Diskussion:Regeringen Mette Frederiksen II

Ministrenes tiltrædelse

Hej @Oliv9751,

Jeg mener ikke, at de ministre, der fortsætter i deres respektive ministerier, er tiltrådt på ny. Eksempelvis står der på Wammens CV på ft.dk, at han har været finansminister siden 2019, og i den kongelige resolution står der, at "at finansminister Nicolai Halby Wammen, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, skatteminister Jeppe Bruus Christensen, fortsat beklæder de dem hidtil betroede stillinger". De er stadig ministre, selvom de ikke må lave politik.

Mvh Kefr4000 (diskussion) 18. dec. 2022, 15:54 (CET)

For så vidt diskussionen konkret omhandler, hvad der skal stå i artiklens tabel, mener jeg, at det er fornuftigt, som det står nu, for jeg mener, det er underforstået, at tabellen skal angive ministrenes funktionsperiode indenfor denne regerings levetid, og den startede jo 15. december 2022. Dette er, så vidt jeg ved, også den kutyme, man har anvendt i artiklerne om tidligere regeringer som f.eks. Regeringen Lars Løkke Rasmussen III, hvor nogle af ministrene jo også fortsatte på poster, som de havde haft i den foregående regering. Det er ikke i modstrid med, at man i f.eks. artiklen om Wammen kan skrive, at han har været finansminister siden 2019. --Økonom (diskussion) 18. dec. 2022, 16:02 (CET)

Evt. kan man i selve teksten omkring tabellen angive, at nogle af ministrene allerede besad de samme poster i den foregående regering. --Økonom (diskussion) 18. dec. 2022, 16:20 (CET)

Hej @Kefr4000,

Jeg forstår godt din pointe, men siden denne side omhandler Regeringen Mette Frederiksen II mener jeg, at tiltrædelsesdatoerne også bør afspejle denne regerings regeringsperiode. De kan jo ikke tiltræde en ministerpost i regeringen før den er dannet, og så er det underforstået at de besad den samme post i forrige regering. På valgnatten begav Mette Frederiksen jo afskedsbegæringen for Regeringen Mette Frederiksen I, hvor alle ministre trådte tilbage (hvorefter regeringen fortsatte som forretningsministerium). Så jeg må her erklære mig enig med Økonom. På ministrenes respektive sider står tiltrædelsesdatoen som 27. juni 2019 og at de har haft posten i begge Mette Frederiksens regeringer, men på denne side er deres tiltrædelsesdato den dag denne regering trådte til. MVH Oliv9751 (diskussion) 18. dec. 2022, 19:07 (CET)

Hej @Oliv9751 (diskussion)

Det er ikke super-vigtigt for mig, at ministrenes fulde embedsperiode står i denne artikel også; jeg syntes blot at vi burde afspejle den måde, det står skrevet af regeringen selv :) Et godt kompromis er dog at skrive det tydelugt frem, som @Oleryhlolsson har gjort. Det, synes jeg, er en fin løsning. Kefr4000 (diskussion) 21. dec. 2022, 10:18 (CET)

Det er korrekt, at alle de øvrige artikler om tidligere regeringer også først angiver ministrenes tiltredelse fra den dato, hvor regeringen er blevet udnævnt, men forsåvidt angår ønsket om særligt at angive ministre på samme ministerpost den foregående regering, så kan dette nemt løses på forskellige måde. Jeg tænker f.eks., at man nogle fodnoter, hvilket jeg altså således har forsøgt med artiklen her. Andre artikler om andre ministerier har muligvis tacklet dette spørgsmål på anden vis? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 19. dec. 2022, 03:39 (CET)

Det lyder som en god løsning. Tak til Ole --Økonom (diskussion) 19. dec. 2022, 07:58 (CET)

Mindretalsregering

Der er en fejl i artiklen. Jeg har valgt ikke at rette fejlen, da jeg ikke kan finde ud af det.

Der står, at der er tale om en flertalsregering med 92 mandater. Dette er i midlertidigt forkert. Regeringen udgøres af S,V og M og har tilsammen 89 mandater. Dermed er der formelt set tale om en mindretalsregering. 77.33.6.215 3. jan. 2023, 20:38 (CET)

Hej

Det er korrekt at de tre partier tilsammen har 89 mandater, men da tre af de fire nordatlantiske mandater i Folketinget tilhører søsterpartier til Venstre og Socialdemokratiet, er der tale om en flertalsregering, fordi de nordatlantiske folketingsmedlemmer sidder med i folketingsgrupperne. Dette er der flere kilder på, se f.eks. denne https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-s-v-og-m-gaar-i-regering-sammen

Jeg har rettet det tilbage til en flertalsregering.

Mvh Oliv9751 (diskussion)) 4. jan. 2023, 12:42 (CET)

Der er i juridisk forstand kun tale om en flertalsregering, hvis regeringen har 90 eller flere mandater. Regeringen har 89 mandater, idet regeringen består af S, V og M, hvilket ikke inkluderer de nordatlantiske mandater, hvilket er under de 90, som kræves. Formelt set er der således tale om en mindretalsregering. 77.33.6.215 4. jan. 2023, 16:08 (CET)

Hej Oliver

regeringen er formelt set en mindretals regering, jf ovenfor og nedenfor anført.

Det er fint, at der i teksten står, at det de facto er en flertalsregering, qua de nordatlantiske mandaters faktiske gøren og laden, men det er forkert at angive i paragraffen om regering (til højre i skærmbilledet), at der er tale om en flertalsregering, når der formelt set er tale om en mindretalsregering, idet paragraffen jo angiver, hvad det formelle grundlag er.

jeg har rettet det tilbage til en mindretalsregering, Hrglad (diskussion) 4. jan. 2023, 18:50 (CET)

Artiklens to første referencer siger begge at det er en flertalsregering. Vi kan ikke skrive at det en mindretalsregering medmindre der er mere pålidelige kilder end disse til at understøtte påstanden. Hvad vi som redaktører af Wikipedia selv mener eller tænker os til, kan ikke bruges. Kom med nye kilder eller skriv at det er en flertalsregering. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. jan. 2023, 22:48 (CET)

• Fra Wikipedia:Kildeangivelser#Typer_af_kilder:

"Avisartikler er brugbare til at vise hvad som har offentlighedens interesse og hvad som er relevant for Wikipedia, men er ikke altid troværdige som faktakilder.

...

Journalister arbejder under tidspres og har sjældent tid til nøjere granskning, og skriver ofte om ting de ikke har specialviden om og kan misforstå eksempelvis hvad som egentligt er blevet vist i et videnskabeligt studie."

Med andre ord: Journalister, der ikke har forstand på de forskellige politiske begreber, skal ikke begynde at filosofere sig frem til en ny definition af en flertalsregering, eller af andre begreber. Et flertal af de 179 er mindst 90, uanset hvordan en journalist forsøger at vende og dreje det. Støttepartier tæller ikke med i denne beregning. Det har det aldrig gjort. At enkelte journalister pludseligt kommer frem til anden måde at opgøre tallene på, er vist noget som bør diskuteres i et bredere forum en en diskussionsside på Wikipedia. Det er ikke dansk wikipedias opgave at omdefinere hævdvundne politiske begreber. --Madglad (diskussion) 4. jan. 2023, 23:45 (CET)

Har Madglad en bedre kilde end disse avisartikler som mener at Regeringen Mette Frederiksen II er en mindretalsregering? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. jan. 2023, 23:53 (CET)

En hurtig søgning, jeg netop har lavet, viser at regeringen i sit officielle regeringsgrundlag (https://www.stm.dk/media/11783/regeringsgrundlag-2022.pdf) kalder sig selv for en flertalsregering. Mener Madglad at regeringen heller ikke har specialviden og har misforstået begrebet flertalsregering? Skal Wikipedia bruge Madglads fortolkning af ordet, eller regeringens? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. jan. 2023, 23:59 (CET)

Mette Frederiksen er vist ikke den rette at spørge om objektive vurderinger af regeringen. Mht. en god kilde: Det ville være rart hvis nogen være rart hvis nogen lå inde med en bog om dansk statsret og politik, skrevet af en cand. polit. el. lign., ikke af en tilfældig ung journalist. --Madglad (diskussion) 5. jan. 2023, 23:39 (CET)

Hmm, jeg tror altså vi i denne debat er ude i flere uheldige ting, dels brugere der giver udtryk for noget der i betænkelig grad minder om, at de mere lægger vægt på, hvad de selv opfatter som den korrekte udlægning frem for, hvad kilderne siger herom, dels en sammenblanding af "parlamentarisk flertal" og "matematisk flertal", og dels et tilsyneladende forsøg på at tilsidesætte de almindelige encyklopædiske principper om, at vi lader kilderne være første udgangspunkt for, hvordan vi bedømmer og beskriver et konkret fænomen (det er ikke altid, der er udførlige kildeangivelser, i vore artikler, men selv hvor sådanne explicitte kildeangivelser mangler i teksten, så forventer vi trods alt almindeligvis, at udsagnene implicit baserer sig på nogle konkrete troværdige kilder).

Men lad mig defor lige gennemgå det punktvis. Hvis vi skal definere, hvad en "flertalsregering" egentlig er, så nytter det ikke så frygtelig meget som udgangspunkt, at skele til Wikipedias egen artikel herom, for den er kun begrænset kildebelagt. En mere autoritativ kilde vil derfor være Folketingets leksikons egen definition af flertals- og mindretalsregeringer, og det er så her vi mellem linjerne kan ane en forskel mellem et "parlamentarisk flertal", der er det politisk relevante i denne sag og så det "matematiske flertal", som jeg fornemmer at nogle af debatørerne her i tråden læner sig op af? i Folketingets leksikon står der bl.a.: "Hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal, er der tale om en mindretalsregering". Så bliver spørgsmålet da, behøver regeringen Mette Frederiksen II stemmer fra andre partier, for at opnå flertal? Og her bliver svaret jo så nej, så regeringen er altså ikke en mindretalsregering, men parlamentarisk set en flertalsregering, og så er det egentlig ret ligegyldigt om vi når frem til, at regeringens parlamentariske grundlag er 89, 90, 91 eller 92, for parlamentarisk set er den en flertalsregering uanset hvilket af disse fire tal, vi vælger. Jamen, er der måske så nogle der vil sige, er de nordatlantiske partier da ikke fire selvstændige partier i Folketinget? Jo, det er de i en forstand givetvis, men de er også samtidig en del af Folketingets gruppedannelser, og dét kan man ikke bare udelade hverken af regnestykket eller af betragtningen i det hele taget. Og da jeg ikke her finder det interessant at gennemgå alle de fire nordatlantiske partier i Folketinget, vil jeg nøjes med at tage Sambandspartiet som eksempel. Partiet var repræsenteret i Folketinget frem til seneste folketingsvalg ved Edmund Joensen, en repræsentation der strakte sig over flere omgange siden 1990'erne. Ved det nys afviklede folketingsvalg blev partiet repræsenteret ved hans barnebarn Anna Falkenberg. Sambandspartiet indgår i Folketinget i Venstres folketingsgruppe, hvilket partiets formand, Bárður á Steig Nielsen bekræfter, at det vedbliver de med: "...siger, at ligesom hidtil vil hans parti indgå i Venstres Folketingsgruppe". Dette svarer til, hvad vi kan læse om vedrørende Edmund Joensen: "Han har en associeringsaftale med Venstre og er medlem af Venstres folketingsgruppe", og Venstre bekræfter da også Anna Falkenberg som værende medlem af deres folketingsgruppe. Når man som Sambandspartiet har såvel en associeringsaftale med Venstre og er medlem af partiets folketingsgruppe, så er man en del af dette partis parlamentariske grundlag og også en del af clearingsaftaler, når stemmer i Folketinget reguleres partierne imellem alt efter, hvor mange folketingsmedlemmer, der rent fysisk har mulighed for at give møde en bestemt dag. Så ikke nok med, at regeringen med Anna Falkenberg har mindst 90 mandater bag sig, vi kan også konstatere i forhold til et "parlamentarisk flertal", som omtalt ovenfor, at regeringen aldrig vil have behov for stemmer fra partierne i Folketinget, der ikke indgår i denne regering, så derfor kan regeringen parlamentarisk set aldrig med den nuværende sammensætning i Folketinget beskrives som en mindretalsregering.

Hvis vi vender os til, hvad andre kilder kalder regeringen, så dukker betegnelsen 'flertalsregering' op igen og igen. Så ud fra en normal encyklopædisk betragtning, vil der ikke være noget at udsætte på, at vi gør disse kilders betragtning til budskabet i artiklen tillige. Hvis jeg blot skal hive en enkelt af disse presseprædikater af regeringen som en flertalsregering frem, så kunne det blive DR's artikel fra d. 13. december 2022, hvor flertalsregeringen forklares på følgende vis: "Til sammen har Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne 89 mandater. Men tre af de fire nordatlantiske mandater i Folketinget tilhører søsterpartier til Venstre og Socialdemokratiet, hvor de nordatlantiske folketingsmedlemmer sidder med i folketingsgrupperne. Og det fjerde nordatlantiske medlem har oplyst til DR, at hun også bakker op om en kommende bred regering. Dermed er der altså tale om en flertalsregering".

Så konklusionen på dette er som jeg ser den ganske klar nemlig, at man aldrig med rette vil kunne benævne denne regering en mindretalsregering og at den naturligt nok derfor encyklopædisk bør omtales som en flertalsregering. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 01:46 (CET)

Og jeg kan da lige hurtigt tilføje, at såvel Altingets egne artikler som Lisbeth Knudsen, der kommenterer på Altinget, benævner regeringen som en flertalsregering, og udtrykket flertalsregering kommer i denne sammenhæng ikke alene fra journalisterne på Altinget, men tillige fra Flemming Juul Christiansen, lektor i politologi, Roskilde Universitet, der udtaler: "Fordi det er en flertalsregering, er regeringsgrundlaget meget vigtigt". Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 02:08 (CET)

Cand.scient.pol Asbjørn Skjæveland har i sin artikel »Mindretalsregeringer i Danmark før og efter Jordskredsvalget« (offentliggjort i Politica, Bind 35, Nr. 4, 2003, pp. 447-456) behandlet mindre- og flertalsregeringer i perioden 1953-2003. Heri gennemgår han definitioner på flertals- hhv. mindretalsregeringer. Han gennemgår også regeringen Poul Nyrup Rasmussen I, som var omdiskuteret i opgørelsen, fordi den skiftede mellem mindre- og flertalsregering. Skjæveland (p.448) skriver »En første forudsætning for at kunne behandle problemstillingen [Udviklingen i forekomsten af mindretalsregeringer] er, at man har en fornemmelse af, hvad en mindretalsregering er. Klassificeringen beror på antallet af mandater, som regeringen kontrollerer. Opgørelsen omfatter foruden deltagende ministre, der også er medlemmer af parlamentet, de deltagende ministres parti­grupper. Derimod forekommer det ikke rimeligt at indregne partier eller personer, der støtter regeringen uden formelt at være med i regeringen.«. Artiklen er tilgængelig online her: https://tidsskrift.dk/politica/article/view/69714

Hvis denne klassificering lægges til grund, så er opgørelsen 89 mandater og dermed en mindretalsregering. Hrglad (diskussion) 5. jan. 2023, 08:41 (CET)

Den konkrete artikel forholder sig, af gode årsager, på ingen måde til, om den nuværende regering råder over et parlamentarisk grundlag på 89, 90, 91 eller 92 mandater. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 09:14 (CET)

Artiklen gennemgår de akademiske betragtninger for, hvornår en regering kan betegnes som mindre- hhv. flertalsregering. Dette flugter godt med, hvad Folketingets leksikon også indeholder. https://www.ft.dk/da/leksikon/Flertalsregering

Sondringen går altså på, hvilke mandater som er med og udenfor regeringen og skal ikke inkludere de mandater, som støtter en regering.

Regeringen udgøres af S, V og M. Disse har tilsammen, for nærværende, 89 mandater. De nordatlantiske mandater indgår ikke i regeringen og skal derfor ikke indgå i optællingen. Hrglad (diskussion) 5. jan. 2023, 09:40 (CET)

Flertallet af mandaterne i S, V og M's folketingsgrupper har ikke ministerposter i regeringen, så om nordatlantiske mandater indgår i folketingsgrupperne i V og S med eller uden ministerposter finder de fleste vist i denne sammenhæng uden betydning - jeg mangler i hvert fald at se en overbevisende nutidig artikel, der tillægger dette nogen særlig betydning. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 10:01 (CET)

I praktisk sammenhæng kunne man indvende, at Socialdemokraterne ofte har været lidt tilbageholdende med at indregne nordatlantiske mandater som en del af Socialdemokratiet, og man finder da således heller ikke de to nordatlantiske socialdemokrater omtalt på Socialdemokratiets (i Danmarks) hjemmeside. Forholdet mellem Venstre og Sambandspartiet har derimod ALTID været mere formelt, og Sambandspartiets folketingsmedlemmer har således altid været en del af Venstres folketingsgruppe og man finder således også disse politikere omtalt på partiet Venstres hjemmeside. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 10:18 (CET)

Nu blander du ministre og folketingsmedlemmer sammen. Det er ikke et krav, at en minister skal være medlem af Folketinget – dette kan bl.a. ses i grundlovens § 40, 1. led.

Mandatfordelingen for folketinget er som følge: https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen. Her fremgår de nordatlantiske mandater som egne partigrupper.

Det er S, V og M som danner regering, jf. https://www.ft.dk/da/medlemmer/regeringen

Dvs. når regeringens mandater skal tælles sammen, så er det de mandater, som fremgår af mandatfordelingen og der skal kun tælles de mandater, som indgår i de partigrupper, som indgår i regeringen. Disse taler er hhv. 50, 23 og 16 for nærværende. Dette giver 89 mandater og der er dermed tale om en mindretalsregering.

Hvis regeringen tilføres et eller flere Folketingsmandater ved, at et Folketingsmedlem skifter til et af regeringspartierne – og der ikke fragår nogen fra de Folketingsgrupper, som indgår i regeringen – så vil der være tale om en flertalsregering – men ikke før. Hrglad (diskussion) 5. jan. 2023, 11:32 (CET)

Nu er det jo ikke Folketingets hjemmesideredaktør, der i praksis er ansvarlig for, hvordan de forskellige partigrupper vælger at forvalte deres indbyrdes samarbejde, så hvis Sambandspartiet og Venstre er enige om, at de udgør én fælles folketingsgruppe, så er det altså de facto sådan. Og ja, jeg ved udmærket at medlemskab af et parti eller af Folketinget ikke er en forudsætning for at være medlem af regering, da regeringen formelt set er dronningens. Det er også derfor at denne diskussion om flertals- og mindretalsregering er lidt absurd, for om regeringen er det ene eller det andet afhænger i praksis mere af den konkrete politiske situation end af leksikale definitioner. For at få en brugbar konklusion på debatten vil jeg foreslå, at vi i infoboksen hæver regeringens mandat tal fra 89 til 90 ved at (huske at) medregne Venstres folketingsmedlem Anna Falkenberg fra Sambandspartiet som en del af regeringens parlamentariske grundlag, og derved er der ingen yderligere behov for at diskutere, hvorvidt det skulle være en flertalsregering eller ej. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 12:36 (CET)

Nu blander du regering og ministre sammen – og dermed grundlovens § 3, 1. pkt. og 2. pkt.

Det som står i infoboksen – at regeringen har 89 mandater og at der er tale om en mindretals- og flerpartisregering – er det faktuelle formelle korrekte udgangspunkt.

Der står jo også i teksten, at der de facto er en flertalsregering, men det ændre ikke på det formelle grundlag.

Hvis Sambandspartiet og Venstre er enige om, at de udgør en folketingsgruppe, så må de oplyse dette, så faktum og dermed mandatfordelingen kan blive tilrettet. 185.45.22.148 5. jan. 2023, 13:17 (CET)

Hvem siger, at Folketingets hjemmesideredaktør er ansvarlig? – ingen.

Det som står på Folketingets hjemmeside er videregivelse af information – altså videregivelse af faktum. Der står intet om, hvordan det indbyrdes samarbejde er, alene hvilke personer, som er medlemmer af Folketinget og hvilket parti de tilhører – som et øjebliksbillede. Hvordan de samarbejder er ligegyldigt. Enten er de med i regeringen ellers er de udenfor (også selvom de er støtter eller har samarbejde). 185.45.22.148 5. jan. 2023, 13:26 (CET)

Alt dette, er (igen) spekulationer uden kilde. Antallet af Venstres folketingsmedlemmer fremgår af Venstres hjemmeside - 24 i alt. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 14:29 (CET)

Ja du har da helt ret. Dine 24 mandater er uden kilde.

som anført flere gange ovenfor, så fremgår mandatfordelingen på Folketingets hjemmeside. Du får da lige linket igen, når du nu ikke kan finde den https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen Hrglad (diskussion) 5. jan. 2023, 23:29 (CET)

Hej alle Dette er vist en diskussion som er gået vidt for sig :). Jeg tror alle må erkende at der ikke er enighed blandt brugerne her, men skal vi ikke i det mindste blive enige om at Wikipedia ikke er et sted der afspejler brugernes egne holdninger? Jeg kan ikke finde én eneste kilde der omtaler denne regering som en mindretalsregering, ikke en eneste. I regeringens eget regeringsgrundlag omtaler de sig selv som en flertalsregering, og qua denne diskussionstråd har også professorer omtalt regeringen som en flertalsregering. Derfor mener jeg at enhver tvivl om hvad der skal stå i denne Wikipedia-artikel skulle være udryddet nu. Det lader til at det kun er 2-3 brugere der er uenige i dette (herunder en anonym bruger). Jeg kan se at min formulering i artiklens start er blevet ændret, men den kilde fra DR jeg indsatte er der stadig. Derfor står der lige nu en påstand der bakkes op af en kilde, der siger det modsatte af påstanden;). Ikke desto mindre tror jeg at hvis der bliver lavet en rundspørge på denne diskussionsside omkring om der skal stå flertals- eller mindretalsregering på siden, ville der ikke være tvivl. Jeg foreslår vi laver en sådan. Mvh Oliv9751 (diskussion) 5. jan. 2023, 19:49 (CET)

Jeg kan nu se, at informationen i selve artiklen er blevet ændret tilbage til "flertalsregering", hvilket det, som det angives af Oliv9751 (diskussion) også er dét, der er kilder for, mens der ikke rigtig kan findes nogle kilder, der specifikt angiver denne regering som en mindretalsregering. Så er der stadig spørgsmålet om antallet af mandater, som denne regering råder over i Folketinget. Hidtil har der stået 89 i infoboksen i artiklen, og det er jo vel især dette tal(?), der har skabt en usikkerhed i forhold til betegnelsen for regeringen. Jeg har ikke rigtig været i stand til at finde nogle klare kilder, der tydeliggør, om de færøske og grønlandske socialdemokratiske medlemmer indgår som en fast del af Socialdemokratiets folketingsgruppe, eller om tilknytningen er "væsentlig løsere"? Derimod har det vist sig ganske enkelt at finde kilder til, at Sambandspartiet indgår som en del af partiet Venstres folketingsgruppe, og Venstre opgør da også antallet deres mandater i Folketinget som værende inklusive Sambandspartiets mandat. Jeg vil derfor mene, at artiklen om regeringen også bør afspejle, hvor mange mandater regeringen reelt råder over i deres folketingsgrupper, og ikke blot en angivelse af antallet af mandater vundet i den 'syddanske' del af folketingsvalget d. 1. november 2022.

Dette vil give følgende opgørelse af regeringspartiernes mandattal i Folketinget:

Socialdemokratiet: 50

Venstre: 24

Moderaterne: 16

Sammenlagt: 90 mandater i alt til regeringspartierne. Så med mindre nogle skulle kunne finde væsentlige kilder, der anfægter, at Venstres mandattal IKKE skal opfattes sådan, eller som tydeligt forklarer, hvorfor Venstres folketingsgruppe IKKE skal opfattes som havende denne størrelse, så vil jeg mene, at det eneste encyklopædisk fornuftige i denne sag er at benytte disse tal for partiernes folketingsgruppers størrelse, for mig bekendt har regeringen ikke selv udsendt nogen meddelelse om eller redegørelse for, hvor mange mandater de råder over i Folketinget. Jeg har derfor tilladt mig at lave denne lille ændring/korrektion til artiklen, og så må I fremføre eventuelle protester her, hvis I ikke mener, at dette kan underbygges. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 5. jan. 2023, 21:04 (CET)

Mandatfordelingen fremgår af Folketingets hjemmeside, som anført ovenfor. Hrglad (diskussion) 5. jan. 2023, 23:03 (CET)

Og der fremgår det, at Venstre har 23. Hvilket også er fremført ovenfor. Hrglad (diskussion) 5. jan. 2023, 23:03 (CET)

Når du skriver, at du ikke kan finde belæg for, at der er tale om en mindretalsregering, så er det fordi du er ignorant. Der er fremført belæg for det. Dels fra Foketingets egen hjemmeside, som må siges at være autorativ i forhold til mandatfordeling – med mindre du er konspirationsteoretiker. Der er ligeledes fremført kilder til opgørelse af, hvad den akademiske opgørelsesmåde er – også dette er du ignorant overfor.

Folketingsgrupper bliver lagt sammen for at nå et mandattal på mere end 90, fordi man her inde er mere optaget af, at regne baglæns end at se på kilderne og så nå frem til det resultat, som man gerne vil have Hrglad (diskussion) 5. jan. 2023, 23:07 (CET)

Jeg vil henstille til, at alle holder sig til en ordentlig tone og undgår personlige beskyldninger, jf. Wikipedia:Ingen personangreb. Mht. substansen virker det tydeligt, at der ikke er konsensus for at skrive ind, at der skulle være tale om en mindretalsregering. Alle kilder, der er bragt frem, og som direkte forholder sig til den nuværende regering, kalder den en flertalsregering. Det virker derfor som førstehåndsforskning at indsætte den modsatte påstand, jf. WP:SYNTH. Men der er plads i artiklen til en nærmere forklaring af, hvorfor alle regner regeringen for en flertalsregering. Det er i øvrigt ikke kun regeringens egen udlægning, men også opfattelsen hos oppositionspartierne i Folketinget, som f.eks. her Søren Pape. Så også i Folketinget ser der ud til at være konsensus herom.

Mht. det konkrete mandattal i infoboksen vil jeg foretrække, at man skriver 89, og så en fodnote, som forklarer, hvordan dette alligevel kan resultere i en flertalsregering. Det er den samme løsning, som Ole for nylig har anvendt i artiklen Venstre. Der er flere grunde hertil: Dels er 89 det tal, som jeg normalt ser anvendt i medierne, mens jeg ikke har set nogen kilder, der udtrykkeligt taler om 90 mandater, så også her skal vi undgå førstehåndsforskning. Dels skal vi jo være konsistente med opgørelserne på tværs af artikler, og jeg tror ikke, at vi i tidligere regeringsartikler og andre artikler om partierne direkte regner de nordatlantiske mandater med i tallene. Og dels mener jeg, det er tvivlsomt, om tallet faktisk er 90, hvis vi alligevel vil regne disse mandater med i dette tilfælde. Som Ole selv nævner ovenfor, har Socialdemokratiet en lignende ordning med Siumut og den færøske socialdemokrat. Og det bør ikke være variationer i, hvorvidt og hvordan de to store partier vælger at informere om disse ordninger på deres hjemmeside, der skal være afgørende for, hvordan vi opgør regeringens flertal. Jeg vil derfor anbefale, at vi i infoboksen skriver 89 mandater, men samtidig flertalsregering, og begge steder har en fodnote, der forklarer, hvordan dette alligevel hænger sammen. Med kilder til de medier, der forklarer sammenhængen. --Økonom (diskussion) 6. jan. 2023, 08:33 (CET)

Nogle interessante betragtninger, som jeg dog ser lidt flere nuancer på (også i kilderne) end lige nævnt her, men jeg skal altså lige fejre jul (i dag d. 6. januar er den traditionelle fødselsdato for Jesus Kristus, som de armenske kirker stadig, som de har gjort i mere end 1700 år, fejrer på denne dato (i morgen d. 7. januar er så den ortodokse julefejring)), inden jeg får tid til et uddybende svar med nogle kommentarer, forslag og kilder. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 6. jan. 2023, 16:03 (CET)

En IP-bruger skriver:i juridisk forstand kun tale om en flertalsregering..., - Jeg mener ikke begrebet flertalsregering er en juridisk størrelse. Det har i pressen været almindelig brugt at medregne de nordatlantiske medlemmer i det parlamentariske grundlag, da de traditionelt ikke stemmer imod deres søster/moderpartier i sager der ikke handler om deres eget geografiske område, og så længe der ikke er en oplagt flertalsmulighed imod den må den være en flertalsregering; Man kan jo heller ikke gardere sig mod partiskift i valgperioden, og det vil kunne have samme effekt på det parlamentariske grundlag. - Nico (diskussion) 6. jan. 2023, 16:46 (CET)

Partiskift i valgperioden er set. Dette skete bl.a. med regeringen Poul Nyrup Rasmussen I, som i dele af sin regerinsperiode var en mindretalsregering og i dele af regeringsperioden var en flertalsregering. Se »Mindretalsregeringer i Danmark før og efter Jordskredsvalget« (offentliggjort i Politica, Bind 35, Nr. 4, 2003, pp. 447-456) Artiklen er tilgængelig online her: https://tidsskrift.dk/politica/article/view/69714 Hrglad (diskussion) 6. jan. 2023, 16:56 (CET)

Godt set. Det er noget vås jeg fik skrevet. Jeg mente ikke juridisk forstand, men akademisk forstand. Med henvisning til Cand.scient.pol Asbjørn Skjævelands artikel »Mindretalsregeringer i Danmark før og efter Jordskredsvalget«. 77.33.6.215 7. jan. 2023, 12:17 (CET)

Jeg skal selvfølgelig beklage, hvis min kommentar om ignorance betragtes som et personangreb – det var ikke hensigten. Jeg vil dog stadig stå ved, at der er anført autoritative kilder, som modargumentere synspunktet om en flertalsregering.

mht. førstehåndsforsking, så må der jo også udøves kildekritik og ekserceres sund fornuft – især hvis en journalists eller politikers bemærkninger ikke er i overensstemmelse med sandheden.

mht. 89 mandater, så har du helt ret. Det er 89 mandater i regeringen.

Jeg skrev en e-mail til Folketingets oplysning, hvor jeg spørger om:

Mine spørgsmål er som følger

1: Hvilke partigrupper indgår formelt i regeringen?.

2: Hvor mange mandater råder regeringen over?

Svar tilbage fra Folketingets oplysning er:

Kære

Tak for din henvendelse.

Ad 1) Regeringen består af ministre fra  S, V og M.

Ad 2) Af de 175 Folketingsmedlemmer valgt i 'Syddanmark' kommer de 89 mandater fra S, V og M. De 4 nordatlantiske Folketingsmedlemmer fordeler sig med tre mandater, der støtter Regeringen Mette Frederiksen II, nemlig Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) og Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin), mens det færøske mandat  Anna Falkenberg (Sambandsflokkurin) ikke støtter Regeringen Mette Frederiksen II.

Det kan dermed konkluderes, at regeringen råder over 89 mandater.

Når der er 89 mandater ud af 179 mandater, så kan der formelt set ikke være tale om en flertalsregering, men derimod en mindretalsregering.

Hrglad (diskussion) 6. jan. 2023, 16:53 (CET)

En besvarelse fra "Folketingets Oplysning" af en os anonym medarbejder kan vist ikke sådan uden videre tages til indtægt for autoritative udsagn om, hvem de forskellige nordatlantiske folketingsmedlemmer støtter eller ej - i hvert fald ikke så længe svaret derfra klart modsiges af de kilder, der fremgår via pressen, og tillige modsiges af Anna Falkenbergs egne udtalelser.

Kristeligt Dagblad har d. 21. december 2022 en artikel med titlen "Alle nordatlantiske folketingsmedlemmer støtter regeringen" og heri refereres det vedrørende Anna Falkenberg: "Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin siger, at hun altid vil støtte Venstre, men bekræfter, at også hun er med i det nordatlantiske valgforbund." - så dette modsiger så ganske det modtagne svar fra Folketingets Oplysning. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 6. jan. 2023, 17:14 (CET)

Jeg er enig med dig i, at det jeg skriver, skal dokumenteres – hvilket det også kan blive.

Jeg tror til hver en tid mere på Folketingets oplysning end en journalist – simpelt kildekritik.

Som Asbjørn Skjæveland skriver i sin artikel – link til artikel er skrevet flere gange på denne side. Så er beregningen på, om der er tale om flertals- eller mindretalsregering baseret på, antallet af mandater, som regeringen kontrollerer. Han skriver tillige, at mandater, som støtter ikke medgår i den optælling. Dvs. enten så er man med i regeringen, ellers er man ikke. Regeringen tæller 89 mandater og derfor er der tale om en mindretalsregering. At der er medlemmer af Folketinget, som støtter regeringen gør ikke at der er tale om en flertalsregering. Dette skriver Asbjørn Skjæveland også. Så når der her inde bliver tilføjet mandater, lavet en alternativ optælling, som ikke stemmer overens med faglitteraturen, så er det utroværdigt. Hrglad (diskussion) 6. jan. 2023, 19:38 (CET)

• Folketingets definition:

"Flertalsregering

De partier i Folketinget, som har ministre i regeringen, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i Folketinget, er det en flertalsregering.

Hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå flertal, er der tale om en mindretalsregering. De partier, som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

I Danmark er der negativ parlamentarisme. Det betyder, at regeringen ikke må have et flertal imod sig."

Altså ikke en flertalsregering, men en mindretalsregering. Uanset statsministerens retorik og enkelte journalisters trang til at følge den.

--Madglad (diskussion) 9. jan. 2023, 21:55 (CET)

Præcis.

Partierne er S, V og M, jf. https://www.ft.dk/da/medlemmer/regeringen

Mandatfordelingen er 50, 23 og 16, jf. https://www.ft.dk/da/medlemmer/mandatfordelingen.

Dette giver 89 mandater – hvilket også er det tal, som bliver citeret.

89 af 179 udgør 49,7% = mindretalsregering. Hrglad (diskussion) 10. jan. 2023, 11:10 (CET)

Er der mon nogen der kan give et bud på hvor langt man kan gå ned i mandater (88, 87, ... 75 ..) og stadig kalde det en flertalsregering, eller har antallet af mandater egentlig ikke den store betydning i forhold til fortolkningerne 'ude i samfundet'. -- PHansen (diskussion) 10. jan. 2023, 11:25 (CET)

Hvis du tager udgangspunkt i statskundskabens litteratur, så er det jo simpel procentregning og hvornår der er over 50% af mandaterne i Folketinget, som er med i de folketingsgrupper, som indgår i regeringen. Så det kan kun kaldes for en flertalsregering, hvis de partier, som indgår i regeringen, har 90 eller flere mandater.

Om det har den store betydning. Det tror jeg ikke, at der er lavet et empirisk studie over. Jeg oplever dog en del, som tror på, at der er et faktuelt flertal og så undlader at forholde sig undrende, fordi "opposition alligevel ikke kan gøre noget". Spørgsmålet er dog om dette er relevant – en artikel skal vel være objektiv korrekt og sandfærdig – uanset om det berører en eller mange brugere. Ellers kan man jo ikke stole på, hvad der står. Hrglad (diskussion) 10. jan. 2023, 11:34 (CET)

Wikipedia skal ikke selv lave beregninger ud fra diverse definitioner af flertals- og mindretalsregeringer. Det er førstehåndsforskning. Vi skal konstatere at samtlige kilder som udtaler om regeringen, det være sig regeringen selv, oppositionen, medier og jurister, kalder den en flertalsregering. Alt andet er imod Wikipedias grundprincipper. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. jan. 2023, 12:02 (CET)

At lave simpel addition er nu ikke "førstehåndsforskning". Så du har simpelthen læst alle kilder igennem? – det kan du jo ikke, fordi du kan ikke garantere, at der ikke er en kilde, som du ikke har læst. Hvilke jurister er det, du har set kalde det for en flertalsregering? Hrglad (diskussion) 10. jan. 2023, 17:03 (CET)

Man kan også vende det om og stille det simple spørgsmål, er der da nogle i det hele taget, der, siden regeringen blev annonceret, har betegnet denne som "mindretalsregering"? Jeg har forsøgt at gennemgå hver og en af de resultater, der kommer frem i en googlesøgning, hvis man søger på ordet mindretalsregering fra d. 13. december 2022 og indtil dags dato, og jeg har ikke fundet nogle som helst referencer til, at nogen skulle have benævnt denne regering som en mindretalsregering - så feltet forbliver altså ganske tomt, hvis man forsøger at 'jagte' beskrivelser af SVM-regeringen som en "mindretalsregering" (det skal dog retfærdigvis siges, at man godt kan finde enkelte udenlandske nyhedsmedier, der i dagene omkring d. 13. december sidste år bruger udtrykket minority government om den nydannede centrum-venstre regering i Danmark). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 10. jan. 2023, 17:50 (CET)

Man kan vende spørgsmålet om, men det er ligegyldigt. Aviser er ikke autorative kilder. At argumentere for, at et falsum er korrekt, fordi ingen aviser har gengivet sandhedenkorrekt er ikke et validt argument.

Når der påstås, at der er tale om en påstand, så må der føres bevis for dette og argumenteres og der skal udføres kildekritik.

For påstanden om, at der er tale om en mindretalsregering er der fremlagt en publiceret artikel fra statskundskab, der er fremlagt hjemmesider fra autoritative kilder (Folketingets hjemmeside).

For påstanden om, at der er tale om en flertalsregering er der fremlagt partis egen hjemmeside, nyhedssider og politikers udtalelser.

Hvis vi udøver kildekritik, modsiger Venstres hjemmeside Folketingets hjemmeside for mandatfordeling. Her vil jeg sige, at Folketingets hjemmeside vejer tungere.

mht. nyhedssider, så er det ej heller særlig troværdige. Fx så postulerer DR at det kun er Folketinget, som kan rejse en Rigsretssag (https://www.dr.dk/nyheder/politik/explainer-hvad-er-en-rigsretssag), men det er faktuelt forkert – juridisk er det både Folketinget og en minister, som kan rejse en Rigsretssag, jf. grl § 16. DR skriver i artikel (https://www.dr.dk/stories/1288510966/flertalsregeringens-magt ), at »en flertalsregering i princippet kan gennemføre hvad den vil«, dette er også forkert. Grundloven stiller visse begrænsninger op, fx. Lovgiver ikke må lave singulærlovgivning som har karakter af tvistafgørelse, jf. grl § 3, 3. pkt. (se U.1999.841H – Tvinddommen), de må ikke afskaffe forsamlingsfrihed, ikke fjerne understøttelse helt eller foretage vilkårlig frihedsberøvelse. Der er eksisterer endvidere andre begrænsninger i form af mindretalsgarantier fx grundloven § 42, stk. 1 eller § 73, stk. 2. Så det er faktuelt forkert, at skrive at regeringen – fordi den har et Folketingsflertal – kan gennemføre hvad den vil. Så der er rigeligt med eksempler på, at nyhederne tager fejl.

Så kan vi også tage hul på Wikipedias artikel om Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I (Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I), som står opgjort som en mindretalsregering, trods det, at den både var en mindre- og flertalsregering, jf. Asbjørn Skjævelands artikel.

Så er der også dem her, som har tillagt regeringen mandater, som den ikke har. Som Madglad skriver, så er også i artikler skrevet, at der er 89 mandater – hvilket passer med mandaterne fra Folketingets hjemmeside, når man lægger dem sammen.

Slutteligt, så skal du huske på, at mange aviser bare videregiver information fra Ritzau, så hvis du gennemgår de artikler, som du har læst og som er linket her inde, så er Ritzau nok deres kilde. Hvis du laver en google søgning på "de facto regering" (https://www.google.dk/search?q=de+facto+flertalsregering&client=safari&source=hp&ei=itS9Y6XTGt-LkdUP8MisOA&oq=de+facto+flertals&gs_lcp=ChFtb2JpbGUtZ3dzLXdpei1ocBABGAAyBQghEKABMgUIIRCgAToFCCkQgAQ6AggpOggIKRAFEB4QDToHCCkQsQMQQzoHCCkQoAEQCjoRCC4QgAQQsQMQgwEQxwEQ0QM6CAgAELEDEIMBOggIABCABBCxAzoLCAAQgAQQsQMQgwE6BQgAEIAEOgsILhCDARDUAhCxAzoLCC4QsQMQgwEQ1AI6CAguEIAEELEDOgsILhCABBCxAxDUAjoFCC4QgAQ6CAgAEBYQHhAKOgYIABAWEB46CAgAEBYQHhAPOgsIABAWEB4QDxDxBDoECCEQFToICCEQFhAeEB06BwghEKABEApQ2R9Y2EBg_kpoAHAAeACAAX2IAYUMkgEEMTMuNJgBAKABAbABDw&sclient=mobile-gws-wiz-hp#ip=1), så vil du se, at alle hits, på mindst første side, har enslydende ordlyd – nemlig »14. dec. 2022 — S, V og M kommer med 89 mandater de facto til at blive en flertalsregering, da de fire nordatlantiske mandater traditionelt blander sig uden …«. Her er kilden også Ritzau.

Så "at vende spørgsmålet" er ligegyldigt for argumentationen. At der ikke er nogen nyheder som direkte gengiver, at der er tale om en mindretalsregering gør ikke, at der er tale om en flertalsregering. Hrglad (diskussion) 10. jan. 2023, 22:41 (CET)

Førstehåndsforskningsreglen gør klart, at en kilde ikke kan bruges udenfor sin kontekst til at nå en konklusion, som ikke udtrykkelig er nævnt i kilden. Man må altså ikke selv stykke en konklusion sammen om den nuværende regering på baggrund af kilder, som slet ikke forholder sig til den nuværende regering - det vil være imod wikipedias politik. Til gengæld er der overvældende kildemateriale til betegnelsen flertalsregering. Det er den almindeligt anvendte betegnelse i pressen, det er den anvendte betegnelse blandt alle folketingspolitikere, jeg har set, uanset om de tilhører regeringspartierne eller oppositionen, og ikke mindst er det også den betegnelse, nutidige forskere har brugt. Flemming Juul Christiansen fra RUC er allerede nævnt ovenfor. Rune Stubager fra Aarhus Universitet, Niels Wium Olesen sammesteds fra og Christoffer Green-Pedersen fra KU kan også nævnes. Jeg mener, at det dårligt kan udlægges anderledes, end at der blandt de kilder, der faktisk forholder sig konkret til denne regering, inklusive de uafhængige forskere, er konsensus om betegnelsen flertalsregering. Men der er som sagt mulighed for en fodnote i infoboksen, der kan uddybe i forhold til den lakoniske betegnelse, og i teksten kan man også skrive baggrunden for, hvorfor alle er enige om at betragte det som en flertalsregering, lidt mere udførligt. Økonom (diskussion) 12. jan. 2023, 10:04 (CET)

Jeg har svært ved at se, at det er "førstehåndsforskning" at addere tal. Hvis du kontakter Rune Stubager og spørger ham, om der formelt set er tale om en mindre- eller flertalsregering. Så vil han sige, at der formelt er en mindretalsregering, men at det de facto er en flertalsregering – jeg har talt med ham. 77.33.6.215 12. jan. 2023, 13:27 (CET)

Så der er ikke nogen troværdige kilder – de kilder, som du nævner, er journalister. De modsiger direkte, hvad der er faktuelt forkert. 77.33.6.215 12. jan. 2023, 13:28 (CET)

Den centrale uenighed her handler ikke om at addere tal, men om, hvad den relevante afgrænsning mellem en flertals- og en mindretalsregering er i den nuværende danske kontekst, og specielt hvordan de nordatlantiske mandater skal behandles i den sammenhæng. Jeg kan som udgangspunkt sagtens forstå, både hvorfor man som enkeltperson kan opfatte det som en mindretalsregering, og hvorfor man kan opfatte det som en flertalsregering. I den situation skal vi wp-skribenter ikke diskutere, hvad vi personligt hver især opfatter som mest logisk og korrekt, men derimod se på, hvad de troværdige kilder, der udtaler sig om den konkrete situation, faktisk siger, og gengive det. Sådan er wikipedias regler, og de skal selvsagt overholdes, uanset om man som bruger synes, at de burde være anderledes. Og der er indtil videre ingen tvivl: Alle her præsenterede kilder siger flertalsregering, ingen siger mindretalsregering. Udsagn af typen "Jeg har talt med ekspert NN, og han er enig med mig" er i den sammenhæng ikke brugbare, jf. Wikipedia:Verificerbarhed, hvor der bl.a. står: "indholdet skal være bestemt af allerede publiceret information snarere end af skribenters egne holdninger og erfaringer". Læg her mærke til ordene "allerede publiceret information". Er der en pålidelig medieartikel, en kronik eller et papir af Stubager eller en anden ekspert, der kalder den nuværende regering for en mindretalsregering, vil det være relevant at nævne. Indtil nogen finder en sådan, må man henholde sig til, at han - og alle andre eksperter, der har udtalt sig - bruger den modsatte betegnelse uden videre forbehold. Og det gælder, at når en ekspert udtaler sig til citat i et medie, står udsagnet for ekspertens regning, ikke for journalistens.

Jeg har i øvrigt ikke noget imod, at betegnelsen "de facto" også bliver nævnt i de uddybende bemærkninger, som der er plads til i artikelteksten, med henvisning til ritzau som kilde. Økonom (diskussion) 12. jan. 2023, 16:36 (CET)

Dit argument falder til jorden, når du kalder aviser for troværdige kilder. Den nævnte artikel fra Skjæveland er en publiceret, videnskabelig artikel, som opsætter kravene for en flertalsregering – samme definition, om end mindre nuanceret er givet på Folketingets ordbog/ordforklaring.Det er fastslået, at Regeringenspartierne har 89 mandater og at der er 179 mandater i Folketinget. Dette giver Regeringens partierne 49,7% af mandaterne i Folketinget – hvilket jo er mindre end halvdelen. Hvordan det – ud fra troværdige kilder – kan dokumenteres, at der er tale om en flertalsregering er ubegribeligt.

Wikipedia artikler skal vel også være troværdige og sandfærdige. At konkludere, at der er tale om en flertalsregering er at tale mod bedrevidende. Jeres argumenter er alene, fordi det har politikere selv sagt og dette er videregivet af journalister. 77.33.6.215 13. jan. 2023, 09:00 (CET)

Jeg ser ikke nogen ny information i dit seneste indlæg, som er en gentagelse af forskellige udsagn, som der allerede er taget højde for og svaret på ovenfor. Jeg vil derfor opfordre dig til at læse mere omhyggeligt, hvad der er blevet skrevet i tråden tidligere om førstehåndsforskning, ekspertudsagn, kriterierne for, hvad der er pålidelige kilder osv. Jeg svarer gerne på nye argumenter, men ser ingen grund til at gentage de samme ting igen og igen. Økonom (diskussion) 13. jan. 2023, 09:10 (CET)

Det er heller ikke meget nyt information i dit indlæg.

I fastholder, at nyheder er troværdige kilder – mere troværdige end faglitteratur og hjemmeside fra offentlig myndighed. I modsiger matematik ved, at sige at der er et flertal trods det, at der er mindre en halvdelsen.

Så vi kommer ikke så meget videre, fordi I er så fastlåste i, at vil kalde det for en flertalsregering, når der faktuelt er tale om en mindretalsregering, som de facto har flertal, fordi nogen mandater ikke blander sig.

For at citere Frederich Schiller. Mod idioti kæmper selv guderne forgæves. 77.33.6.215 13. jan. 2023, 13:21 (CET)

Økonom er i høj grad IKKE en idiot. Se desuden WP:IPA. Kan vi blive enige om at utallige kilder skriver at det formelt er en mindretalsregering, men de facto flertalsregering? Denne forskel bør vel nævnes i artiklen. — Biscuit‑in‑Chief :-) ^{(skriv til mig – bidrag)} 14. jan. 2023, 01:22 (CET)

@Biscuit-in-Chief: Mange tak for det første, du skriver :-) Men jeg forstår ikke det efterfølgende. Det, der nævnes i tråden, er netop, at der ikke er fremvist en eneste kilde, der kalder regeringen for en mindretalsregering, med eller uden tilføjelsen "formelt", men til gengæld et utal, der kalder den for en flertalsregering uden nogen påhæftet tilføjelse. Økonom (diskussion) 15. jan. 2023, 09:03 (CET)

Jeg synes lige, at du skal læse forskellen på, at kalde en for en idiot – hvilket jeg ikke har gjort – og så sige at noget er idioti. Så der er ingen personangreb her. 77.33.6.215 16. jan. 2023, 11:10 (CET)

Skrivebeskyttet

Jeg vil foreslå at der opnås fuldstændig enighed her inden *nogen* redigerer siden igen.

Jeg er lidt ligeglad med om det er det ene eller det andet, men denne stille redigeringskrig er der ingen, der gider se på.

Her opererer vi med konsensus og det er flertallets beslutning, der gælder. Mvh KnudW (diskussion) 10. jan. 2023, 11:12 (CET)

Nu har flertallet jo ikke altid ret og jeg kan se, at du har rettet den til den forkerte. Hrglad (diskussion) 10. jan. 2023, 11:23 (CET)

Hvordan man tæller mandater?

En uindlogget bruger har ændret antallet af mandater bag regeringen fra 89 til 88 med Jon Stephensens udmeldelse af Moderaterne som begrundelse. Jeg mener at det er forkert, idet Jon Stephensen p.t. har orlov, og hans stedfortræder i Folketinget er fortsat medlem af Moderaterne. Ændringen i mandattal træder således først i kraft når Jon Stephensen afslutter sin orlov (planlagt til 1. oktober). Hvis man er pedant, vil en bedre begrundelse for 88 mandater bag regeringen netop nu være at Mette Gjerskov (S) døde i juni. Der kan ikke udpeges et nyt medlem til at overtage hendes mandat før Folketinget samles igen, så den socialdemokratiske gruppe mangler i øjeblikket et mandat. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 18. aug. 2023, 18:36 (CEST)