Fysik Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

"Et molekyle kan bestå af et eller flere atomer" redigér

Alle andre definitioner jeg har læst siger, at et molekyle per definition består af mere end et atom. Det står endda på den engelske wikipedia artikel for molekyle. (Skrev 91.100.98.166 (diskussion • bidrag) 6. jul 2017, 17:29‎ . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg mener selv at et molekyle består af mindst to atomer, men det er selvsagt (blot) et definitionsspørgsmål. Pr. dags dato skriver engelsk Wikipedia: "A molecule is an electrically neutral group of two or more atoms held together by chemical bonds." Tysk Wikipedia skriver: "Moleküle [moleˈkyːl] (älter auch: Molekel [moˈleːkəl]; von lat. molecula, „kleine Masse“) sind im weiten Sinn zwei- oder mehratomige Teilchen, die durch chemische Bindungen zusammengehalten werden und wenigstens so lange stabil sind, dass sie z. B. spektroskopisch beobachtet werden können." Fransk Wikipedia skriver: "L'Union internationale de chimie pure et appliquée définit la molécule comme « une entité électriquement neutre comprenant plus d'un atome »". Spansk Wikipedia: "En química, una molécula (del nuevo latín molecula, que es un diminutivo de la palabra moles, 'masa') es un grupo eléctricamente neutro y suficientemente estable de al menos dos átomos en una configuración definida, unidos por enlaces químicos fuertes (covalentes o enlace iónico)." Og så videre for andre sprog. Flere af de angivne Wikipedia anfører adskillige kildehenvisninger i forbindelse med disse definitioner. Hvis nogen har lyst til at tjekke disse kilder og smække dem ind i den danske artikel, ville det være velkomment. /185.118.40.1 28. okt. 2021, 13:37 (CEST)Svar
Den brugte kilde på dansk Wikipedia er min lærebog fra faget grundliggende kemi på Roskilde Universitet, og definitionen er den som jeg lærte. Forskellen mellem om man bruger "1 eller flere atomer" eller "2 eller flere atomer" er basalt set om man regner atomer af ædelgasser som molekyler eller ej. Det har ikke den store praktiske betydning, men jeg synes at det logisk nok at medtage dem. Og da min lærebog i kemi gør det, må nogle kemikere have den opfattelse. Men kom gerne med seriøse kilder som siger det andet. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 28. okt. 2021, 18:04 (CEST)Svar
Den Store Danskes definition af et molekyle er "den mindste enhed, som besidder alle egenskaber hos et stof." Det er for ædelgasser som helium, neon, argon osv. netop det enkelte atom. Hvis disse atomer ikke også er molekyler, vil det i øvrigt medføre at flere artikler vedr. gassers fysiske egenskaber skal omskrives. For eksempel står der i artiklen Avogadros lov: "Alle gasser ved lige store volumener, ved samme temperatur og tryk, har det samme antal molekyler." Dette vil være åbenlyst forkert såfremt en gas bestående af f.eks. helium overhovedet ikke indeholder molekyler.
Vedrørende de andre sprogversioner som der henvises til, vil jeg henlede opmærksomheden på den udbredte afskrivning fra hinanden Wikipediaerne imellem. Dernæst er det muligt at de anførte kilder ikke (eller ikke alle) eksplicit nævner antallet af atomer idet man sandsynligvis har lagt vægt på de substantielle dele af definitionerne. Derfor vil jeg sætte pris på at der gives citater fra andre kilder som måtte kræve mindst 2 atomer i et molekyle. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. okt. 2021, 20:43 (CEST)Svar
Litteraturen er ikke helt entydig på definitionen, som det kan ses af diskussionen i afsnittet Atoms and Molecules i denne reference: Taber, K. (2002) Chemical Misconceptions: Prevention, Diagnosis and Cure, Bind 1. Royal Society of Chemistry. ISBM 0-85404-386-1.
Den Store Danske har faktisk to definitioner på ordet molekyle: Molekyle er den mindste enhed, som besidder alle egenskaber hos et stof. Et molekyle består af atomer, der holdes sammen af kemiske bindinger. (bemærk den anden sætning).
Den Store Danskes første definition er problematisk fordi et atom i lærebøger typisk defineres på samme måde, fx her: An atom is the smallest particle of an element that can exist and still have the properties of the element. (Stoker, H.S. (2016) General, Organic, and Biological Chemistry. Cengage Learning. ISBN 13: 978-1-285-85391-8).
Den samme lærebog definerer et molekyle således: A molecule is a group of two or more atoms that functions as a unit because the atoms are tightly bound together. Med andre ord: Den Store Danskes anden definition.
Den samme definition er meget almindelig i lærebøger om kemi. Her er en anden meget lignende formulering: A molecule is a group of two or more atoms which are covalently bonded together strongly enough to behave as a single unit in a chemical reaction. (Tindale, A., Ritchie, E., Luttig, D., Chapman, S., Murray, J., Bowman, A. (2014) Chemistry for CSEC. Oxford University Press. ISBN: 978-1-4085-2503-6).
Samme definition finder vi i Encyclopaedia Britannica: molecule, a group of two or more atoms that form the smallest identifiable unit into which a pure substance can be divided and still retain the composition and chemical properties of that substance.
Ifølge denne definition er helium og de andre ædelgasser ikke molekyler, men elementer der optræder monoatomisk.--Eldhufvud (diskussion) 11. jan. 2022, 12:02 (CET)Svar
@Eldhufvud: Lige en foreløbig kort bemærkning til den udmærkede redegørelse: Et atom defineres ikke på samme måde som DSD's første definition af et molekyle, idet element betyder "grundstof" på engelsk, mens DSD ifølge citatet bruger "stof" hvilket ikke er det samme som grundstof. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. jan. 2022, 12:18 (CET)Svar
@Dipsacus fullonum: Tak for at understrege at et grundstof svarer til "an element", hvilket ikke er det samme som et stof.
Citat fra artiklen (min markering med fed skrift): "Det der er karakteriserende for et molekyle er, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger."
Det er svært at forestille sig, hvorledes et enkelt atom skal kunne leve op til denne karakteristik. Igen, hvis vi tager den nuværende artikels indledende definition: "Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger." og tog "eller flere" ud af den, ville der stå:
Et molekyle er en stabil partikel bestående af et atom holdt sammen af kemiske bindinger, hvilket overhovedet ikke giver mening.
Dette argumenterer for, at artiklen bør begynde således: Et molekyle er en stabil partikel bestående af to eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger. --Eldhufvud (diskussion) 13. jan. 2022, 10:15 (CET)Svar
@Eldhufvud: Jeg læser det som "Når der er mere end et atom, så holdes de sammen med kovalente bindinger." Men hvorfor ikke skrive direkte i artiklen at molekyle kan defineres på to måder, og at forskellen er om stabile enkeltstående atomer (i praksis ædelgasserne) også kaldes molekyler eller ej? Jeg vil tro at der kan findes mange kemi-kilder som verificere det. --13. jan. 2022, 11:10 (CET)Svar
Tilbage til siden »Molekyle«.