Diskussion:Nadia Nadim

Tilføj diskussion
Aktive diskussioner
Fodbold-ikon Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fodbold, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fodboldrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Aarhus Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Aarhus, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Aarhus-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Feminisme Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kvinder, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kvinde- og feminisme-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Første med indvandrerbaggrundRediger

Det skrives at "den første danske landsholdsspiller med indvandrerbaggrund". Er det korrekt? Hvad med Maria Ševčíková. — Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 00:19 (CEST)

Hvis Maria Sevcikova har været indvandre og spillet for Danmark, må hun jo være tidligere end Nadia, hvorfor det ikke kan være korrekt. Hvis flere nyhedskilder melder at Nadia er den første, kan der laves et afsnit om misforståelsen måske? mvh Tøndemageren (diskussion) 7. aug 2017, 00:22 (CEST)
Jeg kan ikke umiddelbart finde information om de to tjekker på 1970'er holdet. Wikipedia-artiklerne har ingen kilder. Disse [1] [2] [3] nævner blot navn,- ikke at de var tjekkiske flygtninge, hverken Jana Mandikova eller Maria Ševčíková. — Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 00:34 (CEST)
Denne lidt grå kilde nævner at hun var tjekke [4]. — Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 00:38 (CEST)
Så er der lidt mere held her: "The Femina ranks boasted a couple of talented Czechs in the shape of Jana Mandikova and Maria Sevcikova, a legacy of the club’s 1968 tour behind the old iron curtain. Sevcikova was already in the sights of Italian clubs and had been on trial at Real Torino alongside Sue Lopez." [5]. — Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 00:40 (CEST)

Politiken-artiklen der lå til grund for sætningen [6] nævner slet ikke at hun var den første indvandrerspiller, så vidt jeg da kan læse. Jeg har nu slettet den del af sætningen. — Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 00:52 (CEST)

Jeg har sendt en email til journalisten bag en DR-artikel hvor der står "Imod alle odds får Nadia i 2009 som den første indvandrer nogensinde lov til at trække i den rød hvide-trøje." — Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 01:05 (CEST)
Her er en til DR-artikel "Nadia Nadim blev som 21-årig i 2009 den første spiller på danske landshold med indvandrerbaggrund." [7] Og her en Tjeck artikel "Nadia Nadim er på vej til at blive den første indvandrer nogensinde til at repræsentere et dansk A-landshold i fodbold." [8]Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 01:11 (CEST)
Og der er flere: [9] og [10]. — Fnielsen (diskussion) 7. aug 2017, 01:25 (CEST)
Ingen af de to tjekker fremgår af DBU's landsholdsdatabase, så de har ikke officielt spillet for det danske kvindelandshold. Så det er muligvis rigtigt at Nadia er den første med invandrerbaggrund. Det kan dog godt nævnes, at de to tjekker var med i ved det uofficielle VM i 1970 (hvis det kan verificeres), men fordi det er uofficielle kampe, vil hun stadig være den første officielle. mvh Tøndemageren (diskussion) 7. aug 2017, 12:33 (CEST)

HeratRediger

Jeg ændrede Herat til Afghanistan, fordi Herat er kendt af de færreste. En anonym bruger (80.62.116.103) omgjorde den med beskeden "den går ikke. Skagen skal heller ikke være Danmark, for dem der ikke kender den by. “Klik” på Herat, og du bliver klogere."

For det første: Der er ikke noget med "den går ikke". Vi er her for at lave en god encyklopædi og ikke for at prøve at vinde noget som helst og prøve at få noget til "at gå", som du prøver at insinuere. Så hold op med den slags kommentarer, 80.62.116.103. Du kan være uenig, og så sig det, men hold op med dumme kommentarer som "den går ikke".

For det andet: En dansk by som Skagen kan godt antages kendt, men det kan byer i andre dele af verden ikke, med kun ganske få undtagelser. Der er kæmpe forskel på danske og udenlandske byer.

For det tredje: Det handler ikke om at klikke på Herat og blive klogere. Det handler om at skrive det, som folk umiddelbart forstår, også uden at skulle klikke sig frem til en forståelse. Og Herat er bestemt ikke en almindelig kendt udenlandsk by.

For det fjerde: Jeg kan ikke se det på nogen måde er væsentligt, at hun er født i Herat, og at det skulle være væsentligt ikke at nævne, at det er i Afghanistan (du fjernede oplysningen om Afghanistan). Det er langt mere væsentligt, at hun er født i Afghanistan end at det er i Herat.

Så ingen af dine argumenter holder, 80.62.116.103. Hvis ikke du kommer med gode argumenter for, hvorfor den udenlandske by Herat er så vigtig at nævne, og hvorfor det er så vigtigt ikke at nævne Afghanistan, så skal det ændres tilbage til Afghanistan. Og indtil videre tilføjer jeg blot Afghanistan, for teksten som den er nu, hvor du har fjernet Afghanistan, er ikke god nok. --Jhertel (diskussion) 24. jun 2018, 20:06 (CEST)

Whoawhoa, antag god tro. Et af Wikipedias styrker er netop at man kan wikilinke indhold og derfor ikke behøver at forklare hver enkelt ting hvis den ting har sin egen artikel. Vi opfordrer ligefrem til at alt for lange artikler opdeles i underatikler. Ydermere er dette Wikipedia på dansk, ikke Wikipedia fra et dansk synspunkt, så fuldstændigt som man ikke kan vurdere notabilitet udelukkende ud fra danske forhold kan man ikke basere sit argument på hvad en dansk læser skulle vide.
Det er imidlertid ikke nødvendigt at tage den diskussion når man kunne skrive "Herat i Afghanistan" eller helt udelade fødselssted fra introduktionen. Sidstnævnte er dog ude af trit med den generelle måde at introducere biografier, så jeg foreslår førstnævnte format med by, land. Hvis det ikke kan lade sig gøre er jeg enig med den anonyme bidragsyder. Der er ingen grund til at man ikke kan klikke sig igennem og læse artiklen. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 24. jun 2018, 20:15 (CEST)
Jeg undlader normalt landet i "født"-delen af biografiindledninger, fordi landet normalt fremgår umiddelbart efter: "NN (født <dato> i <by>) er en <nationalitet> <stilling el.lign.>". Her bliver den lige en tand mere kompliceret, men jeg vil foreslå den løst ved at skrive:
Nadia Nadim (født 2. januar 1988 i Herat) er en afghansk-født dansk fodboldangriber ...
På den måde gør man ikke "født"-delen for lang og har stadig hendes oprindelige land meget tæt derpå. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 24. jun 2018, 20:33 (CEST)
@InsaneHacker: Må jeg lige været her. Det var 80.62.116.103 som ikke antog god tro, og det reagerede jeg på, for den slags opførsel er jeg godt og grundigt træt af. Hun kan sige sin mening, men at sige "den går ikke" er bare ikke i orden. Det insinuerer en eller anden form for ond tro og at det skulle dreje sig om at slippe af sted med noget. Ikke okay.
Argumentet om at man bare kan klikke sig igennem holder ikke. Vi skal primært skrive, så man kan læse artiklen helt uden at klikke. Den skal kunne læses nemt, selv hvis den er udskrevet på papir. Linkene er ikke erstatninger for at formulere os, så det kan læses på tryk og forstås af en gennemsnitslæser, i hvert fald så længe det handler om almindelige, ikke-specialiserede artikler (hvor specialiserede artikler fx er artikler om indviklede matematiske emner). Så vores opgave er at skrive til almindelige mennesker og vurdere, hvad de i forvejen ved. Links er til, hvis man vil have noget uddybet med detaljer, men ikke de er ikke en erstatning for at skrive i hvilket land, en relativt ukendt by ligger; der skal vi være imødekommende og faktisk skrive landet.
Det er sandt, at dansk Wikipedia som alle andre Wikipediaer er international. Men hvor engelsk Wikipedia ikke rigtig kan antage så meget om læseren, så kan vi på dansk Wikipedia faktisk godt antage, at en ekstremt stor del af læserne faktisk er danske statsborgere med en almindelig dansk opvækst. Så derfor giver det mening at basere vores vurdering af, hvad læseren ved og ikke ved, på, at læseren efter al sandsynlighed er dansker og har en dansk opvækst. Det betyder ikke, at vi kun skal skrive om danske forhold, men det betyder noget for, hvad vi vurderer, at læseren i forvejen ved. Derfor skriver vi ikke "født i Danmark" eller "født i Skagen, Danmark", da vi netop antager, at folk, der kan dansk, godt ved hvor Skagen er. Men hvis vi skrev på engelsk, ville "Skagen" ikke være nok, og dér kunne det være mere relevant at skrive Denmark, eller evt. Skagen, Denmark, hvis det i sammenhængen kunne være relevant, at det var netop Skagen, fx i en artikel om en skagensmaler (uden at jeg ved om nogen af dem faktisk blev født i Skagen).
"Herat, Afghanistan", som jeg har rettet det til nu, er et kompromis. Jeg finder det dog stadig irrelevant at nævne Herat i indledningen, da denne detalje bare ikke er tilstrækkelig relevant for en artikel om Nadia Nadim og da den samtidig bliver nævnt klart og tydeligt længere nede. Så for netop at gøre det kort ville jeg kun nævne Afghanistan, da det er rigeligt præcist i dette tilfælde, og da det for de fleste læsere indeholder langt mere information end "Herat".
@Amjaabc: Jeg værdsætter dit konstruktive forslag til løsning. Tak for det! Hvor man er født og hvilken nationalitet, man har, er så ikke det samme, men det var nok bare en fortalelse. "Afghansk-født" angiver ganske rigtigt fødselslandet, og det bringer da informationen, hvilket er godt. Men jeg finder "født i [Herat, ]Afghanistan" (hvor [] betyder "kan udelades") mere rent og præcist, og her er "født i Afghanistan" kortest og bringer rigeligt tilstrækkeligt med information på det pågældende fremtrædende sted; så kan man nævne byen længere nede, som vi også gør, men jeg kan virkelig ikke se pointen i at være så præcise på så fremtrædende et sted. Det giver mening i Danmark, men ikke i hvad der for nok mindst 99% af læserne er udlandet (korriger mig gerne, hvis jeg vurderer tallet forkert). Og jeg synes ikke det bliver bedre af at skrive "afghansk-født", når man bare kan nævne i parentesen, at hun er født i Afghanistan. Det gør ganske rigtigt parentesen kortere at gøre det, men til gengæld gør det resten af sætningen længere, og så er vi mig at se lidt lige vidt. Et argument for at skrive "afghansk-født" skulle være, at vi betragtede det som en vigtig, afgørende information om hende. Det kan jeg så ikke helt afgøre, om man kan sige det er.
Uanset hvad vil jeg bestemt være stærkt imod kun at skrive Herat i parentesen og ikke angive landet. Og det mener jeg også om stort set alle andre byer i udlandet, bortset fra de allermest kendte, som vi kan antage at stort set alle ved hvor er. Vi skriver til den almindelige læser og må rette os ind på, hvad vi vurderer de sandsynligvis ved – ikke hvad vi tænker de "burde" vide eller den slags.
Jeg kan leve med kompromiset, men jeg fastholder min mening om, at det ud fra en samlet helhedsvurdering af situationen (som jeg mener at have argumenteret for), ville være bedst blot at skrive Afghanistan i parentesen. --Jhertel (diskussion) 24. jun 2018, 21:14 (CEST)
Jeg mener, at hendes baggrund er særdeles væsentlig i forhold til hendes liv og karriere, så jeg synes bestemt, at den afghanske baggrund er vigtig nok til at fremhæve i artiklens første linje. Jeg tjekkede lige Stilmanualen, hvor det mest detaljerede, der står om dette, er: "Når også fødsels- og dødssted angives i en biografisk artikels parentes, bør disse informationer så vidt muligt være kortfattede." Som jeg læser det, bakker det op om mit forslag. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 24. jun 2018, 21:26 (CEST)
[redigeringskonflikt]  Det er jo netop antagelsen om at "den går ikke" per definition er en insinuation om ondsindet opførsel, der er problemet, men det er ligemeget. I virkeligheden er det jo en interessant samtale at have hvorvidt det nødvendigt at nævne fødselssted i introduktionen når det ofte både står i infoboksen, i "tidligt liv"/"opvækst"-afsnit og er implicit når man f.eks. skriver "David Cameron er en engelsk politiker", men den hører til andetsteds. Arne rejser i øvrigt en god pointe ift. Stilmanualen. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 24. jun 2018, 21:29 (CEST)

UddannetRediger

Én påstår at hun er færdiguddannet læge. Det er fake news. Hun mangler ét ud af 12 semestre pr. 27. marts 2020. Hilsen Vandcykel (Skrev Vandcykel (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Vi har en kilde fra B.T. (se i artiklen) der påstår hun er dimitterede i 2019. Vi har ingen kilder i artiklen der påstår hun ikke er færdig. Bruger:Vandcykel har angiveligt snakket med biograferede. Dette kan dog ikke verificeres, hvorfor vi bliver nødt til at forholde os til B.T.s artikel på nuværende tidspunkt. Tøndemageren 28. mar 2020, 10:54 (CET)
Vandcykel har fundet et link til en nyere video, hvor biograferede selv siger hun mangler et semester. Det er nu ført ind i artiklen, og påstandende om at hun er dimitteret er rettet. Tøndemageren 29. mar 2020, 10:42 (CEST)
Tilbage til siden »Nadia Nadim«.