Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Dyreret

Artikel-regler
Artiklen Dyreret var tidligere kandidat til fremragende artikler, men blev afvist ved afstemningen. Hvis du kan forbedre artiklen til FA-niveaugør det gerne, og nominer den eventuelt på ny.
Artiklen Dyreret har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 21, 2007.

Huskeliste for Dyreret: rediger · historik · overvåg · opdater
  • Der er et par steder hvor der er kilder mangler skabelonen. De bør fikses.
  • Det virker ud fra artiklen som om Artistoteles udfodres alvorligt fra det 18. århundrede. Man får det indtryk når der bruges langt mere plads på kritikere som for eksempel Bentham end der blev brugt på Aristoteles. Der burde redegøres for hvor stor (eller lille) indflydelse disse kritikere havde.
  • Definer "Abolitionistisk"
  • Også kan der jo altid fjernes røde links!
Relevante

Dyrenes Befrielsesfront

Lidt relevante

Laurids Smith, Iams

Mindre relevante

sind, Hermogenianus, den naturalistiske fejlslutning, rævejagt (traditionel), Øster Farimagsgade, græsrodsorganisation, Dressmann, Helly Hansen, Vero Moda


Jeg har godkendt Dyreetik som LA. Kommentarer er i huskelisten --Peter Andersen 1. maj 2007 kl. 22:32 (CEST)

Jeg har fjernet artiklens LA-status igen, da den ikke er blevet vist på forsiden endnu. Der står tydeligt på Wikipedia:Lovende artikler, at "Lovende artikler udvælges blandt de bedste ugens artikler, der allerede er blevet vist på forsiden". Derfor må artiklen vente lidt endnu med udmærkelsen. --PhoenixV 2. maj 2007 kl. 00:31 (CEST)
Svar til Peter Andersen:
  1. Jeg har fjernet parentesen. Der henvises til industrialiserede landbrug, som generelt præges af mange dyr på lidt plads. Hvis det stadig ikke er godt nok kan bemærkningen i øvrigt sagtens bare fjernes.
  2. "Hvis" stod med fed fordi jeg ikke kan finde ud af at lave understreg. Det skulle bemærkes at argumentet slet ikke kommer ind på hvad der ville ske HVIS etc. etc. Jeg ved ikke helt hvordan man kan gøre det anderledes?
  3. Jeg ved virkelig ikke hvad du mener med at kritikken ikke nævnes senere? Introen skal jo som bekendt opsummere artiklen og syn fra alle sider, hvilket jeg synes den gør fint. Og kritikken nævnes altså igen i artiklen. Mest i filosofi-sektionen

--Lhademmor 2. maj 2007 kl. 08:19 (CEST)

Understregning kan laves med <u>tekst der skal understreges</u> - men det er i mine øjne en dårlig måde at fremhæve på. Hvis man skal fremhæve et ord eller en kort sætning er det bedre at anvende kursiv (eks: Hvis man skal fremhæve, er kursiv et bedre valg). Fed skrift er i wiki-sammenhæng tæt knyttet til selve opslagsordet, så det virker forkert at bruge det til andre fremhævninger. --JGC 2. maj 2007 kl. 08:35 (CEST)
Har kursiveret det nu. --Lhademmor 2. maj 2007 kl. 08:42 (CEST)
Lhademmor ang. ptk. 3. Som jeg læser artiklen er hovedparten af afsnittet om filosofi, inkl. underafsnit, brugt på at forklare forskellige retninger indenfor begrebet "dyrrettigheder", mens der i indledningen direkte står: "Kritikere af begrebet dyrerettigheder indvender...." Kan selvfølgeligt også være jeg misforstår. --Peter Andersen 2. maj 2007 kl. 19:53 (CEST)
Jeg tror stadig ikke rigtig jeg forstår. Artiklen belyser også noget kritik (f.eks. i afsnittet med modargumentation om at "Rettigheder kræver forpligtelser"). --Lhademmor 6. maj 2007 kl. 16:23 (CEST)
Jeg fatter stadig ikke en lyd af din kritik her. Hvis der ikke er nogen indvendinger inden i morgen vil jeg tillade mig at strege det fra huskelisten. --Lhademmor 8. maj 2007 kl. 11:10 (CEST)

Byrials noter til artiklen redigér

...er blevet arkiveret i Diskussion:Dyreret/Byrials_noter. De problemer som endnu ikke er blevet løst, er flyttet til huskelisten eller forblevet på deres plads. På den måde bør her gerne blive mere plads. --Lhademmor 8. maj 2007 kl. 11:30 (CEST)

Noter til historieafsnittet redigér

  1. Man kan læse at Aristoteles' synspunkt stod stort set uudfodret indtil 1970'erne. Det synes at modsiges af teksten i øvrigt. Mon der menes indtil det 18. århundrede?

Byrial 2. maj 2007 kl. 20:00 (CEST)

  1. "Med relativt få undtagelser" - disse undtagelser nævnes her. Ellers må du gerne uddybe.

--Lhademmor 2. maj 2007 kl. 20:34 (CEST)

  • Ad 1. Det virker ud fra artiklen som om Artistoteles udfodres alvorligt fra det 18. århundrede. Man får det indtryk når der bruges langt mere plads på kritikere som for eksempel Bentham end der blev brugt på Aristoteles. Der burde redegøres for hvor stor (eller lille) indflydelse disse kritikere havde.
Byrial 2. maj 2007 kl. 21:12 (CEST)

Noter til Dyreret vs. dyrevelfærd redigér

  1. Jeg synes stadig ikke at skellet er klart. I indledningen står: "Dyreret ... sigter ... mod at indlemme andre arter end mennesket i det moralske fællesskab ved at give deres grundlæggende interesser – for eksempel interessen i at undgå lidelse – samme overvejelse som menneskers". Jeg har på fornemmelsen at det er et synspunkt som deles af dyrevelfærdsorganisationer. Jeg har kigget Dyrenes Beskyttelses hjemmeside og det er rigtigt at de ikke direkte nævner ordet dyreret, men hvis deres målsætninger vedrørende landbrugsdyr blev gennemført, ville det betyde væsentlige ændringer i industrialiserede dyrehold. Artiklen skriver at "dyreretsfortalere i stedet kæmper for en fuldstændig afskaffelse af kødindustrien". Hvad er det man vil afskaffe? Er det al dyrehold (hvis ja, så skriv det!), eller er det industrialiseret dyrehold (hvis ja, så synes man at være enig med Dyrenes Beskyttelse).
  2. Jeg synes heller ikke at artiklen om dyrevelfærd hjælper med til udrede begreberne. Ifølge den er Anima og PETA dyrevelfærdsforeninger, men andre steder omtales de som dyreretsforeninger. Hvad er de?
  3. Afsnittet om forholdet til vegetarisme virker forkert anbragt. Og det mangler kilder. Specielt undrer jeg mig noget over at samtlige filosofiske fremgangsmåder anser vegetarisme som en god ide. Jeg troede at dyreret kun gælder visse, men ikke alle dyrearter, mens vegeratisme omfatter alle dyr uden undtagelse. Hvis det er rigtigt, synes det underligt hvis dyreretsfilosofi skulle have en mening om spisning af de dyr som ikke falder ind under dyreret.
Byrial 8. maj 2007 kl. 15:15 (CEST)
  1. Ifølge Tom Regan [1] indebærer det bl. a. Total afskaffelse af anvendelsen af dyr indenfor videnskaben., Total afskaffelse af kommericielt dyrehold i landbruget. og Total afskaffelse af fornøjelses- og kommerciel jagt og fældefangst. Dyrenes Beskyttelse har længe (iflg Anima) været lidt tvetydige på flere af disse punkter (kød anbefalet af Dyrenes Beskyttelse? set i forhold til at Anima udelukkende anbefaler vegetarisme, da intet "derunder" er acceptabelt for dyrene), og dermed har det været lidt svære at identificere som for eller imod dyreret. Kilde burde kunne findes, hvis du ønsker det?
  2. Bummer... begge foreninger er dyreretsforeninger og ikke dyrevelfærdsforeninger i ordens normale betydning. Det andet skrev jeg før jeg havde sat mig ordentligt ind i emnet. Rettet nu.
  3. Indrømmet, vegetarismen er original research fra min side... Vi kan fjerne det, og det bør vi nok, men jeg kan ikke nænne at fjerne mine egne bidrag :(
--Lhademmor 8. maj 2007 kl. 15:25 (CEST)
1. Jeg har lavet nogle ændringer i ordvalget i afsnittet. Der er stadig en ting som jeg ikke er med på. Der står "Tanken om dyreret forveksles ofte med dyrevelfærd. Der er dog en del forskelle på de to." Derefter er der forklaret én forskel, men der er ikke et ord om de andre forskelle som der påstås at være. Hvorfor er der ikke det?
1a. (Lidt uden for emnet) Det virker ud fra den givne argumentation på mig som at Dyrenes Beskyttelse er en dyreretsforening.
3. Jeg har fjernet afsnittet.
Byrial 9. maj 2007 kl. 01:12 (CEST)

1: "Retten til liv" er en af de mest grundlæggende rettigheder der bliver kæmpet for. Og den kan naturligvis ikke køre parløb med kommercielt dyrehold. Det har jeg prøvet at uddybe. Mht. andre eksempler, så skal jeg lige undersøge sagen nærmere... 1a: Læs ovenfor. Og så citerer jeg et medlem af Anima: "Dyreret handler om at indføre basale rettigheder til dyr, såsom retten til deres eget liv. DB anderkender ikke at dyr skulle have ret til deres eget liv, mener at det blot er deres velfærd der skal tilgodeses." --Lhademmor 9. maj 2007 kl. 12:46 (CEST)

Noter til indledningen redigér

  • Det virker på mig som om at der sættes lighedstegn mellem at have rettigheder og at være en juridisk person. En juridisk person er ifølge en:Juristic person en enhed som på visse områder har ret til at fungere som en person. Oftest drejer det sig om at den kan være en part i en retssag, have ejendom og indgå aftaler. Disse punkter synes ikke relevante for dyr, og er i hvert fald ikke diskuteret i artiklen. Så hvad menes egentlig her med at betragte dyr som juridiske personer? Byrial 9. maj 2007 kl. 01:40 (CEST)
Sætningen er fjernet. Den var unødvendig for forståelsen af problemstillingen. --Lhademmor 17. maj 2007 kl. 14:09 (CEST)
  • Hvad menes med udtrykket "moralske rettigheder"? Jeg tænker umiddelbart på droit moral som jævnligt ses oversat til moralske rettigheder. Men det er et ophavsretlig begreb som næppe kan være det der menes. Byrial 9. maj 2007 kl. 01:40 (CEST)
    • Jo det er faktisk et "ophavsretsligt" begreb i den forstand at problemstillingen omhandler "retten til at eje dem selv" hvilket må siges at være en meget væsentlig form for ophavsret, omend ikke i gængs forstand. --Lhademmor 20. maj 2007 kl. 17:28 (CEST)
    • Jeg har fjernet begrebet "moralske rettigheder" fra artiklen. --Lhademmor 14. jun 2007, 22:45 (CEST)

Laurids Smith, 1754-1794 redigér

Det burde vel ikke lades uomtalt, at der i 1700-tallet var en dansk dyreretsforkæmper: Der står på Lille Triangel et mindesmærke for Smith (om hvem se DBL), vistnok uden hans portræt, men med en lang inskription og med en skulptur forestillende en hund. Kan nogen bidrage med flere oplysninger? -- Sebastjan 15. juni 2007 kl. 14:15

Jeg har skrevet lidt om ham nu. Godt nok? --Lhademmor 16. jun 2007, 16:48 (CEST)

Udeståender redigér

Efter gennemsyn af den iøvrigt gode artikel har jeg følgende bemærkninger:

  1. Der er stadig <!--skjult --> tekst, som der bør tages stilling til (rettelse eller oversættelse)
  2. Seligman-citatet er dårligt oversat
  3. Scruton er udsat for lidt POV (rævejagt og cirkelslutning)
  4. Udtrykket: "Retten til eget liv", som benyttes flere steder, er (for mig) noget upræcist og virker derfor som et intetsigende slagord. Noget af det hænger sammen med, at dyreret defineres som et forhold mellem dyr og mennesker og ikke noget, som har med forholdet dyr imellem at gøre. Er det ikke også speciesisme, dvs. diskrimination, at mennesket i sin egenskab af (rov-)dyr ikke må slå dyr ihjel, mens dyr gerne må?
  5. Er der andre uenigheder mellem forkæmpere for dyreret og for dyrevelfærd, end at de førstnævnte mener, at de sidstnævnte ikke går langt nok? Støtter altså dyrerets-tilhængere dyrevelfærds-initiativer, selvom de efter deres mening altså ikke er vidtgående nok?

--Sir48 (Thyge) 10. jul 2007, 15:43 (CEST)

  1. On it.
  2. Kan du være mere præcis? Evt. rette det dårligt oversatte?
  3. Ja, vel nok. Det første var mest for at vise det dobbeltmoralske i hans udtalelser, det andet var en filosofisk "afsløring" af hans argumentation - artiklen har flere steder pro og contra, så hvorfor ikke også her?
  4. Som med byrial vil jeg gerne have at vi diskuterer artiklen og ikke emnet - mange dyreretsforkæmpere mener at mennesket i sin skikkelse af omnivore ikke hører under dette. Hvis mennesket var nødt til at slå ihjel for at overleve stillede sagen sig helt anderledes, men sådan er det ikke - derfor er det ikke speciesisme hvis dyr slår hinanden ihjel af nødvendighed - lidt mening skal der jo helst være med galskaben. :) Ang. retten til liv menes egentlig at mennesket ikke skal gøre sig til herre over om dyret skal leve eller dø.
  5. IIRC ja. PETA er et eksempel på en dyreretsorganisation som støtter dyrevelfærd som en start på vejen for dyreretten. Det er lidt mere tåget hvordan Anima forholder sig - det ved jeg ikke lige på stående hånd, men kan da spørge videre hvis du er interesseret?

--Lhademmor 10. jul 2007, 19:04 (CEST)

Tilbage til siden »Dyreret«.