|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
|
| Start
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
|
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
|
| Start
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
|
Så dejligt med rettelser! Men der er lige nogle linkfixes, jeg gerne vil diskutere:
- stofskiftevej --> stofskiftevej – hvorfor skal vi ikke have en analog til en:metabolic pathway, som jo kan være en glimrende artikel?
- kvarternær vs. tertiær struktur – efter min opfattelse er det vel den kvarternære struktur, der bestemmer funktionen.
- er røntgenkromatografi og -krystallografi det samme eller hvorfor blev det rettet?
Ps. jeg havde godt nok nogle problemer med de kødmørnere, tak ;) --CarinaT 3. aug 2008, 11:12 (CEST)
- Hmm, måske tænkte jeg lidt for meget på at male et rødt link blåt, da jeg rettede stofskiftevej --> stofskiftevej, det vil da naturligvis være fint med en artikel der beskriver de forskellige veje :-)
- Mht. tertiær/kvarternær struktur, så kommer det nok an på hvordan man definerer kvarternær struktur. Som jeg har lært det, og det er også hvad man ser i de fleste lærebøger, er et proteins tertiære struktur den rumlige foldning af en enkelt polypeptidkæde, mens kvarternær struktur fremkommer ved associering af flere (foldede) ikke-kovalent bundne polypepidkæder (kan være ens eller forskellige). I henhold til denne definition er der mange enzymer, som ikke har en kvarternær struktur, f.eks. amylase og trypsin, og de har enzymatisk funktion. Man kan måske argumentere at bindingen af substrat til enzym resulterer i et kvarternært komplex, men så taler vi om enzym-substratkomplexets struktur, og det mener jeg ikke er helt hensigtsmæssigt her, det skal i så fald være i en uddybende artikel. Jeg lagde godt mærke til at den engelske artikel også henviser til kvarternær struktur, men hvis du læser den engelskeartikel, så passer definitionen med den jeg har skrevet længere oppe. Jeg vil mene at det er en fejl.
- Jeg må indrømme at jeg aldrig har hørt om røntgenkromatografi. Kromatografi som fællesbetegnelse refererer til separationsteknikker (tyndlagskromatografi, søjlekromatografi, gaskromatografi, osv), men det er et faktum at højopløsningsproteinstrukturer kun kan løses med to teknikker: NMR spektroskopi og røntgenkrystallografi. Så, nej, det er ikke det samme, og den rigtige betegnelse er røntgenkrystallografi.
- Ellers godt arbejde med oversættelsen. Det er ikke helt nemt, selvom man er inde i stoffet :-) -- Danielle 3. aug 2008, 12:00 (CEST)
- Tak for rosen.
- Godt nok.
- Ja, det er også den definition jeg havde i hovedet, men vil stadig mene at ved de enzymer, der er sat sammen af flere polypeptidkæder, må der være tale om kvarternærstruktur, når aktiviteten skal defineres, men jeg kan godt leve med det tertiære.
- Du har helt ret, jeg synes bare alle de teknikker er så forvirrende, så godt at få det penslet ud :) --CarinaT 3. aug 2008, 12:27 (CEST)
- Jeg har tænkt lidt over det med tertiær/kvarternær struktur, og vil til dels give dig ret. Der findes dog også enzymer som er "poly"merer, men hvor hver monomer har et aktivt site. Om der så kræves association for at få aktivitet, det kan jeg ikke huske. Jeg tror måske at det vil være bedst at lade linket henvise til en artikel om slet og ret proteinstruktur, som beskriver begge dele? Så ville vi være ude over denne probelmstilling :-) -- Danielle 3. aug 2008, 19:44 (CEST)
- Jeg tror faktisk, det er en rigtig god løsning, for konklusionen her må vist være, at det er forskelligt fra enzym til enzym. Jeg kan kun umiddelbart komme i tanker om polymerer, hvor hver underenhed har indflydelse på de andre eller hvor det i hvert fald ikke giver mening at have én uden en anden. --CarinaT 3. aug 2008, 20:15 (CEST)
Huskeliste for Enzym: