Diskussion:Jorden

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
FA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse FA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
FA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse FA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Jorden er en fremragende artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende fremragende som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Jorden findes også i en indtalt version.
	Artiklen Jorden har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 18, 2009.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 7. december 2009 Indtalt af CarinaT Indtalt 27. sep 2009, 17:31 (CEST) Nomineret til fremragende artikel Vedtaget 13. sep 2009, 15:34 (CEST) Evaluering Arkiveret 29. marts 2009 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 8. marts 2009 Nomineret til god artikel Vedtaget 6. januar 2009 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

 

Huskeliste for Jorden:	rediger · historik · overvåg · opdater
Senest gennemgået den 14. juni 2019 (4 år og 316 dage siden) af Tøndemageren (diskussion). Artiklen er listet i kvalitetsmærkede artikler til eftersyn. Infoboksen bør modificeres, så den fylder mindre i bredden. Flere kilder - enkelte afsnit mangler helt eller delvist kilder. Noter må gerne udskiftes sådan at de bruger {{efn}} og {{notelist}}, i stedet for det nuværende.

Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel. Har du en kortfattet evaluering af denne artikel, så skriv den på: Wikipedia:QA/Mest viste artikler Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.

---

På min skærm ser denne artikel meget overfyldt ud - dvs. domineret af skabeloner, links osv. Det giver ærligt talt et noget rodet indtryk, som nok ikke bliver bedre af, at selve artikelteksten er meget kort. Kan der gøres noget for at ryde lidt op, alternativt udvide teksten, så de øvrige elementer ikke bliver så dominerende?--Heelgrasper 4. sep 2005 kl. 07:35 (CEST)

Enig - der er brugt alt for mange skabeloner. Jeg vil foreslå, at man bevarer tabelkolonnen til højre og barberer det øvrige væk med alm. sammenløbende tekst i diverse afsnit. Denne artikel er nok den værste jeg har set, men det med at bruge for mange skabeloner breder sig, desværre. --hansjorn 4. sep 2005 kl. 08:45 (CEST)

Der er brugt alt for lidt indhold. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 08:50 (CEST)

Og så var det urimeligt besværligt at redigere i artiklen med den store tabel, der lå først. Måske er det lettere at få indhold i artiklen, når man ikke skal scrolle flere mil først? --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 09:01 (CEST)

Løsningen er ikke at trække informationen ud af skabelonen - det fører bare til at vi får forskellig struktur på artikler, der burde struktureres ens. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 09:08 (CEST)

Jeg har prøvet at adskille skæg fra snot, dvs. en infoboks, der er næsten ustyrlig - hvor billeder ikke kan placeres osv. Men .. det er kun en prøve, så lad det hvile lidt. --hansjorn 4. sep 2005 kl. 09:20 (CEST)

Ups - der kom en red.konflikt midt i det hele - så jeg så ikke Palnatokes bemærkning om ensartede skabeloner. Principielt har du ret, en Jorden er noget helt særligt, der ikke fortjener en fjern planets detaljerede data. Derfor mit forslag om en afsnitopdeling, hvor der nu er plads til at lave tekst af alm. mennesker. Så kan der evt. henvises til en detaljeret, teknisk beskrivelse af jorden som planet i en anden artikel - hvis alt skal være så ensartet. Men Heelgrasper sagde noget om overskuelighed - og det er vi vist alle rørende enige om manglede. --hansjorn 4. sep 2005 kl. 09:27 (CEST)

Hej Hansjorn - jeg var vist lidt for hurtig til at slette tabellen - så ikke at du havde gang i noget. Så bare at der var 2 næsten ens tabeller. --Glenn 4. sep 2005 kl. 09:36 (CEST)

Det er helt OK Glenn, jeg ville bevare infoboksen for at lette redigeringen til afsnitsopdelingen. Hvilket gav mig en ide om, at en artikel/side burde kunne have flere varianter ('views') - historikken giver jo alt, men måske det ville være fint at kunne skifte mellem 2-3 vinkler.--hansjorn 4. sep 2005 kl. 09:42 (CEST)

Naturligvis fortjener Jorden lige så detaljerede data som andre planeter. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 10:12 (CEST)

Artiklen var mere overskuelig før. Lad os få infoboksen tilbage - så har man også mulighed for at sammenligne, hvis man finder en eller anden oplysning et andet sted - eksempel: Jupiters rumfang er 1,34·10¹⁵ km², men Jorden? Det er nemmere at finde ud af, når man har samme struktur. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 10:09 (CEST)

Synes du ikke lige, vi skal hvile lidt på anstrengelserne først og få bare lidt tid til at omstrukturere? Jeg synes, det ser lovende ud med den nye fleksible opbygning, selvom der er meget restarbejde i at gøre det virkelig overskueligt. Se også min ide om flere vinkler på samme side overn for. --hansjorn 4. sep 2005 kl. 10:44 (CEST)

Du siger bare til, når du mener at det er blevet overskueligt. Indtil videre er det ingen succes. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 11:59 (CEST)

Jeg prøvede som et forsøg at flytte alt tabelstoffet ud. Bortset fra placeringen af indholdsfortegnelsen er jeg langt gladere for denne udgave end denne. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 12:16 (CEST)

Smag og behag er forskellig - og jeg er uenig med dig. Jeg foretrækker tekst til venstre og grafik/billede til højre, så har man nogenlunde styr på det. Infoboksen er IMHO ikke god i denne sammenhæng, hvor man ønsker mere tekst til beskrivelse af "jorden". Men det er godt med varianter, så man har et sammenligningsgrundlag - og da du og jeg ikke er de eneste på jorden, så venter jeg spændt på andres mening. --hansjorn 4. sep 2005 kl. 22:54 (CEST)

Jeg synes, det er en god ide med infoboksen, men det ville være bedre, hvis den var lidt smallere. Lige nu virker den lidt dominerende, men forhåbentligt er der mere at skrive om Jorden. Det er trods alt den planet flest kender mest til :-) --Rune Magnussen 4. sep 2005 kl. 23:07 (CEST)

Siderisk omløbstid

Angående Jordens sideriske omløbstid, burde man så ikke specificere hvad type år der er. Da et år kan være mange ting, og lige nu er det ret misvisende at sige at Jorden ikke er et år om at løbe rundt om Solen, men 1a 0t 10m 1,344s. For joden er lige precist et år om at løbe rundt om solen (det er netop definitionen på et år). Derfor må jeg gå ud fra at denne omløbstid henviser til Julianske år, som er defineret til 365,25 døgn. --Rasmus Ø Pedersen 9. nov 2006 kl. 16:56 (CET)

Tyngdeaccelerationen

I infoboksen angives Jordens tyngdeacceleration til $9.72m/s^{2}$, men dette stemmer ikke overens med hvad man kan læse under tyngdeacceleration Trafikselskabet 13. jan 2009, 10:19 (CET)

Nej infoboksen angiver Jordens tyngdeacceleration ved ækvator til 9,78 $m/s^{2}$, hvilket er korrekt. Normalværdien g_N er defineret som den gennemsnitlige tyngdeacceleration ved havets overflade, og den varierer bla. med breddegraden. Eksempler på værdien er:

• 9,78033 m/s² ved ækvator.
• 9,80620 m/s² ved 45. breddegrad.
• 9,83219 m/s² ved polerne.

Artiklen om tyngdeacceleration (som p.t. ikke er så uddybende) gengiver ligeledes korrekt standardværdien g = 9,80665 m/s², som er fastsat ved international konvention. --Sir48 (Thyge) 23. jan 2009, 09:56 (CET)

Fejlcitering

En bruger leder med lys og lygte efter det danske navn for "Snowball Earth-teorien". Dette er prisværdigt, da vi er en dansksproget wiki. Nogle gange må man dog erkende at man anvender engelske termer på dansk, f.eks. Airbag, Cockpit og Headbanging. I Hans Ramløvs artikel i Aktuel Naturvidenskab 1/2000 [1] er overskriften Da Jorden var en kæmpesnebold og i selve teksten skriver han "Snowball Earth-teorien" mindst to gange – hverken "Kæmpesneboldsteorien" eller "Snowball Earth Theory". Dette har brugeren overset og har i artiklen om Jorden skrevet "Hypotesen har fået navnet kæmpesnebolden" hvilket er en fejlcitering. Hans Ramløv brugte blot ordet "kæmpesnebold" som en fængende overskrift – intet sted skriver han "kæmpesneboldshypotesen". At han kalder Jorden for en kæmpesnebold i artiklen er ikke ensbetydende med at "Snowball Earth-teorien" kaldes "kæmpesneboldshypotesen" på dansk.

Til sammenligning hedder det Big Bang på dansk, selvom det nogle gange omtales som det store brag. Eksempelvis har Viden Om "Ekkoet fra det store brag" [2] som en fængende overskrift mens de bruger Big Bang i teksten.

Brugeren forsvarede fejlciteringen med at Ramløv også brugte det i en artikel i Geologisk Nyt. Det korrekte ville så være at udskifte kilden med Geologisk Nyt, men brugeren valgte at nulstille denne artikel til versionen der ikke passede med kilden. Næste dag viste det sig at Ramløvs artikel i Geologisk Nyt 3/2000 var en sort/hvid-udgave af artiklen i Aktuel Naturvidenskab – blot med overskriften "Jorden som kæmpesnebold". Der er altså stadig ingen kilder for at hypotesen har fået navnet kæmpesnebolden.

I "Livets Udvikling, 4 milliarder års evolutionshistorie A-Å", 2006, af Jørn Madsen side 329-330 kaldes hypotesen "Snowball Earth" og i Geoviden 3/2008 ISSN 1604-6935 "Livets historie - Prækambrium" side 13 bruges også "Snowball Earth". I begge tilfælde er der ingen danske navne. Kort sagt; der er intet grundlag for at hypotesen har fået navnet "kæmpesnebolden". --Med venlig hilsen Necessary Evil 19. feb 2009, 00:36 (CET)

Det er en gang sludder og en uvederhæftig overskrift at give dette afsnit. Når videnskabsmænd som Hans Ramløv henviser til forskning, kalder de selvfølgelig teorien ved det engelske navn, når teorien stammer fra det sprogområde. Det gør han da også, de to gange han henviser til teoriens fremsættelse i USA. Alle andre gange - når han i overskriften og artiklen omtaler tilisningen af Jorden på dansk - taler han om kæmpesnebolden. Han behøver naturligvis ikke hver gang at tilføje, at det er en hypotese. Det er ret groft at beskylde ham for at udøve coca-colatranslitteration i den anledning.

Jeg modificerede beskrivelsen efter den rettelse, så det engelske udtryk "snowball-Earth" står i parentes. Længere kan jeg ikke strække mig i retning af at indføre engelsk på dansk wikipedia. Analogier til andre eksempler er diskussionen her uvedkommende. --Sir48 (Thyge) 19. feb 2009, 09:59 (CET)

Jeg synes bestemt ikke, at det gør noget, at begge navne står der, hvis begge begreber er brugt. Jeg synes ikke, at man skal stille krav om, at et dansk ord skal være brugt x gange før det kan nævnes i artiklen. Om der så står "Engelsk (Dansk)" eller "Dansk (Engelsk)" betyder mindre for mig.

Jeg synes i øvrigt at det er trist, hvis valget af overskrifter støder andre. Det er jo ikke Ekstrabladet eller Se og Hør, så vi behøver ikke drabelige overskrifter. Jeg foreslår derfor, at der så vidt muligt bruges "milde" overskrifter (Fx "Hedder det Dit eller Dat?"). --MGA73 19. feb 2009, 10:14 (CET)

Jeg er nu enig med Thyge i, at det danske navn skal indgå, og det på ingen måde skal stå i parantes! --Harne 19. feb 2009, 10:19 (CET)

Det er utroligt at folk ikke læser hvad der bliver skrevet - men drager forhastede konklusioner efter kun at have skimmet overskrifterne.

1. Jeg har ikke beskyldt Hans Ramløv for Coca-Colatranslitteration. Mit bidrag [3] var rettelsen af [Yuri Gagarin] til [Jurij Gagarin] (Coca-Colatranslitteration) PLUS Snowball Earth-linket.
2. Analogien med eksempler på engelske betegnelser på dansk er yderst relevant. Big Bangteorien kaldes primært "Big Bang" på dansk, selvom "urknaldet" og "det store brag" også er set. I Norge og Island gør man meget for at finde lokale navne til at erstatte engelske betegnelser, men ikke i Danmark. En airbag hedder en no:Kollisjonspute på norsk. Dawiki er stadig på dansk, selvom danskernes betegnelse, airbag, tvinger dawiki til at have engelske artikelnavne.
3. Ligesom jeg blev fejlciteret for at beskylde Hans Ramløv for at udøve Coca-Colatranslitteration, er Hans Ramløv blevet fejlciteret for at Snowball Earth-teorien kaldes for "Kæmpesnebolden" på dansk. "Hans Rambøl behøver naturligvis ikke hver gang at tilføje, at det er en hypotese" – helt enig, han skal bare gøre det én gang. Men intet sted skriver han at hypotesen hedder "Kæmpesnebolden". Han kunne have skrevet: "Snowball Earth-teorien (Kæmpesneboldsteorien)" eller "Kæmpesneboldsteorien (Snowball Earth)", men det har han ikke gjort. Han skriver ’kæmpesnebold’, ’snebold-episode’, ’fryseren’ og ’nedisning’ mange steder. Der er mange kandidater til et dansk navn og ofte er det redaktørerne der bestemmer overskriften, ikke forfatteren. Så ’kæmpesnebolden’ har ikke førsteret af den grund.
4. Jeg mener at "Fejlcitering" er en mild overskrift, der beskriver problemet. En drabelig overskrift ville være "Citatfusk" eller "X læser kilder som Fanden læser biblen". "Det hedder ikke Kæmpesneboldshypotesen" ville være ret bombastisk.
5. Jeg kan forstå på nogle af de andre, at det danske navn skal indgå og på ingen måde skal stå i parentes! Hvis der findes et indarbejdet dansk navn, er jeg helt enig. Vi skal blot ikke til at lave nye ord, da det vil være førstehåndsforskning. Vi kan godt oversætte ord og skrive oversættelsen i parentes, for at hjælpe læsere uden engelskkundskaber.
6. Jeg har netop på DMI’s danske hjemmeside læst at de kalder Snowball Earth-teorien for "'sneboldjord' teorien" [4]. Om det er en enlig svale eller om det er det danske navn ved jeg ikke. Det lyder som en hjemmelavet oversættelse, men DMI har vel lov til at udføre førstehåndsforskning. Frem for krampagtigt at fastholde et dubiøst navn, baseret på en sexet overskrift, kunne andre selv have fundet DMI's eksempel. --Med venlig hilsen Necessary Evil 19. feb 2009, 19:06 (CET)

188.180.109.195's input.

Jorden Er den 3. planet fra solen. Er det sted hvor vi lever. Så vidt man ved er det den eneste planet der er liv på i solsystemet. Jorden har en god placering i solsystemet, den er ikke for tæt på solen men heller ikke for langt fra. På denne placering optager vi solen perfekt. Solen og månen er med til at sørge for at der er liv på jorden. Uden solen ville der ikke være liv på jorden. Månen er også vigtig for livet den sørger f.eks. for tidevandet, som spiller en stor rolle for livet i og omkring vandet. Når der er solformørkelse er det fordi solen, månen og jorden står på en linje. Med månen i midten. Det sker meget sjældent. Måneformørkelse sker meget sjældnere. Det sker når månen er i jordens skygge. Hvor solen, jorden og månen står på linje, med jorden i midten. Det flydende jern inden i jorden danner et kraftigt magnetflet der beskytter jorden imod skadelige ting i rummet f.eks. partikler, som strømmer ud fra solen. Jordens atmosfære skærmer for den farlige stråling fra solen. Jorden består ikke kun af et lag det består af mange. Du kan se på billede at der er 4 lag: skorpen, kappen, kernen og indre kerne. Hvor mange grader der er og hvor mange km de forskellige lag er, står der også. Og hvilke grundstoffer de forskellige lag indeholder. Omkring 70 % af jordens overflade er dækket af vand. Der findes flere forskellige slags vand på jorden. Det flydende som man finder i søer, have, floder og som kommer ned som regn. Luftformigt som er usynlige vand dampe. F.eks. når man koger vand kommer der vanddamp op det er det samme der sker i naturen bare ikke nær så hurtigt. Og den faste vandart som bliver kaldt is. Det finder vi på grønland bl.a.. Vandet sørger ikke kun for at vi lever det former også vores landskab. Der er massere af liv på Jorden, der er liv overalt på jordens overflade. Man ved ikke hvor mange slags liv der er men der er flere millioner. ” den første, primitive form for liv opstod formentlig for omkring 3,8 milliarder år siden. Dyrene udviklede sig først for omkring 600 millioner år siden, og mennesket for kun 100.000 år siden.”(bog: guide i rummet) der findes mange bjergkæder. De bliver dannet når 2 kontinent plader bliver presset imod hinanden og den ene plader bliver skubbet op. Det er på samme måde der opstår vulkaner. Hvis kontinent pladerne støder ind i hinanden kan der også blive jordskælv. Så det er ikke så fedt at bo tæt kontinent pladernes sider. Afstanden imellem jorden og solen er 149,60*106 km. Et år på jorden er 365,256 døgn. Det tager jorden 23,9345 timer at dreje rundt om sig selv. Et døgn på jorden tager 24 timer. Jorden vejer 5,9736*1024 kg. Radiussen om ækvator er 6378,1 km. Atmosfæren tryk ved overfladen er 1014 mb. Jorden består af 78 % Nitrogen og 21% ilt den sidste % er nogle forskellige grundstoffer. Jorden har 1 måne. 188.180.109.195

Rotationshastighed

Jeg studser over at rotationshastigheden er angivet til 23 timer 56 minutter og 4,091 sekunder. Det står jo i misforhold til et døgn på 24 timer. Jeg har også fundet en anden artikel der angiver jordens rotationshastighed som 86400,002 sekunder, svarende til 24 timer og 0,002 sekunder. Er der en forklaring på denne angivelse, eller er der tale om en fejl?

Lars Arbirk Wenstrup lars@arbirk-wenstrup.dk

For en planet med prograd omløb (som Jorden) vil omløbstiden i forhold til fiksstjernerne altid være kortere end dens døgn.

Nej, der er ikke tale om en fejl. Jorden roterer 360 grader i forhold til en fiksstjerne på 86.164,098 903 691 sekunder i middelsoltid (UT1), dvs. på 23 timer 56 minutter 4,098 903 691 sekunder. Se diagrammet til højre, hvor dette "stjernedøgn" er tiden fra position 1 til position 2. Fordi Jorden bevæger sig rundt om Solen i retning mod uret (prograd omløb), går der knapt 4 minutter mere, før Solen står i samme stilling igen (position 3 i diagrammet). Derved bliver tiden fra solopgang til solopgang (et døgn) på 86.400 sekunder. (De 0,002 sekunder er en specialitet, som jeg ikke vil gå ind på her, men værdien varierer). --Sir48 (Thyge) 23. mar 2011, 03:20 (CET)

Jordens akse og dens præcession

I artiklen står der 25.000 år for præcessionens perioden, det er andre der steder der nævner 41.000 år. Hvad er mon rigtigt? En kilde til 41.000 år er her http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2008/solen-maanen-og-jorden-en-tegneserie/ men på nettet kan der også findes belæg for 25.000 år. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 24. jul 2014, 08:21 (CEST)

Jordens omdrejningsakse hælder 23,44° i forhold til, hvis den stod vinkelret på kredsløbsbanen omkring Solen. I løbet af 41.000 år ændrer vinklen sig fra 21,39° til 24,36° og tilbage igen.

Præcession er et fysisk fænomen der viser sig, når et roterende objekts akse "slingrer" som en snurretop der taber omdrejninger. Jordens omdrejningsakse peger i øjeblikket mod Nordstjernen, men i løbet af 21.700 år svinger aksen rundt i en bevægelse, som nærmest beskriver en kegle. Om 10.850 år er Vega 'nordstjerne'.

De 25.800 år i artiklen har ingen kilde, så DMI's 21.700 år må træde i stedet for.--Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 24. jul 2014, 13:42 (CEST)

@Villy Fink Isaksen. "Jordaksens orientering (hermed tænkes ikke på dens vinkel^{de 41.000 år}) ændres også i tidens løb, idet den ved præcession gennemløber en fuld cirkel for hver 21.700 år". Så ifølge DMI "Sidst har vi jordaksens retning, som for tiden peger så den nordlige halvkugle vender ind mod Solen i sommerhalvåret og væk fra Solen i vinterhalvåret. Også retningen varierer over tid. I løbet af 21.700 år svinger aksen rundt i en bevægelse, som nærmest beskriver en kegle", der er præcessionen. En anden DMI-kilde [5] side 8, [Snurretop-effekten] skriver: Over en periode på 21.700 år svinger aksen rundt i en bevægelse, der beskriver en kegle ligesom en snurretop…Denne tredje cyklus kaldes præcession. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 24. jul 2014, 20:53 (CEST)/25. jul 2014, 22:32 (CEST)