Diskussion:Pierre Plantard

Der er sandsynligvis ikke hold i noget af det, der fremlægges i artiklen om Plantard. Den er brygget sammen fra oplysninger på en hjemmeside, www.priory-of-sion.com, som er oprettet af Paul Smith. Denne Paul Smith bruger al sin tid og sine penge på at fremføre en bestemt version af mysteriet om præsten i Rennes-le-Château. Men hvem står bag Paul Smith? Hvem betaler Paul Smith for al den tid og alt det arbejde? Læg mærke til, at Paul Smith gentagne gange har benyttet lejligheden til at fremhæve, at Plantard var antisemit og under krigen var involveret i antisemitiske aktiviteter. Samtidig hævder denne artikel – og Paul Smith - , at Plantard vælger at kalde et ejendomsselskab – ikke Ejendomsselskabet af 1956 – men Prioré de Sion, altså Sions Priorat. Det skulle være sket, fordi der i nærheden af Annemasse, hvor han boede og arbejdede, ligger et bjerg men navn Mt Sion. Altså, en mand med stærke antisemitiske holdninger vælger at opkalde sit ejendomsselskab, ikke bare med et usædvanligt og stærkt religiøst navn, men samtidig med det stærkest tænkelige symbol for Jødedom: Zionisme – og det fordi der ligger et bjerg med det navn i nærheden. Hvor naiv forestiller Paul Smith sig, at læserne er? Desuden påstås det, at Plantard har skabt de dokumenter, hvor det mest synlige og tydelige budskab er en simpel linje, der (oversat fra fransk til dansk) fortæller: Denne skat tilhører kong Dagobert og Sion! Paul Smith påstår så, at denne antisemit Plantard ønsker at nedstamme fra merovingerkongen Dagobert, og Plantard skulle derfor være ophavsmand til Rennes-le-Château dokumenterne med før nævnte sætning, der altså også sætter Dagobert i direkte forbindelse med Sion. Forfatteren og tv-manden Henry Lincoln er derefter så ”tåbelig” at tro, at der er en forbindelse mellem Sion og Sion, hvilket han skriver bøger og laver TV om, og Plantard bliver nu til sin store overraskelse klar over, at han kan sættes i forbindelse med Sion som symbol for det jødiske Zion, hvilket han ikke har tænkt over. Det skaber et vendepunkt for ham, idet han derefter bitterligt fortryder alt og indrømmer, at det hele er hans egen opdigtede historie. Sådan er Paul Smiths udlægning. Der er vist væsentlige modstridende elementer i denne logik, er der ikke?


Skal der være apostrof s i nedenstående ?

Pelat's engagement

Er det rigtige ikke

Pelats engagement

BrianHansen 9. feb 2005 kl. 15:50 (CET)


"Altså, en mand med stærke antisemitiske holdninger vælger at opkalde sit ejendomsselskab, ikke bare med et usædvanligt og stærkt religiøst navn, men samtidig med det stærkest tænkelige symbol for Jødedom: Zionisme – og det fordi der ligger et bjerg med det navn i nærheden." Ja, det er faktisk helt i rtåd med fakta.

I en kronik i Jyllandsposten den 16. april 2005 bliver Wikipedia omtalt. Desværre ikke i rosende vendinger, men derimod i en længere smøre om Pierre Plantard: Således har Paul Smith blandt andet forfattet en artikel om Pierre Plantard, som han har lagt ind på det frie internestleksikon Wikipedia. Resten af kronikken kan læses på http://www.jp.dk/login?url=morgenavisen/mmeninger:aid=2998918

Nu kender jeg ikke så meget til historien, men jeg kan se at den enegelske WP har markeret deres artikel om PP som NPOV. Umiddelbart ser det ud til at denne artikel er en oversættelse af den engelske, så måske skulle vi tage et kritisk syn på vores oversættelse også. Er der nogen der har viden nok til at kunne rede trådene ud? -- Bruger:Wegge 16. apr 2005 kl. 23:25 (CEST)


Trådene er åbenbart ikke redet ud endnu, men jeg vil komme med en lille kommentar. Der er meget hold i det der står i artiklen og kritikken af den ligner spin. Artiklens indhold er i det væsentlige blevet bekræftet af BBC i deres interviews med Plantard. Sjovt nok hørte jeg om emnet fra en franskmand allerede i 1996 under et møde i Belgien, og da det så dukkede op herhjemme, satte jeg mig godt ind i stoffet. Eventyret begyndte med bogen The Holy Blood and the Holy Grail - http://en.wikipedia.org/wiki/The_Holy_Blood_and_the_Holy_Grail - som udkom første gang i 1982/83 (genudgivet flere gange). Derefter gik det stærkt med udgivelser om samme emne, først i bogform og senere på nettet, men også i TV, hvor BBC afslørede Pierre Plantards falskneri, som ganske rigtigt omfattede et stamtræ der skulle vise, at han selv nedstammede fra den merovingiske kongefamilie. Lincoln og hans medforfattere hoppede på Plantards limpind om at Da Vinci og Newton var medlemmer af et hemmeligt broderskab osv. Underholdende, men vi er ovre i fantasy-genren. En del af BBC's udsendelse blev udsendt af DR2 på en af deres temalørdage for et par år siden. har redaktionen sovet? Bogens indhold passer som fod i hose til en del af de andre konspirationsteorier, der er i omløb. Således kan man læse om det opdigtede Rennes-les-Chateau mysterium i Frankrig i en bog om Lady Dianas død, hvor der også står om tempelriddere og at MI5 kan have slået hende ihjel. Desværre er der så meget vrøvl i nogle af disse bøger og teorier, at man er nødt i at læse flere bøger, hvis man skal til bunds i sludderet. Jeg kan anbefale disse:

  • Oskar Skausane: Den ukendte Jesus (Fokal og LogosMedia).
  • Etchegoin, Marie-France og Lenoir, Frédéric: Da Vinci Mysteriet Efterforsket (Aschehoug). I sidstnævnte er Pierre Plantards vrøvl beskrevet, og der er faksimile af bladet Vaincre, som han udbredte sig i. At Paul Smith arbejder anonymt, er naturligvis lidt underligt, men de dokumenter han fremlægger ser vel ægte nok ud. I øvrigt er den første kritiker af Wikipedias forklaring også anonym, så de er lige god om det. I øvrigt skal det tilføjes, at den frankiske kong Dagobert, som Plantard ville have omverdenen til at tro, at han selv var i familie med, også var antisemit - jøderne fik besked på at omvende sig til kristendommen eller dø.

>På dette link kan man finde en kronik af historiker dan H. Andersen om sagen. www.riisjensen.dk/kronikdavinci.doc Her er et andet link, som skyldes undertegnede: http://www.logosmedia.dk/default.asp?action=showAnm&anmID=94&isbn= (Jan Eskildsen) Jeg glemte at nævne denne bog: Chaumeil, Jean-Luc: The Table Of Isis, Part 2, The Templars Of The Apocalypse: The Message Of A Sacred Enigma - Tales, Legends And Myths Of Rennes-le-Chateau (1994). BBC's udsendelse i 1996 meddelte dette: "Under French Law every new club or association must register itself with the Authorities, and that's why there's a dossier here showing that a Priory of Sion filed the proper forms in 1956. According to a founding member, this eccentric association took its name not from Jerusalem, but from a nearby mountain (Col du Mont Sion Alt. 786 m). The dossier also notes that the Priory's self-styled Grand Master Pierre Plantard, who is central to this story, has done time in jail."

Hvis redaktionen af Wikipedia ønsker syn for sagn, kan de sikkert låne en optagelse af den temaaften, som DR viste. Eller man kan rette henvendelse til BBC og låne BBC2 Timewatch's dokumentarudsendelse The History of a Mystery, som er fra 1996. Når vi har hørt sludderet så længe efter at den rigtige sammenhæng med Plantards forskruede klub 'Sions Priorat' blev afsløret, er det pga Da Vinci mysteriet og og det faktum, at forfatterne til The Holy Blood and the Holy Grail lagde sag an mod Dan Brown. De har mig bekendt aldrig erkendt, at de gik lige i gyngen med Plantard. (Jan Eskildsen)

Tilbage til siden »Pierre Plantard«.