Diskussion:København

	Artiklen København er en fremragende artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende fremragende som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen København har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 32, 2013.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 11. november 2013 Nomineret til fremragende artikel Vedtaget 19. juni 2013 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 13. maj 2010 Evaluering Afsluttet 19. april 2010 Nomineret til god artikel Vedtaget 20. marts 2010 Evaluering Afsluttet 5. september 2008 Nomineret til god artikel Afslået 26. maj 2008 Nomineret til ugens artikel Afslået 18. marts 2008 Nomineret til god artikel Afvist 29. januar 2008 Evaluering Arkiveret 11. december 2007 Nomineret til lovende artikel Vedtaget 18. juli 2007 Nomineret til ugens artikel Afslået

 

Huskeliste for København:

rediger · historik · overvåg · opdater

Skrive et afsnit om Københavns økonomi med de vigtigste virksomheder Maersk, B&W, Lufthavnen, Carlsberg, Lundbeck, Grønttorvet, Toms, C.F. Tietgens virksomheder, Københavns Sojakagefabrik. noget om KBH som international krydstogtsdestination (nævnt under havnen). Skrive et afsnit om religion (protestanter, katolikker, jøder, muslimer) Skrive et afsnit om sport Forbedring af afsnit om infrastruktur (under geografi) Klima (under kultur) Natteliv, caféliv, musik (Parken, Vega, jazz i 1960'erne, ...), mad og michelinstjerner, medier Miljøafsnittet udvidet (evt. med inspiration fra en:Copenhagen#Environment) Liste over venskabsbyer. Præcisering af at artiklen omhandler BYEN København og ikke (kun) Københavns KOMMUNE Politik for øvrige kommuner end KBH kommune Uddannelsesafsnittet ændret fra liste til tekst Arkitekturafsnittet udskilles i selvstændig artikel med resume i artiklen København - Artikel oprettet: Arkitektur i København, men der mangler meget tilretning i København artiklen. Afsnittet "København i fremtiden" udbredes til hele København og ikke kun København kommune Havnen tilføjes under afsnittet Infrastruktur og transport Fjernelse af flertydige wikilinks (som opstår ved hver større redigering), evt ved brug af flg. tools:~dispenser/cgi-bin/dab_solver.py?page=da:København (rettet 4. maj 2010) gågader - navneliste og kort over gågadeområder. Redegørelse for forretningsliv, springvand og andet gadeinventar, arrangementer m.m. Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) industri og forædlingsvirksomhed - stort set uomtalt Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) pendling - hvormange? hvorfra? hvilken betydning for arbejdsmarkedet? fordeling efter rejseform? alders- og erhvervsfordeling? Udpendlere? Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) boligforhold: antal og fordeling på områder, udvikling Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) byfornyelsen - hvad er der sket i de sidste 30 år? Hvilke områder? (kort, billeder af før og nu) betydning for befolkningsforholdene Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) demografi: befolkningsudviklingen fordelt på bydele over tid Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) forskning og offentlig virksomhed: fx ikke et ord om Panuminstituttet Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) parker: mangler oversigt over hvilke, deres størrelse og beliggenhed. Vestamager? Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) forandringerne i havneområderne den sidste menneskealder Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) næsten intet om skåningernes betydning for København (arbejde, handel, turisme etc.) Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) Avedøre Holme og fx Avedøreværket er end ikke nævnt Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST) kilder mangler Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 09:13 (CEST)

Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel. Har du en kortfattet evaluering af denne artikel, så skriv den på: Wikipedia:QA/Mest viste artikler Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
FA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse FA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Danmarks topografi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Danmarks topografisrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
FA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse FA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

For tidligere diskussioner, se Diskussion:København/arkiv

Arealet for hovedstadsområdet (byområdet)

Arealet for hovedstadsområdet (byområdet) er forkert. Danmarks statistik laver ikke opgørelser for byers areal og desuden dækker området kun dele af visse kommuner og samtidig må det huskes at fx ikke hele Københavns kommune er urbaniseret.

Især arealet for Hovedstadsområdet - eller det stadigværende zoneinddelte lokaltrafikområde (Frederiksborgs, Roskilde og Københavns tidligere amter sammen med Frederiksberg og Københavns kommuner) skal være omkring 2850 km2

- land km2. Hvis Stevns kommune er kommet med så bliver området selvfølgelig større. Men i køreplanen over S-tog, kystbanen og metro (2009 års udgave) findes stadig ikke Stevns kommune med, da lokaltoglinjerne syd fra Køge slutter ved Varpelev på banen mod Rødvig og ved Lille-Linde på banen mod Fakse Ladeplads. Att inkludere Stevns kommune grundede sig vel lige på spørsmålet om att desse lokalbaner helt skulle komme med indenfor det gamle HUR/HT-område eller lokaltrafikområdet med et andet ord ??? /Pontus (Skrev 83.249.32.113 (diskussion • bidrag) 15. okt 2009, 05:34 . Husk at signere dine indlæg.)

Hej. Det nævnte areal (2850 km2) er ikke for Hovedstadsområdet, men for Hovedstadsregionen (ikke at forveksle med Region Hovedstaden). Det er sandsynligvis rigtigt at det nævnte areal for Hovedstadsområdet formentlig er hele det tidligere Københavns Amts areal plus Greve Kommune og man skelner derfor i arealopgørelsen ikke mellem landområder og byområder. I modsætning til Stockholms byområde (sv: tätort) der er præcist angivet i km2, har man af én eller anden grund valgt ikke at opgive arealet for Københavns byområde.

Stevns Kommune regnes næppe med til Hovedstadsregionen. - Hubertus 15. okt 2009, 10:26 (CEST)

to - ikke kun en lokalbane syd fra Køge !?

Og selv hvis desse tog har navnet "Y-tog" er der to baner efter Hårlev uanset hvis Stevns kommune tælles med eller ej. /Pontus (Skrev 83.249.32.113 (diskussion • bidrag) 15. okt 2009, 05:34 . Husk at signere dine indlæg.)

Y-tog er betegnelsen for en togtype. Det kører også eller har gjort det på landets øvrige privatbaner. Navnet har ikke noget at gøre med Østbanen.

Østbanen er en bane, men den deler sig i Hårlev. Den er anlagt samlet som en bane og er altid blevet drevet som sådan. Den dag i dag kører en del af togene samlet fra Køge til Hårlev, hvorefter den ene halvdel fortsætter til Fakse Ladeplads og den anden til Rødvig. --Dannebrog Spy 18. okt 2009, 17:39 (CEST)

Takk for det ! Dog begreb jeg at Y-tog er et kun er et navn, ikke en slags tog. Den slags navne-forvekslinger kommer af bruget af "Øresundståg" (og i Skåne "Pågatåg") der ju kun er navn, lige som "Y-tog". I Skåne bruges for ovrigt "Øresundstog som Pågatåg" på linien Malmø - Lund - Landskrona - Helsingborg (-Ängelholm). Dvs Øresundstog der standser på alle stationer - og ikke passerer over til Danmark. "S-tog" og "Re-tog" er ligesom "InterCity" derimod ikke navn uden begrep,(eller navn på begreb) synes jeg. Hved Du hvorfor togen København - Oslo ikke kører mere. Er det kun en paus någle år eller er den gamle linie lukked permanant (Husker på 80'erne og 90'erne hvor de var de næmeste måde at ta toget Helsingør - København de standsede ikke ens på Nørreport, efter den faste forbindelse over Øresund kørede de videre under navnet "Linx"-tog, men for omkring 5-6 år sidden kører de ikke mer.

Awayanoder 15. jan 2010, 09:13 (CET)

Den direkte forbindelse København - Oslo er ophørt permanent. Jeg gætter på at der har været for få passagerer. De der har travlt tager flyet, hvilket de har gode muligheder for - alene i dag har SAS 10 afgange nordpå og Norwegian 5 afgange, og med en flyvetid på kun 70-75 minutter kan selv X2000 ikke være med. Mens de der har god tid tager DFDS's daglige færge, hvor der jævnligt er tilbud på billige billetter. --Dannebrog Spy 15. jan 2010, 17:00 (CET)

Demografi

Hej! Hoppas det går bra om jag skriver på Svenska. I avsnittet Demografi resp. i tabellen finns det två årtal med 1901. Hur kom det? Finns det en källa för hela tabellen? Hälsningar, --Hofres 20. sep 2009, 22:00 (CEST)

Hejsan. Så lykkedes det mig at finde en kilde, så nu skulle det være bragt på plads. --Qw345 28. okt 2009, 19:56 (CET)

Nyt afsnit om religion

Jeg har indsat et nyt afsnit om religion. Hvis nogen har lyst kan det måske trænge til en gennemlæsning. --Santac 15. okt 2009, 13:34 (CEST)

"Nyt" afsnit om politik

Jeg har netop flyttet informationen om Politik i Københavns kommune til kommunens side. Istedet har jeg indsat diverse sammenlignende information om alle kommunerne der udgør byen København. Dette er gjort for at understrege at København ikke kun er Københavns kommune. Hvis der skal skrives ligeså uddybende om politik i alle de andre kommuner som der var om Københavns kommune på siden om København ville det komme til at fylde uforholdsmæssigt meget. Er der nogen der har noget i mod denne ændring? --Santac 18. okt 2009, 15:35 (CEST)

Det synes jeg, er helt fint. Jeg synes også, at de to afsnit "Politik" og "Politik i de københavnske kommuner" burde skrives sammen. Jeg gør det gerne, men vil lige høre, om der er kommentarer. --Qw345 18. okt 2009, 15:47 (CEST)

God ide. De skal da selvfølgelig være i samme afsnit. --Santac 18. okt 2009, 16:33 (CEST)

Så har jeg gjort et forsøg på sammenskrivning. Både i afsnittet om politik og i afsnittet om demografi er der nu noget opremsning af areal og befolkning i kommunerne. Jeg synes, det bør fjernes fra politik afsnittet. --Qw345 18. okt 2009, 17:27 (CEST)

Det er blevet rigtigt godt. --Santac 18. okt 2009, 19:06 (CEST)

For at undgå samme opremsning i både afsnittet om politik og demografi har jeg forsøgt at sammenskrive dem. Hvis det er for drastik, må vi jo splitte dem op igen. Under demografi stod der forøvrigt, at "der findes ikke længere statistiske beregninger for Storkøbenhavns samlede indbyggertal", og herefter en længere beregning på, hvordan man indirekte kunne kom frem til Storkøbenhavns indbyggertal. Jeg ikke se, hvorfor det er så vigtigt at komme frem til Storkøbenhavns indbyggertal, når artiklen nu drejer sig om byen København. Problematikken er beskrevet i artiklen Storkøbenhavn, hvor den også hører hjemme, og jeg har derfor fjernet afsnittet. Skulle denne artikel få noget sammenligning med andre storbyer, så kunne problematikken selvfølgelig blive relevant. --Qw345 19. okt 2009, 23:40 (CEST)

Jeg ved ikke helt om jeg er tilhænger af sammenskrivningen af afsnittene om politik og demografi, men jeg kan godt se problemet med at der vil komme to næsten ens lister. Alt i alt er det nok den bedste løsning.

Er lige kommet til at tænke på at Københavns kommune vel også kun delvist ligger i København, da Amager Fælled delen ligger udenfor, eller hvad?

Jeg er ved at omskrive infrastruktur-afsnittet og det vil blive lagt på rimeligt hurtigt. --Santac 20. okt 2009, 11:55 (CEST)

Så er det kommet på. Lufthavnene burde nok samles i et afsnit. Vil kigge på det. --Santac 20. okt 2009, 19:24 (CEST)

Hvorfor liste over venskabsbyer

Der er sikkert lagt et stort arbejde i at lave listen over venskabsbyer, men jeg synes ikke, den skal være der. Generelt mener jeg ikke, at venskabsbyer har den store betydning. I givet fald så kunne man jo skrive noget om venskabsbyernes betydning for de enkelte byer. Og specifikt for byen København, så har den jo netop ikke nogen venskabsbyer. Hvis denne information skal være på Wikipedia, så kunne det flyttes til artiklerne om de enkelte kommuner. --Qw345 29. okt 2009, 20:15 (CET)

Listen blev egentligt mest lavet fordi det stod på ønskelisten. Der er da brugt lidt tid på det, men ikke noget alvorligt. Mens jeg lavde det kunne jeg godt se at listen blev lidt voldsom. Man kunne måske nøjes med at nævne at Københavns kommune ikke har nogen venskabsbyer, men at flere af de andre kommuner der udgør København har og at man kan se på den enkelte kommunes side hvilke byer det drejer sig om. --Santac 29. okt 2009, 20:24 (CET)

Efter en måned uden protester har jeg slettet afsnittet og kort nænvt lidt under afsnittet Turisme og Kultur (det er vist det venskabsby-konceptet drejer sig om). --Qw345 22. nov 2009, 12:41 (CET)

Sletning af afsnittene "Kuriosa" og "Berømte københavnere"

Generelt kan jeg ikke lide opremsninger, der ikke relateres til noget sammenhængende tekst. Kuriosa afsnittet indeholder en sætning om afstanden i luftlinje til Landskrona, hvilket jeg ikke synes er interessant, og en udokumenteret påstand om, at skåninger føler, at København også er deres hovedstad. Afsnittet om de berømte københavnere vil altid blive svært at afgrænse, f.eks. er der sneget sig en Rune Glifberg ind. Måske kan han kaldes berømt, men i givet fald skulle listen være meget lang. De personer, der har betydning for København, bliver nænvt i den øvrige tekst i artiklen, som f.eks. Arne Jacobsen, Carl Jacobsen og Jørn Utzon. Nogen der er uenige? --Qw345 29. nov 2009, 09:53 (CET)

Njaaa. Afsnittet med berømte københavnere synes jeg egentligt er ok. --Santac 29. nov 2009, 10:11 (CET)

Nu har jeg slettet afsnittet "Kuriosa". Mener nogen, at indholdet var relevant, vil jeg opfordre dem til at forsøge at skrive det ind i den øvrige tekst. (Skrev Qw345 (diskussion • bidrag) 23. mar 2010, 20:40. Husk at signere dine indlæg.)

Bruger Qw345 synes mange ting. Berømte københavnere og et billed på København på lidt afstand synes jeg ikke er uinteressant. Har Qw345 dannet sitt konto kun for denne sag ? (spørsmål ikke påstand) AviatorPontus 15. jun 2010, 08:14 (CEST)

Kan du ikke formulere lidt mere præcist, hvordan du foreslår at forbedre artiklen? Afsnittet om berømte københavnere er der igen og udvalget af billeder passer umiddelbart fint. Der skal helst ikke være et kuriosa-afsnit, da en encyklopædi bør præsentere informationer struktureret (kuriosa er en rodebunke af ustrukturerede og måske irrelevante oplysninger).Nillerdk 15. jun 2010, 08:45 (CEST)

Hvad er København?

Er Rødovre en del af København? Nej, det er en selvstændig by, der er omfattet i Rødovre Kommune. Artiklen synes visse steder at sætte København=Hovedstadsområdet. Det er forkert. Rødovre er i Hovedstadsområdet, men ikke i København. Rødovre adskiller sig derfor fra Valby og Brønshøj, som er bydele i København. Jeg er ikke klar over om der findes én officiel definition på "Hovedstadsområdet". Hvis ikke ville det være på sin plads at nævne, at der findes flere definitioner.

Det er ikke noget særligt for København, at der findes forstæder, der er vokset sammen med hovedbyen. I Finland betegnes de 3 store selvstændige byer Helsinki, Espoo og Vantaa (samt nogle småområder: Kaunianien mm.) som Helsinki Metropolitan Area. Men Espoo er ikke i Helsinki. Ligesom Rødovre ikke er i København. Nillerdk 8. dec 2009, 23:00 (CET)

Rødovre er i lighed med adskillige andre forstæder dele af det byområde, der hedder Storkøbenhavn. Dette område er, i modsætning til København, veldefineret. --Palnatoke 8. dec 2009, 23:06 (CET)

(redigeringskonflikt)

Byen København adskiller sig fra alle andre danske byer ved at den forlængst er vokset udover den kommune, der tilfældigvis bærer dens navn. Dette i modsætning til de fleste andre kommuner, der hver især rummer flere byer end den, der tilfældigvis har lagt navn til de pågældende kommuner.

I det hele taget skal man huske at skelne mellem byer, kommuner og regioner. De sidste er fastsatte områder, mens byer er samlinger af huse, samlinger der kan både vokse og skrumpe ind. Nærværende artikel omhandler byen København som defineret af Danmarks Statistik, en definition der fremgår af artiklen. Kommunen er behandlet i artiklen Københavns Kommune. Tilsvarende skelnen gælder for de fleste andre byer og kommuner.

Rødovre er et godt eksempel på et område, der er opslugt. Bortset fra Damhusåen Harrestrup Å, Damhusengen og Vestvolden er der intet der afgrænser den klart fra nabokommunerne. Kommunen er selvstændig ja, men den er en del af byen København, hvad enten indbyggerne piber eller synger. --Dannebrog Spy 8. dec 2009, 23:14 (CET)

Rødovre var - som en række andre byer/kommuner - en del af det hedengangne Københavns Amt, så jo: Rødovre er en del af København på samme måde som de gamle landsbyer Brønshøj, Valby, Vanløse etc., der dog tilfældigvis lå inden for kommunegrænsen. --Pugilist 8. dec 2009, 23:19 (CET)

Jeg fatter simpelthen ikke, at der kan være tvivl om definitionen af byen København. Hvordan kan nogen påstå, at Rødovre ikke er en del af København. Men jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at det ikke kun er Nillerdk og folk fra Rødovre, der ikke vil forstå tingene. Selveste Danmarks Statistik benytter begrebet Hovedstadsområdet i f.eks. deres byopgørelse. Men skulle vi følge denne meget konfliktsky filosofi, så ender vi vel med, at der slet ikke er en by i Danmark, der hedder København. --Qw345 8. dec 2009, 23:59 (CET)

Palnatoke har med to sætninger formået at give et præcist og brugbart svar. Jeg var ikke selv i stand til at formulere mig så kort. Kan vi blive enige om, at omsætte hans udsagn?

1. Rødovre er en forstad (ligesom Hvidovre, Brøndby, Gentofte ...)
2. Rødovre (og visse andre forstæder) er del af Storkøbenhavn
3. "København" er ikke veldefineret og vi bør skrive "Storkøbenhavn" hvis vi mener det
4. Da "København" ikke er veldefineret betyder "København" hverken "tidl. Københavns Amt", "Hovedstandområdet", "Storkøbenhavn" eller andet

Dannebrog Spy: Jeg tror, Danmarks Statistik definerer "Hovedstadsområdet" (og definitionen er blev ændret adskillige gange), men ikke København. Hvis jeg tager fejl, vil jeg gerne se et link. Palnatoke: Hvor/hvem definerer "Storkøbenhavn"? Nillerdk 9. dec 2009, 09:59 (CET)

Jo Danmarks Statistik benytter navnet betegnelsen Hovedstadsområdet. Til gengæld taler Kort & Matrikelstyrelsen udtrykkeligt om København, og det er deres afgrænsning af byer, Danmarks Statistik benytter [1]. Alt imens Vejdirektoratet skriver Storkøbenhavn på deres skilte. Og ja det er forvirrende, for det er åbenlyst det samme område, de tre instanser taler om.

Imidlertid er København den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget.[2] Og da det er dem, vi (og alle kortlavere) normalt følger, må det også være deres betegnelse, der er gældende her. Hovedstadsområdet bør ihvertfald helt undgås, for det kan forveksles med det tidligere HT- og HUR-område. --Dannebrog Spy 10. dec 2009, 22:07 (CET)

På den grund at Stockholm numere påstår sig vare "Capital of Scandinavia" og tæller hele "Stockholms län" (der omfatter 6900 km2 og har c:a 1,9 millioner beboer) synes jeg København trænger til en klar og tydelig tilsarelse. En såden tilsvarelse er/eller var HT-området. Selv om amterne ikke findes mere må man kunne buge de omkring 95 zoner i lokaltrafikkområdet - dvs de gamle amter Roskilde,København og Frederiksborg plus København og Frederiksberg kommuner !? Jeg synes det kun er at finde ud af et godt navn på området - et lille forslag er "StorKøbenhavn" (der nu er voxet lidt) Og med kun "København" tælles området fra Lufthavnen til Hellerup og tilsvarende mod vest, med 750'000 - 800'000 inbygger. (Københavns kommune er kun en del af København. Men det er ikke navnen der er viktigst, men at det findes direkte overforbare begreb - så at København ikke kun i realiteten bliver størst uden også i wikipedia jæmførelser. Et tredje begreb Øresundsregionen består af hele Sjælland, Amager og Skåne med tæt på 3,5 millioner inbygger - for at "kontra" hvad Stockholmerne nu kalder "Mälardalen" . Eller skal VI (fd Østdansker/Skåningar og Dansker) kapitulere for Stockhom ? / Awayanoder 12. jan 2010, 20:57 (CET) (Pontus Eriksson, Landskrona 23 km fra Amalienborg)

Denne artikel omhandler byen København som helhed, hverken mere eller mindre. Kommuner og regioner er noget ganske andet. De ting må ikke blandes sammen. Det er så muligt at nogle stockholmere gerne vil gøre den svenske hovedstad større end den faktisk er, men det kommer ikke os ved. Den diskussion bedes holdt øst for Øresund. --Dannebrog Spy 15. jan 2010, 17:00 (CET)

@Bruger:Awayanoder. Du skriver "Eller skal VI(fd Østdansker/Skåningar og Dansker) kapitulere for Stockhom ?".

Jag tror du missat vad wikpedia är. Det är inget medium för enskilda att föra ut sin egen agenda. Det är ett medium att presentera artiklar som är välunderbyggda (med tillförlitliga källor) och objektiva. För övrigt är det nog ingen Stockholmare som anser att Mälardalen skulle vara en metropolregion, lika lite som att hela Örsundsregionen skulle vara det. Jag vill också rätta dina siffror som inte är korrekta: Storstockholm har en yta på 6519 km2 (inte 6900km2) och en befolkning på 2.019.182 invånare (inte 1,9 miljoner). Vad gäller Storköpenhamn är det inte wikipedianernas uppgift att uppfinna egna regioner, utan att återge vad de officiella källorna säger. Mvh Nirro 26. feb 2010, 01:07 (CET)

Ligegyldig svensk indblanding aside, så anvender KMS faktisk udtrykket Hovedstadsområdet i flere af deres publikationer, omend uden at komme med en generel præcis definition. I en gammel vejledning, der har været til ekstern høring, defineres det som "Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner" jf. lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd, mens de i denne skrivelse finder behov for at præcisere at Frederiksberg kommune også hører med til hovedstadsområdet.

For ikke at indgå gentagende diskussioner om København/Storkøbenhavn/Københavnsområdet/Hovedstadsområdet, mener jeg at vi på DaWiki, bør foretage en princip-debat om hvad det er, og så lade den stå til tåls og som, der efterfølgende kan henvises til. Ellers ender vi med at den samme debat kommer op igen og igen (det er set før andre steder). I samme ombæring kunne man måske også overveje, om det ikke var mere hensigtsmæssigt, at bruge udtrykket byområde frem for by (og dermed også danne præcedens for Aalborg som p.t. indkluderer Nørresundby - noget tilsvarende gør sig givetvis gældende for Århus og Odense), velvidende at de danske sider lige p.t. indeholder de samme definitioner, men på EnWiki har man mere præcise definitioner af byområde og by. --Henrik (hebster) 26. feb 2010, 08:24 (CET)

For lige at komme med yderligere et indpas, har jeg tilladt mig at sende KMS en mail for at høre, hvilke definitioner de arbejder med - her er svaret:

Til Hebster

Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) bruger ikke selv betegnelser som Vestjylland, Midtjylland, Søhøjlandet og dermed heller ikke begreberne Storkøbenhavn, Københavnsområdet m.m., netop fordi de ikke kan entydigt begrænses, mem mange gange defineres udfra det formål de skal understøtte.

KMS ligger sig helt op ad Danmarks Statistik (D.S.) begrebsverden, idet vi har et samarbejde om udveksling af data. Det vil sige at vi oprerer med begrebet Hovedstadsområdet, som defineret af D.S. og byen København svarende til svarende til Københavns Kommune.

Med venlig hilsen

John Jensen

Kartograf

Landkortområdet

Jeg mener (stadigvæk), at vi bør tage en princip-debat om hvilket definitionssæt vi bør følge (enten her eller på landsbybrønden) eller alternativt holdes os til mailsvaret ovenfor og undgå artikler med begreber som Storkøbenhavn (eller i det mindste rette den til vejdirektoratets definition, som er den eneste jeg har kunnet finde fra en anerkendt statslig organisation). --Henrik (heb) 16. mar 2010, 22:34 (CET)

Egentlig er der vel ikke så meget at diskutere i nærværende sammenhæng. Byer, kommuner og regioner er vidt forskellige begreber man ikke bare kan sætte lig hinanden. I det her tilfælde omhandler artiklen byen København, der jo åbenlyst forlængst er vokset ud over den kommune, der bærer byens navn. Mens modsat alle andre danske byer, der har lagt navn til en kommune, rent fysisk kun fylder en del af den. F.eks. omfatter Slagelse Kommune ikke kun byen Slagelse men også f.eks. Korsør og Skælskør foruden landområder.

Men måske kan man bedre illustrere det idiotiske i at sætte tingene lig hinanden ved at henvise til de tilfælde, hvor en kommune er opkaldt efter noget andet end en by. Spørger man f.eks. til indbyggertallet i Furesø er det jo indlysende, at det ikke er fiskene i søen, man mener.

Hvad Aalborg og Nørresundby angår, så er det historisk set to forskellige købstæder. I dag er de imidlertid langt hen ad vejen at se som en by, Aalborg, om end delt af Limfjorden. Her kan man så diskutere, om historie og geografi skal tælle eller de praktiske realiteter. Hvad gør KMS og DS her?

De forskellige begreber i mere bred forstand: tja som den nylige debat andetsteds om definitionen af den sydlige del af Jylland viser, så gør KMS vist ret i ikke at bruge betegnelser, der kun vanskeligt kan afgrænses. Men betegnelserne bruges i høj grad i praksis og bør selvfølgelig omtales. Tilsvarende vil afgrænsninger til brug for kategoriseringer og stedfæstelser være nyttige. Men da det er en principdebat, hører den til på Landsbybrønden. Men inden da var det måske en ide at lave et oplæg til en liste over rigets forskellige landsdele med definitioner og evt. alternative navne for de områder, hvor der som her er forskellige opfattelser. --Dannebrog Spy 16. mar 2010, 23:52 (CET)

Jeg tror du blander byer og byområder sammen her? --Henrik (heb - tidligere hebster)

DS og KMS har behov for at skelne mellem kommuner og det der lægger navn til dem, da en del ellers forfalder til at forveksle dem. Desuden er der en række forhold, hvor både de og andre myndigheder og virksomheder beskæftiger sig med kommunerne som helheder, uden at der statistisk og administrativt tages hensyn til hvor og hvordan folk bor. Noget der naturligvis ikke kan undgå at kollidere med dem, der faktisk er nød til at tage de hensyn, hvorfor det er nødvendigt at skelne på papiret.

Men spørger du almindelige mennesker hvad København eller for den sags skyld Rønne, Skanderborg eller Odense er, ja så er svaret at det er byer. Byområde er et begreb, der nok er defineret klart stastitisk men for menigmand er diffust. Er det et stort bebygget område som København, er det flere nærmest sammenhængende byer som Rhein-Ruhr-området eller er det tværtimod en lille satellitby eller mindre bebygget område som Søvang - eller er det simpelthen bare "et område i en by"? Byer har de fleste en ide om hvad er, om end jeg medgiver, at det nok afhænger af person og sammenhæng, hvor meget begrebet lader sig strække. Købstæder og altopslugende ting som København er utvivlsomt byer. Stationsbyer og lignende kan vel også regnes med (hvad skulle man f.eks. ellers kalde Fuglebjerg, der aldrig har haft station?). Landsbyer er mere usikre, men det er begrebet landsby i sig selv også, hvis man da ikke udelukkende har de statistiske briller på.

Statistik har imidlertid det problem, at det ændre tings status, blot fordi der flytter et par personer til eller fra, så en eller anden vedtagen grænse krydses. Noget der rimer dårligt med de daglige praktiske forhold for indbyggere og andre, der ikke kan tage hensyn til den slags udsving lige så lidt som til kommunegrænser. --Dannebrog Spy 28. mar 2010, 16:41 (CEST)

Lad mig prøve at omformulere mig så: Hvem siger at en by - i modsætning til et byområde eller en bebyggelse - ikke er administrativt afgrænset af f.eks. kommunale grænser? --Henrik (heb - tidligere hebster) 2. apr 2010, 18:08 (CEST)

Administrative grænser fastsættes med praktiske formål for øje. De kan følge naturlige skel som åer eller gader eller grænserne for matrikler. Men byudvikling tager langt fra altid hensyn til den slags. Og nogle steder som i København er man simpelthen nød til at brede sig over de en gang fastsatte grænser, fordi der stort set ikke er mere plads indenfor. Nogle gange forsøger man så senere at efterregulere de kommunale grænser, så de passer til de faktiske forhold. Der er sket i Aalborg og Odense, men i København blev det ved snakken.

Men det korte af det lange er, at uanset om man kalder det by, byområde eller bebyggelse, så tager det ikke hensyn til de administrative grænser, nogle engang måtte have fastsat. Administrativt er man nød til at gøre det, og i statistikker behøver man faste definitioner og afgrænsninger for at få tingene til at passe ind i tabellerne. Men her beskæftiger vi os med virkeligheden. Den virkelighed der både opfatter det samlede bebyggede område som en by og kalder det en by. Det kan godt være at DS og KMS er nød til at tage hensyn til grænser, der blev fastsat for 3 eller 40 eller 109 år siden, og er nød til at bruge neutrale betegnelser, men det er ikke vores problem. --Dannebrog Spy 2. apr 2010, 21:16 (CEST)

Unskuld fra Skåne - men slaget med Lord Nelsons flåde 1801 må ikke glemmes

Unskuld dårlig dansk (jeg taler,læser og forståg dog dansk godt). Jeg leste om britternes krig 1807, og huskede en dokumentar om denne hændelse. En opfinder (husker ej navnet) fæljgde med de landsatte brittiske tropper for at afprøve sin nye opfindning - krutraketter med fosfor og hullinger på toppen. Desse raketter var svære at rikte, men de hade en frygtelig effekt især på halmtag och andre træhuser. Da kruten var slut fald raketten ned och forforen ilængst frem på raketten satte ild på det meste de treffede og var både svære att fjerna pga hullingerna og fosfor kan ikke slukkes på almindelig måde. Desse raketter - var grunden till forødelsen langt mere end det normale brittiske artilleri. Der står heller ingenting om det omtalede slaget på Kæbenhavns redd i 1801, d lord Nelson var "second in command" fra begynnelsen af slaget, men jeg tror det var her han blev Lord Nelson (?) - og han sagte efter kampen att det var den hårdeste kamp han udkæmpet, og han var meget imponered af hvordan den mindre danske flåde stred der ved tillfældet var på plads i Københavns havn. Baggrunden minnede om Hitlers "Weserübung", besøttelsen af Danmark (og Norge) 9:e april 1940 hvor tyskerne "kun tog Skandinavien under sitt beskydd". Den brittiske flåde ville tage den danske fåde med sig - så at Napoleon ikke stjal den - dog Napoleon visst ikke var intressered af den danske flåde. (Også den svenske flåde i Karlskrona skulle "få samme tilbud" - men då nyheden om att den ryske tsar Paul I hade myrdets, vende britterna hjem igen (med store brittiske tab och ikke fuldt udretted arbejde) Please Kan nogen oversætte mine stavfejli redigeringen ? Måske skulle jeg kun skrivet her under diskussion, men nu er i hvert fald faka om 1801 og 1807 på plads, og jeg præver stendig på at stave på det smukke danske sprog.

Beste hilsener JPEriksson (til Dannebrog Spy jeg har forbedret mine wikipedia kundskaber sidden sisste år, og jeg er taksam for din hjelp dengang) (Skrev 83.249.35.144 (diskussion • bidrag) 11. jan 2010, 03:03. Husk at signere dine indlæg.)

Har rettet sproget lidt i din tilføjelse :-) - Nico 11. jan 2010, 23:19 (CET)

Mange takk Nico ! Jeg taler det smukke danske sprog ganske godt, forstå og læse er ingen problemer. Men at stave - især encyklopediskt er ikke så næmt for en autodidakt der kun fikk lære til at stave på svensk i skolen. Nu er teksten korrekt - både sprogmessigt og historiskt. Igen mange takk. :-) Awayanoder 12. jan 2010, 20:06 (CET) (Pontus Eriksson, Landskrona, Skåne, Østdanmark)

Brokvateren

Jeg synes at brokvateren må tilbage - og det er ikke tvivlsom hvis de tillhører den centrale by. De er selvfølgelig ikke City /indre by, men dog deler af den centrale by. Og det er lige her metron lige nu bygges ud med cityringen. Men også hvordan byggninger ser ud, hvordan boulevarder, cykelbaner, parker, etc findes. Så er det også spørsmålet om bydelernes forskællige karaktær. Vestrebro som gemmel arbejderkvarter med masser af hoteller, Hellerup, Valby og Frederiksberg som ikke voxit "ud" men "ind". Og det findes meget at fortælle om Nørrebro, Østerbro, Nordvest/Bjønshøj og Amagerbro/Sønderbro både lige nu og historiskt. Kan sletikke forstå hvorfor de skal fjernes. Awayanoder 15. jan 2010, 16:06 (CET)

Brokvarterene er stadig med i artiklen - de har bare fået deres eget underafsnit. Begrebet "den centrale by" lader ikke til at være entydigt eller officielt defineret, men for mig er det indlysende, at Ydre Nørrebro (hvor jeg lige nu skriver dette) ikke er en del af den centrale by. I øvrigt tror jeg, din kommunikation ville gå bedre, hvis du bare skrev på svensk. --Palnatoke 15. jan 2010, 16:27 (CET)

Det sidste er jeg helt enig i. Det miskmask af dansk, svensk og improvisationer gør altså nogle gange tingene lidt knudrede at forstå.

Hvad de centrale bydele angår, vil jeg nok sætte grænsen ved Ringbanen for Østerbros og Nørrebros vedkommende. Der er trods alt ikke den store forskel på bebyggelsens tæthed og højde nord og syd for Jagtvej. En vej der forlængst har mistet sin i forvejen beskedne betydning som trafikal og praktisk og for nyligt også administrativ grænse --Dannebrog Spy 15. jan 2010, 17:00 (CET)

Jeg har skrevet nedenstående ind i artiklen:

Regnet fra nord afgrænses dette område omtrent af S-togssporene fra Svanemøllen Station til Nørrebro Station og herfra af Ndr.- og Sdr. Fasanvej til Valby Station, herfra af S-togssporene til Dybbølsbro Station. På Amagersiden afgrænses Amagerbro og Islands Brygge omtrent af en linje fra Hans Tausens Kirke til Amager Hospital og herfra op til Kofoeds Skole.

Synes I det en god forklaring på afgrænsningen af det centrale København fra resten?

Skal de nye byggerier på Sluseholmen fx med? --Santac 2. feb 2010, 13:10 (CET)

Transport

Jeg har sammenskrevet afsnittene om de forskellige sportrafikemner til ét afsnit. Håber det er ok. --Santac 8. feb 2010, 10:15 (CET)

Sløjfningen af voldene og kolera

I afsnittet København#Fra 1807 til 1. verdenskrig står der at der var en koleraepidemi i 1853 og at det førte til sløjfningen af voldene. Samtidigt står der at Nørrebro er fra 1852 (jeg kan se på Nørrebro siden at dette år henfører til at demarkationslinjen der markerede hvor man måtte bygge blev flyttet i 1852, og dermed defacto bevirkede sløjfningen af voldene). Mao ønsker jeg lidt klarhed over den historiske rækkefølge af koleraepedemien, sløjfningen af voldene og flytningen af demarkationslinjen. --Santac 8. feb 2010, 12:34 (CET)

Jeg har nu skrevet et afklarende afsnit og udbygget 1800-tals-delen. Det er muligt, at det er for langt, eller at andre begivenheder skal have større prioritet. Jeg har tilsvarende udbygget den uddybende artikel Københavns historie, så I kan jo vurdere, hvad der er mest relevant at have med i hovedartiklen.--KLN 8. feb 2010, 23:01 (CET)

Det er godt forklaret og det er efter min mening helt fint at bruge lidt ekstra på så vigtig en begivenhed.

Jeg kom til at se lidt af TV 2-Lorry i går hvor historikeren Kåre Lauring fortalte om sin nye bog om Københavnerne fra 1840? til 1930?. Her sagde han at voldene blev revet ned i 1857. Dette fik mig til at søge lidt på nettet hvor jeg fandt denne side [3], hvor det forklares hvornår de forskellige volde blev revet ned. Jeg vil derfor rette til 1856-1857 med foranstående som kilde. --Santac 10. feb 2010, 06:11 (CET)

Arealer

Det fremgår ikke af opgifterne om byens areal hvis det drejer sig om landyde eller total yde, det samme ang. metropolområdet. Ikke en gang Danmarks Statistik synes hvede hvis vand indgår eller ej, i de taller de præsenterer. For samlig med andre byer synes jeg det hade værit godt at hvede hvilke slags tal som bruges. (Skrev 83.249.32.139 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Øresundsregionen og infobox + lidt mer

Der har varit en spörgsmål hvis Øresundsregionen skal indgå i infoboxen, og då som en förmodad "metropolregion". Märk nu vel at Øresundsregionen omfattar hela Skåne, samt Region Hovedstaden og Region Sjælland. Finns det noen officiell kilde, der visar att hela detta område skulle være en sammenhållen metropolregion er det på sin plads at dette nævns i infoboxen. Men jag kan på intet sted finde nogle uppgifter. Visserligen kan man på websiden: "Tendens Öresund" [4] finde uppgifter som gör gällande att Øresundsregionen skulle utgöra en sammanhållen storstadsregion. Men "Tendens Öresund" kan næppe betraktes som en officiell kilde. Det kan i det närmast sammenlignes med Stockholms motsvarighet "Stockholm town" [5], en side, der Stockholms saluförs som "Capital of Scandinavia". Svenska wiki har som policy att ikke referere till "Stockholmtown", eftersom det kan betraktes som ett organ för promoting av Stockholm. "Tendens Öresund" har samma syfte som "Stockholmtown" och därför bör man undvika att referera dit.

Om man kommer till frågan om Øresundsregionen ska stå med i infoboxen så är mitt svar ett bestämt nej. Däremot kan man fundera på om Malmö skulle kunna nämnas: København-Malmø: indbygger antall: 2,55 M, Areal: 5500 km2. Det är fullt möjligt och acceptabelt eftersom det finns en storstadsdefinition för Malmö: Stormalmø, med befolkning på rundt 650.000 indbyggere og 2500 km2 störrelse. Nordiska ministerrådet nämnde i [6] Malmö-København som storstadsregion med mer än 2,3 millioner indbygger.

User:Patchfinder tog bort denna kilde og erstatte med "Tendens Øresund", med hänvisning till att länken skulle vara död. Detta är givetvis fel (pröv at klicka). Det finns inget som tyder på att hela Øresundsregionen skulle utgöra någon storstadsregion/metropolregion. Därför ska det varken stå med i infobox eller i artikelens introduktion. Så jag stemmer för att det ändras till København-Malmø eller fjernes. Nirro 29. dec 2010, 00:00 (CET)

Lad os først slå fast at Øresundsregionen = Skåne län, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er vi enige om.

Øresundsregionen ventes at få en væsentlig betydning for udviklingen i Sverige og Danmark fremover, dette fænomen synes jeg er vældigt interessant, med en region med stor vækst og mange relationer på tværs af landegrænser. Endda synes jeg, at det er så interessant, at det bør fremgå af artikel København og også i den tilhørende infoboks, hvorfor jeg tilføjede information om Øresundsregionen til Infoboksen, (her i blandt areal, indbyggertal og befolkningstæthed). Selvom området er meget stort og omfatter en ø som Bornholm, så er befolkningstætheden alligevel forholdsvis stor i forhold til andre områder i Danmark, fx er befolkningstætheden større end for Aalborg Kommune. I sammenligning med udlandet er den også større end eksempelvis New Orleans Metropolregion. Det synes jeg er relevant information til at sammenligne med udenlandske byer, der nogle gange benytte definitionen metropolregion, som ukyndige kan forveksle med definitionen byområde, der benyttes i Danmark.

Øresundsregionen er IKKE en metropolregion, men snarere en samarbejds-region, hvor det handler om samarbejde. Imidlertid opdagede jeg efter at have tilføjet Øresundsregionen til infoboksen at i selve artiklen, der fremstod det, at Øresundsregionen er en metropolregion, disse oplysninger har jeg derfor rettet og i den forbindelse fjernet et dødt link og indsat et aktivt. Ligeledes fremstod det i artikel metropolregion at Øresundsregionen er en metropolregion, hvor jeg også har rettet det.

Konklusionen er derfor at Øresundsregionen IKKE er en metropolregion, men en samarbejds-region.

Øresundsregionen synes jeg er interessant og derfor bør beskrives i artiklen om København, ligeledes vil jeg gerne have at den også fremgår i infoboksen og i den forbindelse vil jeg gerne høre, om der er opbakning til det?

Foreløbigt har kun bruger Nirro ytret sig som modstander. Til det kan jeg kun sige: Han læser ikke hvad jeg skriver, han lægger mig ord i munden jeg aldrig har sagt og han er modstander af et hvert forslag, der blot kan insinuere det mindste, at København er større end Stockholm. Jeg er ligeglad med, hvilken by der er størst. Men jeg stiller som krav for at debattere at man læser, hvad andre skriver og ikke lægger dem ord i munden de aldrig har sagt. Jeg ønsker derfor ikke at diskutere yderligere med User:Nirro, men vil gerne drøfte det med saglige personer, således at jeg får en ide om, der er opbakning til mit forslag --Patchfinder 29. dec 2010, 21:57 (CET)

Jeg forstår ikke ret meget af det Bruger:Nirro skriver (og Google Translate var heller ikke til megen hjælp her), så derfor har jeg svært ved at kommentere på det, men Øresundsregionen er en kunstig konstruktion, som først og fremmest er skabt med henblik på markedsføring af området. Det er som Bruger:Patchfinder skriver hverken et metropolområde eller et byområde, men passer heller ikke på andre geografisk/statistisk definerede områder. At "Øresundsregionen ventes at få en væsentlig betydning for udviklingen i Sverige og Danmark fremover" tillader jeg mig at stille mig en hel del tvivlende overfor. Som markedsføringsmekanisme har konstruktionen nu 10 år på bagen, og som jeg ser det, er det fantastisk få uden for de berørte områder, der rent faktisk interesserer sig for konstruktionen (hvem sagde Medicon Valley?).

Jeg mener ikke at Øresundsregionen hører hjemme i infoboksen, idet emnet også er belyst i selve teksten og med {{Øresundsregionen}}.

I øvrigt vil jeg lige indskyde at jeg også kan fremprovokere fejl på linket http://www.norden.org/pub/ovrigt/statistik/sk/N2007001.pdf. Der bør korrekt linkes til http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2007-001/ i stedet, såfremt kilden skal anvendes. --Henrik (heb) 30. dec 2010, 10:48 (CET)

Tak for et konstruktivt svar. Såfremt at det den generelle opfattelse, så vil jeg udelukkende beskrive Øresundsregionen i artikelteksten. Og tak for ændre linket til et der virker, nu kan jeg kontrollere oplysningerne og på side 58 i publikationen står følgende: Öresundsregionen med Köpenhamn-Malmö som kärna är det största stadsområdet i Norden med över 2,3 miljoner invånare fördelade i Sydsverige och Östdanmark. Om man beaktar nationsgränserna är Stockholm och Köpenhamn de två störstahuvudstadsområdena i Norden med 1,9 miljoner respektive 1,6 miljoner invånare. Det stiller næste spørgsmål: Vil det være en god ide også at angive København-Malmø(kernen) i infoboksen med et samlet indbyggertal? --Patchfinder 30. dec 2010, 11:39 (CET)

Helt enig, ikke i infoboksen, men ok i teksten. --Santac 31. dec 2010, 07:13 (CET)

Jeg hober i forstår bedre denne gang :). Vad är jag enig om:

I artikeln bör Öresundsregionen nämnas (måske i introduktionen). Men det bör skrivas så att det icke förväxlas med (be confused with) någon metropolregion. Att skriva att det förväntas bli en metropolregion är spekulationer och onödigt eftersom (fordi) Malmö-Köpenhamn redan (allerede) utgör en metropolregion, precis som länken till Nordiska ministerrådet visar. Det ska dock nämnas att i deras siffror (tal) räknar (täller) de med Region Hovedstaden kombinerat med Stormalmö, vilket enligt (ifölge) dem ger en total befolkning (folketal) på 2,3 millioner (1,65+0,75). Det rätta hade varit att nämna Köpenhamns kollektivtrafikområde + Stormalmö, runt 2,55 millioner invånare (indbygger) (1,9 + 0,65).

Vad gäller infobox anser jag att Malmö-Köpenhamn kan nämnas som en sekunder metropolregion, utöver Hovedstadsregionen.

Tillönsker er godt nyt år Nirro 31. dec 2010, 22:45 (CET)

Region Hovedstaden er ikke en metropolregion ! Hvis man vil skrive om Københavns metropolregion er det gamle HT-område den beste måde at beskrive størrelsen på, måske med et andet navn men lige vel. Og det bor 1.9 mio i de kommuner der tidligere låg i København og Frederiksberg kommuner og København, Frederiksborg og Roskilde amter. Landområdet er c:a 2750 km2 stort (Stevns kommune ikke med). Der findes overhoved taged ikke någen grund til att skilje lige Malmø ud fra Skåne, og någen Københav-Malmæ region findes ikke. Summering - der findes et metropolområde rundt København med 1.9 mio indbygger. Der findes også den geografiske samarbejdsregion - Øresundsregionen (Danmark øst om Store Bælt (idkl. Bornholm) og Skåne) med c:a 3.6 mio indbyggere - denne region skal dog primært afhandles under navnet "Øresundsregionen" - ikke under "Københavns by". /John (19. jun 2011, 02:31)

Forstår ikke Nirro

København har sin Metropolregion, det gamle HT-område. (Stevns kommune kan indregnes, men det er Sjællands mindst bebyggede kommune og er mer et naturområde, med fx Stevns klint og ikke nogen by i Stevns kommune har vel over 5.000 indvånere !?) Det gamle HT-område er Københavns og Frederiksbergs kommuner samt de kommuner som tidligere tilhørde Københavns-, Frederiksborgs- og Roskilde- amter. Per 1.1.2011 bor i dette område c:a 1.88 mio,(1.9 med Stevns kommune) landarealen er lige revidered af Kort og Matrikelsyrelsen, sådan at ikke søer, dammer og voldgraver etc tælles som landareal. C:a 2500 km2 (grovt p.g.a. de helt nye tal). Se Kort og Matrikelstyrelsen - de har en side med alle danske kommuners nye landyde. Befolkning er ikke bleved indlagd. Men selv om kommunerne nu "er blevet mindre" (fra 1.1.2011) p.g.a. færskvandområder ikke mer tælles som land, har de stadig samme befolkning. Øresundsområdet er en region ikke et metropolområde. Det omfadter hele Sjælland, Amager, Bornholm og hele Skåne. Ikke kun Malmø. Någen sikker definition hved jeg dog ikke hvis det findes. Der tales også om Øresundsregionen - og hvis de både eksiterer samtidelig må der være någen forskæl ikke ? Måske kan Øresundsområdet tælles som Københavns metropolområde (med eller uden Stevns) plus det vestre Skåne (området rundt Øresund). Og Øresundsregionen er hele Danmark øst om Store Bældt plus Skåne og Blekinge. Hvis det er sådan har Øresundsområdet c:a 2,8 mio på c:a 6000 km2 land. Men Øresundsregionen har tæt på 4 mio indbygger på over 21.000 km2. Dog er det svært at se fx Karlskrona og Nakskov indenfor samme region. Men jeg har ingen sted kunnet finde eksakte definitioner på de grænseoverskridende termer. (Skrev 83.249.35.70 (diskussion • bidrag) 24. maj 2011, 10:58. Husk at signere dine indlæg.)

Jo Awayanoder, Nirro förstår mycket väl (glöm inte att signera dina inlägg i framtiden). Du har rätt i att siffrorna kring arealer är uppdaterade. Lokaltrafikområdet är nu 3015,9 km2 stort (2765,9 om Stevns ej räknas med). Befolkningen var 1.919.979 (01-07-11). Således en folktäthet på 636,6 invånare per km2.

Jag känner inte till något som officiellt kallas för "Øresundsområdet" men spontant skulle jag räkna dit de områden som ligger närmast Öresund (Köpenhamn, Helsingör, Malmö, Landskrona och Helsingborg). Officiellt är det heller inte någon enhetlig metropolregion även om det finns två metropolregioner inom området (Köpenhamn och Malmö). Köpenhamn, Stormalmö och resten av de svenska Öresundskommunerna (Landskrona, Helsingborg och Höganäs) kan med bästa välja ses som en konurbation (ej metropol eller storstadsområde) med befolkning på 2,78 miljoner fördelat på arealen 6.185 km2 (så där gissade du ganska bra).

Øresundsregionen har däremot mer definierade gränser och inberäknar Skånes län, Region hovedstaden och Region Själland men inte, som du skriver, Blekinge. Befolkningen uppgår till 3,77 miljoner på en yta av 20.791 km2. Nakskov räknas med, men Karlskrona (som ej tillhör Skånes län, utan Blekinges län) gör inte det. Øresundsregionen är inte någon metropolregion utan samarbetsregion. Mvh Nirro 15. aug 2011, 15:45 (CEST)

Er Hovedstadsområdet byen København ???

Kort og Matrikelstyrelsen (KMS) (en del af miljøministeriet) definierer de geografiske grænser for "Hovedstadsområdet", og derefter præsenterer Danmarks Statistik det hele. Men fx definieres hele Tårnby kommune - indklusive Saltholm, Peberholm og store deler af de ubebyggede veststre Amager som "Hovedstadsområdet". Men ingen kan vel synes at Saltholm er en del af byen ? Videre synes i hvert fald jeg at Tåstrup by er sammenbygged med Albertslund (= del af Hovedstadsområdet) langs Roskildevej. Og det findes flere områder også nord og syd om "Hovedstadsområdet" der er sammenbyggede med byen. Jeg mener at begrebet "Byen København" ikke tilsvarer "Hovedstadsområdet". Byen København er ikke definiered. Men hvis KMS fx tællet på den samme måde som svenske SCB gør oppe i Stockholm, så skulle Byen København indkludere fler bebyggede områder, og lige vel få en mindre areal. Boeing720 (diskussion) 24. mar 2012, 03:14 (CET)

Prøv at kigge på diskussionen Hvad er København? længere oppe og Hvad indgår i hovedstadsområdet på Diskussion:Hovedstadsområdet. Der findes også en røvfuld andre tilsvarende diskussioner andre steder og den nuværede opfattelse, svarer så vidt jeg ved til den mest gængse. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 24. mar 2012, 08:04 (CET)

Københavns kommune som kilde? Nej det er salgstale og kan ikke bruges som kilde, skal ud. Stockholm er klart større end København

Under befolknings størrelse angives at København er centrum for nordens største metropol - og derved større end Stockholm. Det er forkert nu. Og kommunes (hede) drømme om igen at kunne lægge svenske tal til sine egen er det man sædvanligvis kalder "inflated statistics" - Artiklen er således stærkt tendentiøs, og baserer sig på ønsketænkning fra Københavns kommune (og måske københavnere). Stockholm er den største by i Norden!

Tilsvarende har både den danske regering og Københavns kommune arbejdet stærkt for at skrue befolkningstallet for København op ved at tillade mere eller mindre besynderlige grænsedragninger for det man kalder København på Sjælland - for at få flest mulige indbyggere. Hele Sjælland er ca. 2.5 million indbyggere, og stort set alle disse inkluderes nu i Københavns befolkning - hvilket er det glade vanvid. Men altså både regeringen og kommunes politik. Hvis andre byer i Norden blev opgjort på samme måde ville disse også opnå væsentlige højere tal.

Alt vedr. København læser jeg som salgstale - ikke objektiv information. (Skrev 147.29.56.7 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Tag det op på førstkommende konference for statistiske centralbureauer og meld tilbage. --Palnatoke (diskussion) 6. dec 2012, 17:17 (CET)

Jeg skal gerne gøre det for ham. Artikler på Wikipidia om København er ikke objektiv tale, men Sales pitch. Det er rent ud sagt morsomt at se dig og andre københavnere (går jeg ud fra du er når du føler dig kaldet til at forsvare våset) på dette forum, og i fuldt alvor gentage kommunens oplysninger om at det sydlige Sverige er opland til København. I globalt perspektivt er København et provinshul, som kun kan imponere ikke berejste folk fra udkants Danmark i Køge, Sønderborg og lignende steder. Ved at tælle hele Sjællands befolkning med prøver man at give indtryk af en metropol, som kun findes i hovederne på danske Folketings politikere og Danmarks radio. Det er for ringe at Wikipidia ukritisk viderebringer den slags oplysninger. København skal skæres til med objektive kritier. Og det skal klart fremgå af artiklen at Stockholm er største by i Norden. Her kan man få det indtryk er København er den største, hvilket er forkert. Og der videregives på Wikipidia forkert salgs materiale fra Frank Jensens borgmester kontor, som kilde - vor herre bevares.(Denne usignerede kommentar er skrevet af 74.50.123.8 (diskussion • bidrag) 7. dec 2012, 01:05)

Hivs, man skrev indbyggertallet op som på engelsk, i infoboksen til højre vil du så stoppe med at brokke dig?. --Trade (diskussion) 7. dec 2012, 08:31 (CET)

København er ikke mindre. Det svenske statistiske indstitut SCB har de sidste år indkluderet nye arealer (fx Kista, Sollentuna) m.fl. - men tilsværende sker ikke i København. Men Tåstrup, Karlslunde, Køge, Farum, Birkerød, Hørsholm etc er områder der med SCBs metoder næmt kunne indluderets i København. I selve Stockhom bor næppe merend 400.000 (Innerstan + Liljeholmen og Hammarby sjöstad med Globenområdet). Tilsværende for København er Københavns kommune (udom ved søerne i nordvest og den ubebyggede del af Vestamager plus hele Frederiksberg og deler af Hellerup, Rødovre og Tårnby. I hvert fald 750.000 indbyggere. (Og 950.000-975.000 syd for Dyrehaven og "indenfor" M2 og nord om Øresundsmotorvejen.) Palnatoke bruger kun statistik der ikke er grundet på samme metoder. Boeing720 Undskuld Palnatoke - jeg læste for hurtigt. Jeg mener at bruger 147.29.56.7 kun bruger statistik der ikke er grundet på samme metoder. Undskuld igen, Palnatoke.

(diskussion) 5. maj 2013, 22:30 (CEST)Boeing720 (diskussion) 5. maj 2013, 22:33 (CEST)

Til IP-adressen: Der er absolut ingen argumenter for at København mere end andre hovedstæder i Norden skulle have en særstatus i "at skrue befolkningstallet op". Hvis du ser på begrebet Storstockholm (sv.wikipedia.org/wiki/Storstockholm) kan du ud af artiklen læse at den omfatter hele Stockholms län på i alt 6.519 km² med 2.063.945 indbyggere (2011), mens Sjælland er på 7.031 km² (eksklusiv Lolland-Falster-Møn) og har 2.208.348 indbyggere (2013). Stor-Osloregionen (no.wikipedia.org/wiki/Storoslo) er på 21.400 km² - det tredobbelte af Sjælland - og har 1 497.135 indbyggere (pr. 1. januar 2013).

Hvis du sammenligner indbyggertallene for de centrale bykommuner, har Stockholm 877.543 indbyggere (2012) og København 559.440 (2013), men Stockholms kommun strækker sig over et areal på 188,1 km², mens Københavns Kommunes areal kun er på 88 km² (www.denstoredanske.dk/Københavns Kommune). Som kommune har København altså en væsentlig højere befolkningstæthed end Stockholm. Oslo Kommune har et indbyggertal på 623.966 (2013) og kommunens areal er på 454,03 km², hvilket giver kommunen den klart laveste befolkningstæthed blandt de skandinaviske hovedstadskommuner.

Sammenligner man de tre hovedstæder som byområder, dvs. som sammenhængende storby inklusiv indre og ydre bydele, er Stockholm størst med 1.372.565 indbyggere (2010), mens København har 1.230.728 indbyggere (2013) og Oslo har 925.242 indbyggere (pr. 1. januar 2012). Jeg vil mene (for egen regning) at sidstnævnte definition giver det bedste billede af storbyernes indbyrdes størrelsesforhold, selvom der måtte ligge en række satellitbyer i hovedstadens nærområde.

Definitionen "Metropolregion" er et meget udsvævende begreb, men i og med at Øresundsforbindelsens ca. 16 km motorvej forbinder to af Nordens mest befolkningsrige byregioner og integrationen København/Malmø øges hastigt, er det ikke uden mening at angive et samlet indbyggertal for Øresundsregionen i artiklen om København. --Hubertus (diskussion) 6. maj 2013, 00:04 (CEST)

Hoteller og turisme

Så vidt jeg kan se, er hverken hoteller eller turisme beskrevet i artiklen. Jeg foreslår derfor, at der oprettes et særskilt afsnit om emnet fx omhandlende de større hoteller, udviklingen i antal overnatninger, krydstogter, kongresser mv. Et sådan afsnit kunne fx placeres efter afsnit 10 om Økonomi. --Morten Haagensen (diskussion) 22. jul 2013, 22:45 (CEST)

København, Frederiksberg og Gentofte ?

Findes der någet specielt med disse tre kommuner ? Grunden for spørgsmålet er at tysk Wikipedia (artikel "Kopenhagen") beskriver lige disse kommuner som "die Stadt". Hovedstadsområdet betegnes som Hovedstadsregionen (eller HT-området). Jeg har prøvet få tyskerne at begribe bedre, men især en brugere bruger "Den Store Danske" som grund for at ikke ændre opfattelse. På tysk "die Stadt im engeren Sinne (bestehend aus den Kommunen København, Frederiksberg und Gentofte)[2] 734.829 Einwohner" og det er en oversælttelse fra "I snæver forstand omfatter byen København de tre kommuner København, Frederiksberg og Gentofte." fra http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/K%C3%B8benhavn. Oversættelsen "I snæver forstand" til "im engeren Sinne" er rimelig, men derfra til at definiere byen København ifølge oversættelsen, er er en fejl mener jeg. Nu er min tysk ikke den bedste, men hvis der findes nogen der kan tysk på rimelig nivå og har lyst til det, så håber jeg at nogen kan overtage denne sag. NB! fx Stockholm definieres på tysk Wikipedia lige ifølge svensk Wikipedia. Boeing720 (diskussion) 8. okt 2013, 12:43 (CEST)

Citatet fra Den Store Danske er noget forældet vrøvl. Forklaringen er at Københavns Kommune er købstad, mens Frederiksberg og Gentofte Kommuner indtil kommunalreformen i 1970 havde købstadslignende forhold. Det vil blandt andet sige, at de i modsætning til de almindelige sognekommuner havde en borgmester ligesom købstæderne (de andre blev ledet af sognerådsformænd). Med kommunalreformen forsvandt købstædernes særlige forhold imidlertid, og Gentofte Kommune har lige siden været en almindelig kommune ligesom Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og så videre. Men indtil 1970 blev Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommune betragtet under et som Hovedstaden, men det gjaldt mest statistik. I praksis havde København for længst spredt sig udover alle de omkringliggende kommuner.

Efter kommunalreformen i 1970 var der imidlertid stadig specielle forhold for Københavns og Frederiksberg Kommuner. I modsætning til alle andre kommuner (herunder Gentofte Kommune) var de nemlig ikke en del af nogen amtskommune men stod selv for hospitaler og de andre ting, som amtskommunerne normalt tog sig af. Denne særstatus bortfaldt imidlertid med strukturreformen i 2007. --Dannebrog Spy (diskussion) 8. okt 2013, 13:47 (CEST)

Lige hvad jeg tænkte (trodde dog det med Gentofte drejede sig om noget med sporvognerne). Jeg prøvede en IP-redigering. Og derefter oprættede jeg en konti "AusSchonen" (måske var det dumt at oprætte en anden konti, jeg har brugt "Boeing720" mindst én gang på tysk Wiki, jeg vil huske der var nogle cifrer i artiklen "Landskrona".) Men jeg kommer ikke bruge "AusSchonen" på dansk eller engelsk Wiki. Og jeg vil næppe skrive mer på tysk Wiki. Men nogen der vurderer sin tysk højere end mig (bedre end 1) håber jeg kan redigere "Kopenhagen" på tysk Wiki. Det irriterer mig især at det kun synes være København som bliver forminsked på denne måde. Selv "Hovedstadsregionen" ville denne tyske brugere ikke ta med, til trods for at "Den Store Dansk" omnævner "Hovedstadsregionen har 1.95 mio indbyggere" - nej Københavns metropolområde er "Hovedstadsområdet", mener denne brugere (kun en) Boeing720 (diskussion) 8. okt 2013, 18:17 (CEST)

Fejl i milepælene

Det fremgår af milepælene, at artiklen vedtoges som UA i både 2010 og 2013. Artiklen har imidertid kun været UA en enkelt gang som reglerne foreskriver. Og det var i uge 32 i 2013. Der er tale om en fejl i milepælene, som jeg ikke ser mig i stand til at udbedre. Problemet skyldes muligvis, at der er tale om mere end 10 poster. Af redigeringssiden fremgår det, at artiklen vedtoges som UA den 19. juni 2013 og som FA den 11. november 2013, hvilket efter min bedste overbevisning stemmer overens med virkeligheden. --Morten Haagensen (diskussion) 4. dec 2013, 22:46 (CET)

Jeg mente også nok, at det fremgik af milepælene, at den havde været på to gange. Men når nu det er en fejl at det står på, så er der jo ingen skade sket. Godt detektivarbejde.Toxophilus (diskussion) 5. dec 2013, 10:55 (CET)

Navne ændring?

• Navn skifte fra Kjøbenhavn til København er det ikke relevant? hvis ja, kunne nogen skrive det i "Navnet"? Kamila 064 (diskussion) 5. dec 2013, 11:39 (CET)

Nu ligger jeg ikke inde med konkret viden i forhold til den navneændring, du nævner - men hvis du har sådan viden, er du selv meget velkommen til at tilføje til artiklen. Klik blot et "rediger"-link, så kan du skrive løs. Husk dog, at større ændringer i artiklen principielt bør diskuteres her på siden først. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 5. dec 2013, 11:44 (CET)

Det er kort nævnt i den uddybende artikel Københavns navn. Jeg synes ikke det skal med i København-artiklen, men det vil være fint at få noget mere om det i den uddybende artikel. --Santac (diskussion) 8. dec 2013, 08:29 (CET)

Befolkning og ny DST statistik

Ifølge http://www.dst.dk/en/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx indeler DST Danmark i provincer, og for 1.kvartal 2014 (begyndelsedato 1-1-2014) står

• Province Byen København 728 243
• Province Københavns omegn 530 612

Jeg har ikke tidligere set disse provincer i nogen statistik. Men jeg udgår fra at disse to provincer sammen svarer til Københavns byområde. Det bliver 1 258 855 indbyggere ialt. Desværre står intet om area. Men fx Bornholm er en forskællig province. Sammen med

• Province Nordsjælland 450 245
• Province Østsjælland 239 016

Bliver det 1 948 116 for Hovedstadsregionen / HT-området. Er dette brugbart i artiklen ? (Province Vest og Sydsjælland danner et område (hvor Lolland, Falster og Møn må være indkluderede) med 577 710 indbyggere og Province Bornholm har 40 305 indbyggere. Jeg konkluderer at Region Hovedstaden + Region Sydsjælland må tælle 2 566 131 indbyggere. Hele Danmark har 5 627 235 indbyggere. Boeing720 (diskussion) 12. feb 2014, 22:45 (CET)

Meged mærkeligt - DST har fjernet informationen om disse Provincer. Nu er kun befolkningspyramiden tilbage. Én dag senere !. Husker ikke alle proviner, men Fyn var en (sandsynligvis indkl. Langeland, Ærø etc) og Jylland var opdeled i fler end kun tre Provincer. Er det kun mig, der har set disse provincetaller ? De var lige under befolkningspyramiden... Boeing720 (diskussion) 13. feb 2014, 21:45 (CET)

Nej, jeg så dem også. Underligt at de er blevet fjernet, men her er et link www.statbank.dk/FRLD113 hvor landsdelenes indbyggertal kan findes, omend mere besværligt. --Hubertus (diskussion) 13. feb 2014, 22:26 (CET)

Det var sku heldigt for mig, at ikke være helt alene om at have opdaget "Provincelisten". Nu prøvede jeg Din link, og lige som Du skriver, det er lidt mere besværligt, at finde ud af fx alle province. DST's statistikbank er sandsynligvis meget god, men ikke helt nem at lære. Boeing720 (diskussion) 15. feb 2014, 19:02 (CET)

Og på engelsk er listen nu (se "timestamp") tilbage. Det er lidt synd, at arealerne ikke er med i listen. Her er hele listen (for 2014 Q1, første kvartal dette år)

All Denmark 5 627 235

Province Byen København 728 243

Province Københavns omegn 530 612

Province Nordsjælland 450 245

Province Bornholm 40 305

Province Østsjælland 239 016

Province Vest- og sydsjælland 577 710

Province Fyn 486 709

Province Sydjylland 715 800

Province Østjylland 851 769

Province Vestjylland 425 769

Province Nordjylland 581 057 (hvis den fjernes igen) Boeing720 (diskussion) 15. feb 2014, 19:11 (CET)

Befolkning i Øresundsregionen

ifølge Wikipedia egne data (for 2013) har Region Hovedstaden 1.732.068 inbyggere, Region Sjælland 816.359 inbyggere (i alt 2.548.427 på den danske side af Øresund) , og Skåne har 1.264.978 indbyggere, det bliver totalt 3.813.405 indbyggere. Eller afrundet 3,8 mio. (ikke 3,7) Mere interessant, er måske, at lige den centrale del af det geografisk forholdsvis store Øresundsregionen, d.v.s. Hovedstadsregionen sammen med de skånske kommune, der enten ligge direkte ved Øresunds kyst, eller grænser til en kommun lige ved Øresund (17 kommuner, med en samled areal af 3201 km2 og med 925.982 indbyggere) danner et område (med en samled landareal af c:a 6000 km2) har nesten 2,9 mio indbyggere, med indbyggertædhed af nesten 500 inbyggere / km2. For et område af 6000 km2 størrelse, er det en høj befolkningsdensitet. Boeing720 (diskussion) 6. apr 2014, 15:07 (CEST)

"Kendte københavnere"?

Jeg foreslår umiddelbart at vi fjerner afsnittet om "kendte københavnere". Det er en underligt arbitrær (og ufuldstændig) liste, så i øvrigt heller ikke passer ind i resten af artiklen. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 27. jan 2017, 12:29 (CET)

Enig. Rmir2 (diskussion) 27. jan 2017, 12:35 (CET)

Også her. Der kunne blive en urimeligt lang liste, så med mindre vi skal have nogle meget klare retningslinjer for listen, så drop den. Toxophilus (diskussion) 27. jan 2017, 18:01 (CET)

København set udefra / København set indefra

Det virker mærkeligt at artiklen insisterer på at hvis ikke 'København' refererer til Københavns Kommune, så refererer det til 'byen som helhed'. Hvis man betragter København 'udefra', så er det rigtigt at man normalt forbinder 'København' med byen som helhed. 'Byen som helhed' kan man kalde 'det der også er København'. Hvis man derimod betragter byen 'indefra', så forbinder man typisk 'København' med 'det der kun er København' (dvs. det der ikke er fx Valby eller Brønshøj). Så vidt jeg kan se, refererer dette snævre begreb ca. til de københavnske postnumre K, V, Ø, N, S, NV og SV - med undtagelse af Emdrup.

Det er selvfølgelig fint at artiklen handler om byen som helhed, men det bør nævnes at der også er et snævrere begreb om 'København' - som jo også giver mening til de afbildede vejskilte til hhv. København og Vanløse.

Pulvertaft (diskussion) 5. apr 2017

København "indefra" som du refererer til, findes allerede i artiklen Indre by. Den kunne i princippet også have tilnavnet "Det indre København". Pas på med at definere en by ud fra postnumre, f.eks. dækker postnummeret "8200 Aarhus N" i Jylland såvel områder indenfor- som udenfor Aarhus by. --91.195.58.208 6. apr 2017, 09:12 (CEST)

Pointen med definitionen er at artiklen handler om hele byen, ikke kun Københavns Kommune eller andre afgrænsede dele. Definitionen med postnumrene synes jeg dog ikke, at jeg har set før. Det er rigtigt, at man taler om f.eks. 2200 København N. Men flere af de bogstavbetegnelser stammer fra en tid, hvor København var væsentligt mindre end i dag, og hvor Valby og Brønshøj ikke var meget mere end landsbyer. De kan ikke bruges til en nutidig betragtning.

Angående Indre By så omfatter det et væsentligt mindre område, der er mere eller mindre identisk med postdistriktet København K. Den nærmere definition afhænger dog af, om man tæller Christianshavn og området mellem Voldgaderne og Søerne med eller ej. K, V, Ø, N, S og Frederiksberg omtales til gengæld nogle gange som de centrale bydele. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. apr 2017, 15:37 (CEST)

Landstørrelse !?

ST har flere gange gjort ændringer af kommunens area - enten 69 km2 - men så er motorvejer og måske primørruder ikke "opmålte", eller 85 km2 , med fx vindmølleparken og havnen indkluderede. En gammel kilde giver 69 km2 (for den hele LAND-area) , siden omkring 1960 er bare lidt mark udbygget + Amager strandpark og måske (?) på (lige vel ubebyggede dele af Vestamager) Jeg synes 75 km2 må være et ganske korrekt tal for kommunens landstørrelse. Men hele Vestamager (den del der ligger i Københavns kommune, er ikke opbygget. Og er på britisk-engelsk "waste-land" (og skal indgå i kommuneartiklen), men måske ikke for byartiklen ? Husker DR-HDs togserie, og på vej mod Ørestad, Tårnby og Lufthavnen, kommer toget efter sydhavnstunnlen, ud i "waste-land" , frem til Ørestad. Den arean er ikke del af byen, mener jag

Endvidere har jeg summeret Københavns indbyggertal med indbyggertallene for alle de kommunder , der har grense til Københavns kommune. (Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Herlev, Gladsaxe og Gentofte) , samlet giver det (bygget på opgifter her på dansk wiki (2017) 1,056,952 indbyggere på c:a 212 km2 (Tårnby kommune er tælled som 30 km2, da langt det meste ikke er opbygget) Hvis dette kan være intressant.

Stockholms kommune har 939 238 indbyggere - på 207 km2 (hvis vand er med eller ej, kender jeg ikke. Men på nesten den samme område, har København (med "indre forstæder") 115.000 flere indbyggere ! Man kan udvidge områderne for de både hovedstøder, og jeg vil tro, at København / Hovedstadsområdet er stærre på alle måde, bare man bruger den samme målestok , med lige så store flader for samlignelse. og "Stockholm - the Capital of Scandinavia", er en (dubbel) løgn !

Boeing720 (diskussion) 14. maj 2017, 03:25 (CEST) Boeing720 (diskussion) 14. maj 2017, 03:44 (CEST)

@Boeing720: Det er ikke Wikipedias formål at drive grundforskning og fastsætte definitioner, som der her lægges op til. Wikipedia skal anvende anerkendte kilder, som fx DST. --Madglad (diskussion) 14. maj 2017, 09:54 (CEST)

Madglad Selvfølgelig, men fx enkel opsummering af indbyggertal og arealer (fra kilder) er ikke grundforskning, ikke på nogen måde og det er fastlagt i hvert fald på engelsk wiki. Men også her (se fx Danmarks landsdele og befolkning øst/vest for Storebælt). Jeg brugte tal fra DK-Wiki, der stammer fra DST (undskuld jeg glemte "D" i "DST"), så på den måde er der ingen problemer med den lille statisik jeg præcenterede her. Nogen definition har jeg bestemt ikke fastslået, kun grunder for en korrekt samlignelse.

Jeg vil også påpege at "Udkantsdanmark" også er et viktigt spørgsmål, men det forhindrer ikke, at se hvis Stockholm har någen som helst grund for påstanden at være "Capital of Scandinavia". Boeing720 (diskussion) 15. maj 2017, 00:17 (CEST)

Jeg taler ikke om tallene, men definitionen af bygrænsen. --Madglad (diskussion) 15. maj 2017, 00:24 (CEST)

Men jeg har ikke definieret nogen bygræns. "..har jeg summeret Københavns indbyggertal med indbyggertallene for alle de kommuner, der har grense til Københavns kommune...." er ikke nogen definition, vel !? Der var dog en især dum stavfejl, "kommunDer" , men det var tastaturens fejl :) Og jeg har kun behandlet dette for diskussion. Jeg læste en gang (på en anden Wiki) en fyr der ville samligne Københavns Indre by med "Innerstan" i Stockholm, men den senere svarer bedst til København og Frederiksbergs kommuner. Overhoved er der mange begreber der bliver ganske forvirrende når de Skandinaviske hovedstæder sammenlignes, jeg bare prøver finde ud af to lige så store områder (forholdsvis), og se hvor der bor de fleste mennesker på. Det vil jeg ikke kalde definition. Men jeg ville bare se hvis der findes interesse for den Storkøbenhavnske demografi , i forhold til især Stockholm. (Og DST har opgivet to forskellige tal for Københavns geografiske størrelse, i de senere 7-8 år). Mvh. Boeing720 (diskussion) 15. maj 2017, 04:12 (CEST)

Jo, du definerer en bygrænse ved at vælge hvilke kommuner du medregner. DST medregner et større område. --Madglad (diskussion) 15. maj 2017, 09:40 (CEST)

Alltså - det var slet inte en definition af Hovedstadsområdet ! Jeg var rimelig tydelig - summering af København og kommuner med grænse til København. Jeg hade intentionen, at derefter måske tælle også de kommuner der har grænse til de kommuner der grænser til København. Og måske kommuner indenfor 50 km fra København. Etc. Jeg bare synes demografien rundt København er viktig. Men slet ikke prøve på nogen ny defininition af Hovedstadsområdet ! Følger man kun DSTs tal, kan man ikke endgang skrive om fx Trekantområdet, Sønderjylland eller Amagers befolkning (i hvert fald ikke hvis DST ikke direkte selve opsummeret desse områder) Man må dog IKKE skrive fx "til byen København medtælles kommunerne A,B,C" etc. Men det har jeg ikke gjort. Jeg (og flere andre) har fx skrivet artiklen "Copenhagen Metropolitan Area" (ifølge fingerplanen og/ellet HT-området) se her https://en.wikipedia.org/wiki/Copenhagen_metropolitan_area - og det er åbenbart helt OK på engelsk wiki. (Og i følge mig meget viktigt for sammenlignelser med andre millionbyer) Davs ! Boeing720 (diskussion) 16. maj 2017, 06:13 (CEST)

Hovedstadsområdet er 000-01100 i tabellen: "BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn". Amager er i tabellen: "BEF4: Folketal 1. januar efter øer". Hvordan hovedstadsområdet defineres må du selv finde et sted. Hvis du summerer af dig udvalgte kommuner op for at finde et folketal for København er det din definition af København og dermed førstehåndsforskning og ikke brugbart på dansk Wikipedia. --Madglad (diskussion) 16. maj 2017, 08:42 (CEST)

Små noter

Halløj, allesammen. Jeg lagde mærke til, at noterne står med ret små bogstaver. Jeg plejer at skrive med den med den normale skriftstørrelse som lang det meste andet på Wikipedia, og jeg forstår det ikke helt. Nogen forklaring? --Biscuit-in-Chief (diskussion) 7. dec 2018, 20:19 (CET)

Tulip, Steff Houlberg og de andre pølser

Jeg kan ikke finde nogenting mer danskt , end pølsemænden. Nu bor jeg ikke i byen, eller ikke endgang i DK. Men i hele mit liv har København værit synligt på den andre side havet. For en måge 25 km. Til Stockholm, for den samme måge - 600 km. 600 km og en helt forskællig natur i forhold til Danmark og Skåne. Fx ingen bøgeskover og betydeligt koldere vintrer i Stockhom. Jeg ælsker København, jeg ælsker det danske - og hygget. Men sidden marts 2019 - 2021 (nu) , pga covid, har jeg kun besøget "min hovedstad" to gange. I september ville jeg få mig en bøfsandwich - luxusvarianten af "hamburgere". Men hvor har alle pølsemænd og pølsekvinder tagit sted ? Rewelentlovsgade (ved hovedbanen) - borte, ved Fakta ved Vesterport - væk. Ved hovedentrén til den samme s-togsstation - intet. Skal det hele fjernes for Burger King /US), McDonalds (UK), Max (Svensk  !, begynte mig bevisst i Umeå eller Piteå eller Luleå - hvad forksællen kan være !?)

(I Landskrona, ved stationen findes een pølsemand tilbage. Men navnet "PÖLSEMANNEN" er selvfølgelig fejlstavet , men jeg er overbevist om at den skånske befolkning er meget bekant med "Æ" og "Ø". Måske er "mannen" vs "manden" mindre kent. Derudover staves kartoffelsalat staves "potatissallad".) Danske folk ! Københavner og andre - og alle i de erobrede provincer (Skåne og Blekinge primært) - STÅ OP og forsvare pølsen og dens kultur. Fx pølsesnakket. Cochio. Risted løg. Og (lidt) remoulade med de tynde syltede agurker. En risted, den almendelige, fransk hot dog etc. Måske ikke livets mest vigtigste ting at spise, men heller ikke langt fra. Hold op med at spise fast food. Fortæl jeres børn, at man bliver dum i hoded af at spise hamburgere.

For Wikipedia - finder der ikke statistik på dette ? Hvor mange pølsemænd fans der i 1925, 1950, 1975, 2000 og ved nydtår 2020-21 etc. Og hvor mange Starbucks, Mc Donalds og Seven Eleven etc - s.k. franchaising uden købmand fanns der i de samme årtal. I hele Kongeriget.

(Skrev 188.148.98.50 (diskussion • bidrag) 30. okt. 2021, 13:58. Husk at signere dine indlæg.)