Diskussion:Forening

Tilføj diskussion
Aktive diskussioner

Dansk fænomenRediger

En forening er ikke et specielt dansk begreb; det som er specielt i Danmark, er at der er et ret aktivt foreningsliv. -- Poul G 17. jan 2006 kl. 18:40 (CET)

Enig. Og at der i relativt vidt omfang er offentlig støtte til foreningslivet. --Heelgrasper 17. jan 2006 kl. 18:46 (CET)
Beklager min fejl; havde bare hørt det fra to lærere i træk. Skulle nok have postet det i diskussionen istedet. --Grethe 25. jan 2006 kl. 23:36 (CET)

Liste over foreningerRediger

Jeg har lige læst siden hurtigt igennem, men det slog mig at listen i bunden af artiklen dels er ufuldstændig, dels burde have en side for sig. Bl.a. er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom nævnt som den eneste politiske ungdomsorganisation, og der er kun nævnt en enkelt vanskabsforening. Jeg vil forslå at listen flyttes til sin egen side, og udbygges til et mere fuldstændigt billede. Kan der være indvendinger imod? -- Glaux 30. dec 2007, 08:22 (CET)

Måske skulle vi snarere henvise til Kategori:Foreninger, for vi får alligevel aldrig et fuldstændigt billede. --Palnatoke 30. dec 2007, 12:20 (CET)

Foreningers formålRediger

I artikel står: En forenings formål kan være "ideelt" (som det f.eks. er tilfældet med sportsforeninger, lokale borgerforeninger og fagforeninger) eller det kan være økonomisk (økonomiske foreninger kaldes ofte andelsselskaber).

--Mon ikke idealistisk her ville være et bedre ord end ideelt? Desuden vil jeg godt stille spørgsmål ved, om ikke en fagforenings formål for en meget stor del er økonomisk?NLE 16. jan 2008, 21:58 (CET)
Det er formentlig "idealistisk", der menes. Men fagforeningerne vil givetvis fastholde, at deres formål slet ikke er økonomisk, da de kun er til for deres medlemmers skyld. --|EPO| 16. jan 2008, 22:06 (CET)
Nej, "ideel" er det rette ord. På dansk har vi desværre efterhånden fået blandet tillægsordene "ideel" og "ideal" helt sammen - "ideel" betyder "båret af en idé", mens "ideal" betyder "som lever op til idealerne" eller "som eksisterer som idé". Denne skelnen er godt og grundigt ved at falde fra hinanden.--Palnatoke 16. jan 2008, 22:54 (CET)
Tjah man skal lære så længe man lever. Det er f.eks. nyt for mig at "ideal" kan være et tillægsord, selv om det viser sig (ifølge Lademanns Multimedia Leksikon 2001) at være den oprindelige betydning. Alle mine kilder nævner dog at ideel kan betyde udmærket, hvor ideal skulle betyde fuldkommen. En meget lille nuanceforskel, vil jeg mene. Ideel kan dog også betyde vedrørende en ide, som Palnatoke skrev, mens ideal ifølge mine kilder kun har med det fuldkomne at gøre.
I den ældste af mine ordbøger Gyldendals røde fremmedordbog fra 1968 nævnes ideel, som en sideform til ideal. Den sammenblandning af ordene, som Palnatoke nævner er altså ikke af nyere dato. "Idealistisk" skulle betyde noget med at stræbe efter højere mål. En forenings formål kan således også være idealistisk. Men alt i alt kan jeg godt acceptere at, ideelt bliver stående i artiklen.NLE 17. jan 2008, 23:39 (CET)
Og nej, fagforeningen er ikke en økonomisk forening, for det er ikke foreningen, der skal tjene penge. Teoretisk kunne man jo godt have organiseret fagforeningen som et kooperativ, altså således at arbejdsgiverne købte arbejderne af foreningen, som derefter udbetalte dividende. Med en sådan struktur ville fagforeningen have været en økonomisk forening..--Palnatoke 16. jan 2008, 22:54 (CET)
Nu var diskussionen strengt taget ikke om en fagforening er en økonomisk forening, men dens formål er økonomisk, og jeg mener at fagforeningers formål for en meget stor del er sikre medlemmerne penge.
I øvrigt kan man vel sige, at også de økonomiske foreninger er ideelle, fordi de er båret af en ide om at tjene penge.NLE 17. jan 2008, 23:39 (CET)

Sammenskrevningsforslag med artiklen KlubRediger

Der er fremsat forslag til sammenskrivning af artiklen "Forening" med artiklen "klub".

Som ovenstående diskussion allerede har givet eksempler på, så vil det være en generalisering, at betegne en forening som en "klub". En forening kan forekomme i forskellige udformninger med forskellige betegnelser. Derimod kan en "klub" betegnes som en forening. Det vil sige, at såfremt der skal foretages en sammenskrivning, så bør hovedartiklen hedde "Forening", mens beskrivelsen af fx "klub" bliver en underkategori (særskilt afsnit) i artiklen "forening". Alternativet kunne være, at der indsættes et wikilink i artiklen "Forening", der henviser til artiklen "Klub", der så bliver en specialartikel under begrebet "forening". Med andre ord, behold artiklen "Forening" som selvstændig artikel. --Kontoreg 15. okt 2013, 12:33 (CEST)

Problemer med struktur og afgrænsningerRediger

Som påpeget for 14 år siden er vinklen ensidig dansk, selv om der er en foreningstradition internationalt. Endvidere er det ikke klart, hvilke kriterier, foreninger inddeles efter. Det må kunne gøres bedre!!--Ramloser (diskussion) 6. jul 2020, 18:11 (CEST)

Ja, i udpræget grad problematisk. Og den systematiske mangel på henvisninger er uacceptabel. Igen et eksempel på de (manglende) principper den tidlige Dawiki redigeredes efter. Måske er det bedre at smide artiklen ud, hvis nogen vil skrive en encyklopædisk artikel fra bunden. --Madglad (diskussion) 6. jul 2020, 18:33 (CEST)
Jeg kan ikke være mere enig: Nogen bør gøre noget! Og det kunne de godt tage sig sammen og komme igang med. Virker vore opfordringer her ikke, kan vi sætte nogle kilde mangler eller tilsvarende ind i artiklen ... det plejer at drive dem frem. Jeg kan desværre ikke selv påtage mig at bidrage, idet der så ville blive tale om primær forskning (eller oversættelse fra enwiki), hvilket vi jo ikke er meget for. -- Poul G disk. 6. jul 2020, 22:35 (CEST)
{{Kilde mangler}} dur ikke. Stil et sletningsforslag, det er det eneste, der virker. Artiklen bør slettes og en encyklopædisk artikel skrives fra bunden. --Madglad (diskussion) 6. jul 2020, 22:51 (CEST)
Ja da! På den måde vil dawiki nok snart kunne udsende en pressemeddelelse om, at vi nu er nede på 100.000 artikler, men at de er gode. Og at det forventes at være endnu bedre, når vi når ned på 20.000. Og så skal jeg nok slukke for ironien ... den gør sig ikke på skrift. En forfølgelse af denne politik vil ikke virke fremmende for nye og usikre skribenters tilknytning til projektet. Og hvad denne artikel angår, så står der mig bekendt ikke noget forkert i den; den kunne blot være struktureret bedre og også være bedre kildebelagt. Den første del behøver man ikke være hverken jurist eller kultursociolog for at gøre noget ved. -- Poul G disk. 7. jul 2020, 02:51 (CEST)
Tilbage til siden »Forening«.