Diskussion:Carl Adolph Feilberg (journalist)
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Australien, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Australien-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. |
Sletningsforslag: Carl Adolf Feilberg
Neutral - Bruger:Brandsen satte {{notabilitet}} på Carl Adolf Feilberg den 27. november 2009.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 28. nov 2009, 17:37 (CET)
Behold --Lcl 28. nov 2009, 18:27 (CET)- Behold - Artiklen er meget kort, men noget tyder på, at der koan komme en fin lille historie ud af C.A. Feilberg, se eksempelvis hér. Der er skrevet om ham andre steder på nettet, og så hænger hans protræt på Statens Museum for Kunst, så helt unotabel er han næppe. --Pugilist 29. nov 2009, 18:21 (CET)
 | Konklusion: |
så burde den debat vist være ovre
- Jeg burde nok have bidraget, men så ikke jeres debat (jeg glemte at tikke overvågningsknappen). Jeg kan dog bemærke at det ikke er hans portræt der hænger på Statens Museum for Kunst, men også at han skam er vel repræsenteret på museet, omend dette er inddirekte. Hans far og familie var meget nært knytte til bager Købkes familie og den nu berømte guldaldermaler Christian Købke (der mangler en wiki artikel om ham her. jeg skal se om jeg kan bidrage med en stub senere), var en meget nær ven af familien. Købkes søster giftede sig senere ind i familien Feilberg. Der eksisterer derfor en mængde Købke portrætter af forskellige medlemmer af familien, ikke mindst af CAFs far som var en meget nær ven af Christen. Et ualmindeligt bfremregende portrætmaleri af Carl Feilbergs far Christen Schifter Feilberg i fuld gallauniform og ifærd med at tage en hvid handske på (Købke forstod det der med at skabe bevægelse i et portræt)fulgte derfor vores senere journalist til England og siden til Australien hvor det han i hans og hans kones og senere datters hjem i et halvt århundrede. Hans datter skænkede senere billedet til Statens Museum for kunst, under forudsætning af at de selv sørgede for transporten fra Brisbane til København (hvad de naturligvis gjorde poå stedet og uden at blinke :)). Dette billede befinder sig idag på museet. Det anses for at være et af de bedste portrætter fra Købke hånd (han havde jo desværre et kort liv).
- Jeg har siden debatten her opgraderet artiklen betydeligt og løbene og vil være taknemmelig hvis folk ville tjekke stavning punktuering etc (mit danske begynder at svigte mig) og enhver kritisk kommentar er velkommen forudsat at den er konstruktiv. Helsned 5. feb 2012, 03:00 (CET)
- Jeg burde nok have bidraget, men så ikke jeres debat (jeg glemte at tikke overvågningsknappen). Jeg kan dog bemærke at det ikke er hans portræt der hænger på Statens Museum for Kunst, men også at han skam er vel repræsenteret på museet, omend dette er inddirekte. Hans far og familie var meget nært knytte til bager Købkes familie og den nu berømte guldaldermaler Christian Købke (der mangler en wiki artikel om ham her. jeg skal se om jeg kan bidrage med en stub senere), var en meget nær ven af familien. Købkes søster giftede sig senere ind i familien Feilberg. Der eksisterer derfor en mængde Købke portrætter af forskellige medlemmer af familien, ikke mindst af CAFs far som var en meget nær ven af Christen. Et ualmindeligt bfremregende portrætmaleri af Carl Feilbergs far Christen Schifter Feilberg i fuld gallauniform og ifærd med at tage en hvid handske på (Købke forstod det der med at skabe bevægelse i et portræt)fulgte derfor vores senere journalist til England og siden til Australien hvor det han i hans og hans kones og senere datters hjem i et halvt århundrede. Hans datter skænkede senere billedet til Statens Museum for kunst, under forudsætning af at de selv sørgede for transporten fra Brisbane til København (hvad de naturligvis gjorde poå stedet og uden at blinke :)). Dette billede befinder sig idag på museet. Det anses for at være et af de bedste portrætter fra Købke hånd (han havde jo desværre et kort liv).
Link til søgefunktion. redigér
Jeg har fjernet et indsat link til en søgefunktion der INTET viser om Feilberg. Den viste database indeholder 255.753.391 emner, hvor der angiveligt skulle være noget om Feilburg ind imellem. Der kan indsættes direkte link til de emner som er interessante for denne artikel, men selve denne kæmpe database er ikke relevant. Eksterne henvisninger og kilder skal referere direkte til emnet. --Pixi Uno 6. feb 2012, 05:06 (CET)
Det Australske avisarkiv. Linket til det australske avisarkiv hører naturligt til i eksterne links. Du har ovenfor en meget lang liste af artikler, noveller serialiserede romaner og lignende der er trykt kun i disse gamle aviser. Læseren bør gives en mulighed for at finde disse uden at skulle lede rund i timer på Google hvor det ganske enkelt ikke er muligt at finde dem. De fleste artikler er usigneret - hvad er tydeligt og klart forklaret i teksten. Det er almindelig sund fornuft det her, og der er en ekstern links rubrik til formålet. Jeg kan ikke se hvorfor den ikke skulle anvendes til dette formål, når den anvendes til andre tilsvarende formål. Men det er da muligt at det bør forklares bedre, det ved jeg ikke. Det er ikke muligt at lave et link til hver eneste af de nævnte noveller og levninger of artikler, men med datoenb avisens navn vil den interesserede læse kunne finde dem ubesværet, og hvorfor skulle de ikke have lov til det? Desuden, hvis vi skulle lægge link ind på hvereneste artikel, ville det blive alt for langt. Prøv at debattere inden du skrider til handling, det er altid godt at kommunikere først. Det her handler om at give læseren en mulighed for at verificere ved læsning af kilder. Jeg sætter linken ind igen, men dennegang på en ny måde idet jeg fører læseren til til begyndelsen på en bestemt artikelserie signeret CF, så er læseren på, og kan så selv styre til andre artikler hvis m/k skulle være interesseret.Prøv så at se hvad du synes om det. Vi kan evt dirigere linket til en anden eller måske to så der er en artikel yderlige. Helsned 6. feb 2012, 07:02 (CET)