårligt med de respektive kemiske symboler. 'H' for brint, 'N' for kvælstof, 'O' for ilt, 'P' for fosfor, 'Cl' for klor, 'Cr' for krom, 'Fe' for jern, 'Cu' for kobber, 'Ag' for sølv, 'Sn' for tin, 'Sb' for antimon, 'I' for jod, 'Au' for guld, 'Hg' for kviksølv og 'Pb' for bly. Jeg er enig i at artiklen om grundstof nummer 6 skal flyttes til "kulstof". --Med venlig hilsen Necessary Evil 22. jan 2010, 14:55 (CET)

Det ville være mere oplagt at navngive det karbon hvis det endelig skulle være (også i RO - retskrivningsordbogen). Problemet med disse fordanskninger er 1) De (H, N, O, "P" og Cl) er bruges ikke længere i gymnasiet - nogen der ved om de bruges i grundskole? 2) Skal vi skrive fx "kvælstof findes i atmosfæren som dinitrogen" - det samme ilt, diilt, triilt (ozon) 3) afledte navne skal de afledes af RO eller af kemisk nomenklatur? Er der frit valg når et navn afledt af grundstoffet navngives, eller skal RO følges? Fx phosphan 4) Hvilket sprog skal bruges i de kemiske navne for mere komplicerede formler end monoatomige molekyler? 5) Er det tilladt at bruge de latinsk navne i kemiske formler for Cr, Fe, Cu, Ag, Sn, Sb, Au, Hg og Pb som man normalt gør i kemisk nomenklatur når disse metaller optræder i komplekser med negativ ladning?

Og jeg tænker ikke kun på overskriften i artiklerne, dem er jeg som sådan ligeglad med. Mere med sproget i selv artiklen. For at kunne skrive en ordentlig artikel er det vigtigt at have et præcist sprog, og hverdagssproget er på ingen måde præcist når det gælder kemi. Fx bruges kvælstof ofte om noget landmændene kommer på marken.

Hvis nomenklaturen ændres øverst i hierakiet, burde det få konsekvenser for alle afledte former, men det bliver nogen meget mærkelige artikler Christian75 22. jan 2010, 17:11 (CET)

Mit forslag gælder kun artiklens navn. Det betyder ikke at kemiske symboler eller IUPAC-navne er forbudt i teksten - eller i artikelnavne om molekyler. "Atmosfærisk ilt" og "O₂" er velkendte ord, mens tveilte og dioxygen nok ikke giver særlig megen mening udenfor en snæver kreds. Som sagt bliver det en vurderingssag fra gang til gang hvad man vil skrive. I tilfældet med "CO₂", kender folk det som "kultveilte", "kuldioxyd", "CO₂" osv. Wikipedia er ikke en kemirapport, men et opslagsværk så en vis uensartethed kan sagtens accepteres. Det vil ikke gavne Wikipedia med en alt for firkantet nomenklatur - dvs. at ALT skal være IUPAC-navne, kemiske formler eller konstruerede, fordanskede navne. Grundstof nummer 6 er kendt som kulstof, men det betyder ikke at det er forbudt at skrive formler med 'C' eller "carbondioxid". Ligesom få kalder vand (H₂O) for "dihydrogenmonoxid", kalder få sprit (ethanol) for "C₂H₅OH".

Hvis artiklen omhandler et højpandet afsnit, kan man vælge at bruge entydig, kemisk nomenklatur, men det må aldrig være meningen at den generelle læser kobles af, grundet et stringent valg af navn.

Jeg mener at "karbon" er en bastard og uanvendelig som artikelnavn. "Kulstof" er indarbejdet som grundstof nummer 6, og "carbon" indgår i kemisk nomenklatur. "Karbon" er et forsøg på at fordanske noget, der allerede er et ord for - nemlig "kulstof". Selvfølgelig er der nogen der tror at kulstof er det samme som kulbriketter, de samme mennesker der er bange for "kvælstof" og tror at kviksølv er det samme som sølv. Men de løber også skrigende væk, bare de ser en enkel formel som H₂O.

At omdøbe artiklen til "karbon", blot fordi det står i retskrivningsordbogen, svarer til at udskifte Ørsteds ilt, brint og kvælstof med oxygen, hydrogen og nitrogen blot fordi de også står i RO. --Med venlig hilsen Necessary Evil 23. jan 2010, 01:00 (CET)

I en gymnasielærebog "Kemi med temaer 1" af Carsten Kongegaard Holmboe og Per Dal Jensen står der følgende:

• Hydrogen (brint) – H
• Carbon (kulstof) – C
• Nitrogen (kvælstof) – N
• Oxygen (ilt) – O
• Phosphor (fosfor) – P
• Chlor (klor) – Cl
• Chrom (krom) – Cr
• Jern (Ferrum) – Fe
• Kobber (Cuprum) – Cu
• Sølv (Argentum) – Ag
• Tin (Stannum) – Sn
• Iod – I
• Guld (Aurum) – Au
• Kviksølv (Hydrargyrum) – Hg
• Bly (Plumbum) – Pb

Hvad skriver Kemisk Ordbog? --Med venlig hilsen Necessary Evil 24. jan 2010, 02:39 (CET)

Kemisk Ordbog anbefaler de navne uden parenteser, dog benyttes de "udenlanske" navne for metallerne når man angiver dem som kompleksanioner (dog med endelsen -at) (pånær kviksølv hvor mercurium benyttes som stamnavn.)

Jeg har slået dem op:

• brint (foræl), hydrogen (foræl = forældet navn)
• brint (triv), dihydrogen, H₂ (triv=ikke IUPAC)
  • Samme for kvælstof, ilt, klor.

• foræl: Fosfor, krom

• Kulstof siger den faktisk er triv. for carbon.

• Jern, Kobber, Sølv, Tin, Guld, Kviksølv og bly er "gode nok".

Jeg har et håb (mål) om at kemidelen på wikipedia kan nå et niveau hvor man kan bruge den både som gymnasielev, og til og med 1. år på universitet som kemistuderende (derefter er ens kemi-engelske så godt at man griber til andre kilder). Ikke at den også skal kunne bruges af alle andre. Jeg er begyndt med kvælstof, men var først en del omkring på dawiki, og rettede fejl, men der er så mange fejl, at jeg besluttede, at begynde i et hjørne i stedet for. Min bekymring er ikke så meget hvad overskriften er på artiklerne, og slet ikke for kulstof :-), mere alle de kemiske navne:

Fx skriver du ovenover at de fleste siger sprit (ethanol), men artiklen på dawiki hedder ætanol, og så er der ikke langt til at skrive/sige ætyl- i navne. I øvrigt en artikel der siger "Ætanol bliver i daglig tale lidt misvisende kaldt alkohol", samt i det ene afsnit skriver ætanol, i det næste ethanol (og etanol) osv. kuldioxid (ok, som du skriver kendt af alle, men artiklen er fyldt med fejl, fx kulatom). I Kulsyre, bliver kulsyres systematiske navn ikke nævnt, tilgengæld kaldes det Carbonat, hvorimod artiklen er med k som i karbonat afledt af karbon (for øvrigt en artikel hvor ilt kaldes oxygen), dog hedder en anden artikel magnesiumcarbonat. Carboxylsyrer er dog med C, mens klorider er med k (som i natriumklorid som jeg ville foretrække blev omdøbt til køkkensalt hvis det skulle være), dog ikke hvis de er syrechlorider.

Denne diskution er på hver eneste side om grundstoffer hvor hverdagsproget kolliderer med kemisproget. Derfor har jeg taget det op her, men kulstof er ikke et ord jeg har det specielt svært med, ikke mindst pga. at der er så lidt navngivning hvor "kulstof" indgår (læs: carbon), det er alt sammen organisk, eller carbonater, oxider mv.

Det er tankevækkende at da jeg oversatte indledningen for Flour fra enwiki forleden dag, fordi dette vigtige grundstofs beskrivelse bestod af to linier, opdagede jeg i historikken at de to linier blev skrevet i 2003, og den eneste tilføjelse siden var grundstofsboks. Christian75 25. jan 2010, 00:19 (CET)

[redigeringskonflikt]Den primære grund til at jeg ville omdøbe artiklen til kulstof, var for at skabe ensartethed i grundstofsartiklerne. "Kulstof" passer bedre sammen med "ilt", "brint" og "kvælstof" men hvis disse navne er forældede, må det være dem der skal omdøbes for at skabe homogenitet. For nyligt blev "Ægypten" omdøbt til "Egypten" på da.wiki [1], så forældede navne er ikke fredede i klasse 'A'. Trivialnavne som "Satans Mor" og "kulsyre" kan jo omdirigeres til "Acetoneperoxid" og "Carbonsyre". Wikipedia mangler en kemisk ildsjæl til at højne niveauet på kemi-artiklerne, er det dig? ;-)

Jeg har mine tvivl om "phosphor", "chrom" og "chlor", men Kemisk Ordbog har vel en vis autoritet. I almindelige wikiartikler tror jeg sagtens de trivielle navne kan bruges.

Når du nu går i gang med at rette, vil du sikkert opdage at dansk Wikipedia har nogle sociale afstemningsfolk, der frejdigt blotter deres uvidenhed. Du kan komme ud for en sætning som "Jeg har fx aldrig hørt om "nitrogen" før, og jeg kan også se at andre har det ligesom mig på IRC". Så kan du henvise nok så meget til Kemisk Ordbog og din kemikeruddannelse, hvis ignoranterne er i flertal - bestemmer de. Men ellers held og lykke med højnelsen af kemi-standarden på da.wiki. --Med venlig hilsen Necessary Evil 25. jan 2010, 12:12 (CET)

Jeg har genindsat flytteforslagene, da Retskrivningen er den primære autoritet i forhold til stavning, når der skal formidles til ikke-fagfolk. --Palnatoke 25. jan 2010, 12:03 (CET)

Til en orientering kender retskrivningsordbogen [2] hverken "chrom", "chlor", "iod" eller "phosphor" (eller dysprosium, neodym, praseodym mm.). Opslag i RO giver:

• brint sb., -en.
• brintion el. brintjon sb., -en, -er.
• fosfor sb., -en el. -et.
• hydrogen sb., -et.
• ilt sb., -en.
• 2. jod sb., -et (grundstof).
• jonbytning (el. ionbytning) sb., -en, -er.
• klor sb., -en el. -et.
• krom sb., -et.
• kvælstof sb., -fet.
• nitrogen sb., -et.
• oxygen sb., -et.

Og de mindre encyklopædiske:

• futtog sb., -et, -e el. futtog, bf. pl. futtogene.
• pruhest sb., -en, -e.
• muhko sb., -en, muhkøer.

At et ord står i RO er ikke altid en blåstempling af ordet til Wikipedia ;-) --Med venlig hilsen Necessary Evil 25. jan 2010, 17:59 (CET)

Karbon er efter min mening det allerdårligste valg af de tre titler der diskuteres her. Jeg er mest for at flytte til kulstof, som jo er det danske navn. Karbon ser i mine øjne dumt ud, og jeh har altså aldrig hørt nogen skrive det med "k". Carbon irriterer mig derimod ikke særlig meget, da det jo er en udbredt (fejl?)betegnelse. --Masz 25. jan 2010, 18:12 (CET)

Men hvis karbon vælges, selvom jeg foretrækker carbon, giver de afledte af karbon mening, fx karbener, karbider, karbonater, osv. Selvom gymnasieelever og op efter skriver dem med C. Christian75 25. jan 2010, 22:05 (CET)

Dødt weblink

Efter gentagne automatiske botbesøg kunne de nedenstående links ikke nås. Check venligst om de virkelig er nede og ret dem i så fald.

• http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/4_00/Fjeldskred.html
  • In Carbon on 2007-01-29 17:48:08, 404 Not Found
  • In Carbon on 2007-02-12 19:44:40, 404 Not Found

--Broadbot 12. feb 2007 kl. 20:45 (CET)

Navn igen

Jeg kunne stadigvæk godt tænke mig en afklaring af navnet for carbon og for de øvrige kemiske forbindelser, hvilket er grunden til at jeg gik i stå med det kemiske projekt jeg egentlig havde i tankerne (og har kastet mig over de flertydige wikilinks i stedet for). Udover hvad der er skrevet her, har jeg flg. link til dansk sprognævns Nyt fra sprognævnet 2002/1 hvor der er en kronik af Jørn Lund, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, hvor han bl.a. skriver om fagsprog vs. dagligdagssprog. Interessant læsning, men jeg vil fremhæve: "Inden for naturvidenskaberne har der også skullet træffes mange valg. Den internationale form er anvendt, medmindre der er tradition for en dansk form i dagligsproget. Derfor skriver vi henholdsvis cadmium, caesium og ethanol - og jod, klor og fosfor. Det er hovedprincippet, som kan fraviges, hvor artiklens publikum er entydigt skolet i den faglige tradition, ligesom reglerne kan suspenderes i særlige udtryk og sammensætninger. Vi skriver således hydrogen (brint), carbon (kulstof), oxygen (ilt), men alligevel brintbombe, kulstof 14-metoden og iltmaske." -- Christian75 28. mar 2010, 23:27 (CEST)

Jeg finder det interessant at man tror at den enkelte artikel har et veldefineret publikum og at dette publikum så enten er eller ikke er "entydigt skolet i den faglige tradition". Jeg tror ikke at man som skribent på internettet i dag kan slippe afsted med at vælge sit publikum; skribenten må affinde sig med det publikum, der kommer, og indrette sin skrivestil på det. Det gælder naturligvis i endnu højere grad i web 2.0-sammenhænge som Wikipedia end på mere traditionelle websites (og viser nok også, hvor meget der har rykket sig siden 2002). --Palnatoke 28. mar 2010, 23:53 (CEST)

Jeg kan ikke rigtig se svaret i det du lige har skrevet: Et veldefineret publikum - fællesnævneren vil jeg skyde på at de vil informeres korrekt. Så vidt jeg kan læse mig til, er dit eneste argument, ikke kun for dette grundstof, men også for de øvrige, at sådan staves det i retskrivningsordbogen. Jeg ser intet svar på 1) at i gymnasiet (i hvert fald i kemi) bruges ikke ROs skriveformer 2) jeg mangler svar på hvordan afledede former skal navngives. Hvis vi vælger ROs stavemåde skal Nitrogendioxid kaldes kvælstofilte, hvad med nitrogenmonoxid kvælstofoverilte eller trioxidet. Hvad med fx fx germaniumdioxid? Germaniumtveoxid? (ala kultveilte). Der er en grund til at vores kemi artikler stinker - navngivningen, hvis vi ikke entydigt kan navngive artiklerne kan der heller ikke skrives om dem. ROs navne er generelt ikke entydige. Jeg efterlyser argumenter! Du forholder dig slet ikke til de tanker de har gjort sig da de skrev "Den store Danske Encyklopldi"!!!-- Christian75 29. mar 2010, 11:18 (CEST)

Retskrivningsordbogen er ligeglad med om du skriver kvælstof eller nitrogen. --Palnatoke 29. mar 2010, 11:49 (CEST)

Er det argumentet imod at bruge carbon som navn? (Jeg har ikke forholdt mig til nitrogen i det ovenstående (udover en hel generel betragtning af grundstoffer), men til de afledede former af nitrgen som ikke findes i RO) - argumenter søges stadig -- Christian75 29. mar 2010, 12:03 (CEST)

• Nej, det er en påpegning af at dit punkt to er misforstået (RO har både kvælstof og nitrogen, men faktisk ikke kvælstofilte).
• Hvis man i gymnasiet overtræder Retskrivningsloven, er det vel principielt et problem, men det er naturligvis ikke umiddelbart vores problem.
• Hvis Retskrivningsordbogens navne ikke er entydige, må det jo påpeges i hvert enkelt tilfælde. Bare kom i gang! --Palnatoke 29. mar 2010, 12:33 (CEST)

• Nej den har måske ikke kvælstofilte men den har svovlilte, brintoverilte og lignende (jeg skriver generelt, du finder små fejl og prøver dermed at få det hele til at fremstå som forkert -- en argumentaionsform som benyttes ofte når man ikke har nogen argumenter), og hvis nomenklaturen skal følge RO vil det være oplagt at bruge disse (forældede) kemiske navne (såsom kvæstofilte).
• Har du læst Retskrivningsloven - specielt §2 stk. 2! Iøvrigt overholder folketinget ikke selv RO når det gælder kemi, søg blot lidt i lovene fra bl.a. miljøministeriet, hvilket ikke er de eneste, det samme gælder aviser og mange andre.
• Og nej til sidste punkt. Jeg ønsker ikke at bidrage med forældede navne, som, uanset artiklens kvalitet, stempler den som nonsens, samt giver den danske wikpedia et (endnu) dårligere ry idet den bliver brugt som kilde (ala det står på wikipedia, hvorefter læren kalder det for noget sludder). (De kemikere mv. der er eller har været aktive på dawiki er meget hurtigt forsvundet igen, eller skriver om noget andet end kemi - man kan kun gisne om hvorfor). Resultatet er, at stort set samtlige kemi artikler indeholder alvorlige fejl og egentlig uden det store tab kunne slettes (måske pånær grundstofartiklerne med nogen få undtagelser). Jeg foretrækker at rette flertydige artikler i stedet for, og sætte {{eftersyn}} på de kemiartikler jeg falder over der kræver dette.
• Og endelig -- der er ikke et eneste argument fra din side om hvorfor karbon (eller kvælstof) ikke skal hedde carbon eller nitrogen. Du har på ingen måde kommenteret linket til dansk sprognævn med artiklen om "Den Store Danske E." som netop er et udtryk for hvad denne redaktion har fundet er de mest udbredte skrivemåder. Yderligere har jeg tidligere søgt på brugen af karbon i Infomedia - resultat: Infomedia: Søgning den 26. februar 2010 over 12 måneders periode i flg. aviser: Aktuelt, Arbejderen, B.T., Berlingske Tidende, Børsen, Dato, Ekstra Bladet, Information, Kristeligt Dagblad og Politiken på flg. ord: Carbon: 161 artikler, Kulstof: 98 artikler, Karbon: 12 artikler. -- Christian75 29. mar 2010, 13:28 (CEST)

Jeg ser at det var en fejl at adressere enkelte af dine kritikpunkter - der kom bare endnu mere ukonstruktiv kritik (og det var endda venligt sagt!) fra din side. --Palnatoke 29. mar 2010, 14:14 (CEST)

(svar til Palnatokes indlæg som havde beskrivelse: ja, så kom vi igen til gyllespredningen... ) Jeg havde forventet at du ville argumentere for din sag og ikke bare "Jeg har ret", men i stedet bliver jeg tilsvinet (høfligt formuleret, men stadig en tilsvining). Er det ved at være præcedens at når administratorer ikke har argumenter så skal man høre på dette (ala Wegge-sagen?) IKKE et eneste argument har du skrevet - ikke engang at du synes vi skal følge RO - dit første indlæg forholder sig overhovedet ikke til sagen. Tror du ikke "Den store danske E" har tænkt over tingene? -- Christian75 29. mar 2010, 14:27 (CEST)

Du insisterer på at jeg skal læse hele stilmanualen op for dig? Mit første indlæg forholdt sig til et punkt, jeg fandt det relevant at kommentere - og hvis du læser det igen, vil du se, at jeg faktisk tror at Den store danske har tænkt over det - teksten er bare fra 2002, hvad der tydeligt kan ses. Og hvad kommer det sagen ved, at jeg er administrator? I øvrigt ville det klæde din argumentation med bare en smule nuancering. --Palnatoke 29. mar 2010, 14:37 (CEST)

(svar til Palnatokes indlæg som havde beskrivelsen: Suk) Aha - dit argument er altså: "Skrivemåden med C er ikke dansk → Stilmanualen siger det skal være dansk skriveform." Hvorfor skriver du ikke det i stedet for at hovere? Inddrager at du er administrator fordi din arogante holdning ikke er passende for en administrator. Men dette gælder i så fald ikke for nitrogen, hvor den danske skriveform iflg. RO også er nitrogen.Christian75 29. mar 2010, 14:54 (CEST)

Hvis det er arrogant at afholde sig fra umådeholden brug af udråbstegn og i øvrigt lade være med at skyde med spredehagl, så ser jeg intet galt i at være arrogant. Og nej, mit argument er at man i formidling til lægfolk (ja, det er noget ganske andet end at "artiklens publikum er entydigt skolet i den faglige tradition") gør klogt i at følge de gængse normer for dansk - normer, som Dansk Sprognævn må formodes at have ret godt styr på. --Palnatoke 29. mar 2010, 15:19 (CEST)

Det er arrogance at kalde mine udsagn for "gyllespredning", en hvilken som helst anden person end en administrator havde fået en advarsel eller en tænkepause. Derudover er der en hvis form for "spredehagl", idet fx carbon (og andre grundstoffer) er stamnavnet, således at fx carbyner, carbener, carbonater, osv. navngives udfra stamnavnet (her carbon), så derfor har det betydning hvad grundstoffernes navne er, hvis der er være konsistens i navngivningen bør alle artikler da ændres så de har navne (pt. efter karbon). Noget tilsvarende gælder for Nitrogen (som pt. hedder kvælstof) så burde alle forbindelser med nitrogen navngives så de svarer til stamnavnet. Jeg har skrevet Nitrogen artiklen (primært oversættelse fra enwiki), og det er da besynderligt at artiklens overskrift er kvælstof, men der skrives nitrogen i artiklen (dette er heldigvis i overensstemmelse med WP:S. Tilsvarende navngives forbindelser afledt af nitrogen således fx nitrener, nitroner, nitrater, nitriter, osv. En systematik som er usædvanelig brugbar, og ikke kan lade sig gøre hvis stamnavnet er kvælstof. Hvilket er en af grundene til at det danske navn, udover at være misvisende, ikke bruges i gymnasiet. Og mener du virkelig at det er en gængs norm når søgeresultater på infomedia giver et andet signal (og læg mærke til at jeg kun har søgt i aviser og ikke i fagblade etc. (Og mht. udråbstegn - du bruger selv udråbstegn) -- Christian75 29. mar 2010, 19:39 (CEST)

Navn igen igen

Det afgørende for artiklens titel bør efter min mening være det, som den gennemsnitlige (trivielle) bruger vil anvende, hvis man altså kender denne. Og i artiklens indledning skal alle alternative navne nævnes. Måske bør der ligefrem være et særligt afsnit efter indledningen "Navngivning", hvor både stoffets navn(e) og navne-afledninger uddybes, både med de fagligt korrekte, de trivielle og de forældede termer. For mig at se, bør denne artikel bruge det trivielle navn "Kulstof" som titel, og såvel "Kulstof" og "Carbon" nævnes i indledningen (måske også "karbon").

Jeg er gået til vores sprogligt beslægtede nabolande for at se traditionen der::
Norsk anvender "Karbon" (efter den norske tradition for ikke at bruge C) og indleder med "Karbon eller kullstoff ..." (bokmål) hhv. "Karbon, eldre òg kolstoff eller kol ..." (nynorsk).:
Svensk anvender "Kol" og indleder med: "Kol (latin: carbo) ...":
Tysk anvender "Kohlenstoff" og indleder med "Kohlenstoff (...) oder Carbon ...":
Nederlandsk anvender "Koolstof" og omtaler ikke andet i indledningen.

Til sammenligning har jeg også slået op for kvælstof:
Norsk anvender "Nitrogen" og indleder med "Nitrogen eller kvelstoff ..." (bokmål) hhv. "Nitrogen (eldre nemning kvelstoff eller kvæve) ..." (nynorsk).:
Svensk anvender "Kväve" og indleder med "Kväve eller nitrogen ...":
Tysk anvender "Stickstoff" og indleder med "Stickstoff (lateinisch Nitrogenium) ...":
Nederlandsk anvender "Stikstof" og omtaler ikke andet i indledningen.:

Bortset fra norsk anvender nabosprogene de "trivielle" navne som opslagsord, og det synes jeg også man bør gøre i dansk wiki, hvis man samtidig får sprogbrugen præciseret. Pkj61 (diskussion) 24. nov 2015, 14:40 (CET)