Diskussion:Sommertid

Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Kortet over sommer tid er fejlbehæftet. Vi har sommertid over hele Argentina, også her i Mendoza og ikke kun den østlige del. John.St 24. sep 2009, 00:59 (CEST)

I artiklen henvises der til en artikel på JP som dokumentation for at energiforbruget stiger når der skiftes til sommertid. Imidlertid står der det modsatte i artiklen, at energiforbuget falder når der skiftes til sommertid og stiger når der skifts til "vintertid".(Skrev 192.100.130.7 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hov, nej der står faktiskt det modsatte, jeg blev også snydt af det. Den er god nok. Knud Winckelmann 7. jan 2011, 13:29 (CET)
I artiklen står der: Og omvendt stiger strømforbruget med fire til seks pct., når sommertiden bliver til normaltid," siger Morten Kidal. . Læg venligst mærke til sætningen: stiger strømforbruget . Indvendingen med at skifte tid, er at strømforbruget stiger. --chlor 7. jan 2011, 13:30 (CET)
Så indvendingen er at det fald, man har oplevet et halvt år tidligere, går væk? Det lyder som om man bare skal skifte til sommertid igen og igen og lade være med at skifte tilbage.. --Palnatoke 7. jan 2011, 13:40 (CET)
Det var et godt regulært løsningsforslag - eller skifte tidszone, om man vil. Men overskriften er 'Indvendinger mod sommertid', og en af dem er så at strømforbruget stiger. Derfor er der et link til pågældende artikel. --chlor 7. jan 2011, 18:16 (CET)
Jo, men problemet er jo, at artiklen ikke siger, at strømforbruget stiger. Den konstaterer meget simpelt, at strømforbruget er mindre i den tid, vi har sommertid, end når der er normaltid. Når sommertiden indføres om foråret falder strømforbruget 4-6%, og når normaltid genindføres om efteåret, forsvinder denne effekt. Det kan kun blive til et argument mod sommertid er, hvis man mener, at det er noget skidt, at der bliver brugt mindre strøm. --Heelgrasper 7. jan 2011, 18:24 (CET)

Artiklen er ikke neutral redigér

Artiklen er voldsomt vægtet imod brugen af sommertid. Det er simpelthen ikke godt nok det her.(Skrev 193.89.129.69 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hejsa. Du skal være hjertelig velkommen til at bidrage til at forbedre artiklen. Mvh Knud Winckelmann 16. mar 2011, 14:23 (CET)
Vægtningen til denne side, skyldes sikkert at vi har sommertid indført nu. Når vintertid bliver afstaffet, bliver vægtningen sikkert modsat. Tilføj gerne links til artikler der beviser at besparelsen er xx%. --chlor 16. mar 2011, 18:45 (CET)

Jeg har ændret følgende i artiklen under "Indvendinger mod sommertid"

1. Det er upraktisk for landmændene og deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time.
Slettet "og deres dyr". Det kan ikke være upraktisk for både landmænd og dyr. Enten justeres der ikke for sommertid, og så er dyrene jo ligeglade eller også forskydes der en time, og så er det til ulempe for dyrene.
Selvfølgelig kan det være til ulempe for både den ene og den anden part. Hvis det er til ulempe for dyrene så er det i aller højeste grad også til ulempe for dem der skal passe dyrene. Det burde egentlig være åbenlyst.
2. Tid er et simpelt begreb for mennesker, men det er et forholdsvis svært håndterligt begreb inden for it-branchen. Der bruges store summer hvert år på at håndtere skiftet til og fra sommertid.
Slettet, da jeg ikke mener at påstanden om at det er svært og der bruges store summer hvert år er korrekt og der ikke findes kildeangivelse. Jeg arbejder selv indenfor IT, og her sker skiftet til sommertid i langt det fleste af vores systemer helt automatisk: Tiden skiftes på serveren, hvilket sker automatisk, og resten følger af sig selv.
Der bruges meget store summer indenfor IT (som er et meget stort felt) på at håndtere ting som tidszoner og sommertid. At dine servere kan håndtere det for dig er kun fordi der er blevet brugt meget arbejde på at håndtere det.
3. Meget tyder på, at den kunstige ændring af menneskets døgnrytme har uheldige konsekvenser (se også jetlag). Således er der mennesker, der lider af voldsom hovedpine på grund af tidsomstillingen. Denne kan undertiden vise sig allerede dagen efter, at et land er gået over til sommertid, men i visse tilfælde også efter en kortere periode. For folk, for hvem det er et stort problem, kan sådanne bivirkninger holde sig i månedsvis.
Det gælder kun et fåtal af mennesker - rettet i overensstemmelse hermed.
Formuleringen antyder ikke at det gælder for alle, men kun at det gælder for nogen og for de der har problemer, kan problemerne være voldsomme og vare længe.
4. Uret er et måleinstrument, og der er ingen god grund til at ændre arbitrært på måleinstrumenter.
Ændringen er ikke større end hvis man rejser en tidszone. Der ændres som sådan ikke på måleinstrumentet (det fungerer jo uændret) og ændringen er ikke 'arbitrær'.
Sammenligningen med tidszoner er ikke relevant. Ændringen er arbitrær -- nok er der sat en regel for hvad ændringen skal være, men den regel er ikke baseret på fornuft og må derfor betragtes som arbitrær.
5. Man kunne opnå samme fordel ved at stå op og udføre sit arbejde en time tidligere.
Samme fordele som de listede ulemper? Slettet, da hele formålet med sommertid jo er at få ALLE til at stå en time tidligere op (og samtidig rykke 'alt andet' i overensstemmelse hermed - køreplaner, tv-programmer osv).
Hovedargumentet er her at alle fordele er personlige og at der ikke er nogen større fordel for samfundet. De fordele du får ud af det, får du lige så vel, ved at stå op en time tidligere.
6. Loven[1] siger at middelsoltiden ligger på den 15de længdegrad.
Slettet - der er ikke noget i loven der konflikter med sommertid. Middelsoltid og sommertid er ikke i strid med hinanden.
RipRapRob 29. jul 2011, 15:46 (CEST)
Jeg bifalder sletningen - der er for meget galt med sætningen som den var. a) For det første er det subjektivt, hvorvidt ændring til sommertid er det samme som at ændre på måleinstrumentet - det kan lige så vel anses som en kalibrering. Jeg går ud fra, at det bunder i en opfattelse hos forfatteren af, at den ene måling af tiden skulle være mere rigtig end den anden. Det kan meget vel være rigtigt, men jeg opfordrer til at en sådan påstand bakkes op med kildeangivelse af hvad der er den rigtige måde at måle døgnet på, så vil argumentet stå stærkere, b) "der er ingen god grund til at ændre arbitrært på måleinstrumenter" er subjektivt. Havde der stået "der er ingen grund" kunne det modbevises ved blot at finde på én grund, f.eks. udnyttelse af lyset. Måske er nogen uenig i, at det er en god grund, men så er det en god chance for at få nogle konkrete argumenter frem i lyset. 86.52.86.238 15. apr 2012, 14:35 (CEST)

Kommentarer redigér

Jf. Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Sommertid føler Bruger:RipRapRob at han har redegjort for sine ændringer i artiklen som beskrevet herover. Trods dette er store dele af hans redigeringer blevet tilbageført med en argumentation, der opleves som mangelfuld. Efter jeg selv nu har kigget hans redigeringer igennem synes jeg der kan være god ræson i at tage en mere regelret diskussion om ændringerne, da de foreslåede rettelser ikke umiddelbart virker urimelige. Jeg har til det brug tilladt mig at ændre punktopstillingen i afsnittet herover, således at hver ændring nu er selvstændigt nummereret, og tekstuddrag fra artiklen er blevet kursiveret. Debatten burde nu kunne føres entydigt. --Medic (Lindblad) 1. aug 2011, 03:25 (CEST)

Enig i mangel på neutralitet redigér

Jeg er helt enig i, at artiklen hælder alt for voldsomt imod brugen af sommertid; den virker næsten politikeragtig (manipulerende) i sit sprog. Den bærer præg af at en, der er stærkt imod sommertid, har skrevet store dele af artiklen og forvrænget andre dele. Dermed har vedkommende groft misbrugt Wikipedia til at fremme og reklamere for egne formål, kamufleret som dokumenteret og "neutral" information. Det er ikke meningen med Wikipedia.

Der gælder også den regel på Wikipedia, at mængden af tekst om et underemne skal være proportionsmæssigt afvejet. I dette tilfælde, hvor de fleste jo er tilhængere af sommertid, bør beskrivelsen og dokumentationen af fordelene altså fylde mere end ulemperne.

Der mangler også en kritisk, afvejet modvægt mod de ensidige argumenter imod sommertid. Hvad siger tilhængerne til kritikken?

Så jeg foreslår, at vi enten forkorter kritikken af sommertid væsentligt, eller udvider beskrivelsen af fordelene væsentligt. Alternativt helt sletter kritikken, indtil nogen finder sig i stand til at skrive en velafbalanceret gennemgang af fordele og ulemper.

Desuden vil jeg opfordre folk, der er stærkt enten for eller imod sommertid, om enten helt at holde sig væk fra at redigere i denne artikel eller at skubbe sin egen holdning helt væk og også bruge tid på at beskrive den modsatte holdning på retfærdig vis. Wikipedia handler om at beskrive sandheden, ikke om at forfølge personlige kæpheste. Wikipedia er ikke et diskussions- eller holdningsforum, hvor alle har ytringsfrihed. Det er ikke meningen, at en bestemt sag skal forsøges fremmet på Wikipedia. Det er ikke et politisk forum. Den slags fora findes i rigt mål andre steder på nettet. Wikipedia er en encyklopædi, som proportionsmæssigt og neutralt skal beskrive virkeligheden, herunder forskellige holdninger, men altså med proportionerne intakt. (Meget sjældne holdninger må altså fx gerne helt udelukkes, fordi det at nævne dem i en kort artikel ikke afspejler proportionerne i virkeligheden.)

Stærke tilhængere eller modstandere kan som sagt have svært ved at beholde proportionerne; derfor opfordrer jeg dem til at holde sig væk og at lade andre skrive artiklen (man kan være for tæt på et emne til at kunne beskrive det afbalanceret). Eller, hvis man ønsker et langt afsnit med ulemper, så skal man tilsvarende oprette et tilsvarende langt afsnit med fordele, lige så dokumenteret. Det er dét, Wikipedia handler om. --Jhertel (diskussion) 16. okt 2014, 15:17 (CEST)

"I dette tilfælde, hvor de fleste jo er tilhængere af sommertid"[kilde mangler] - mit indtryk er at de fleste er forholdsvis ligeglade, men måske er der meningsmålinger, der kan belyse emnet?
Hvad proportioner angår, er det jo sådan at ikke alle fordele og ulemper kan formuleres lige kort, så derfor giver det ikke mening at sammenligne de to tekststykkers længde. Hvis de væsentligste fordele og de væsentligste ulemper er med, er det fint, men hvis du synes at der mangler noget, kan du jo tilføje det. --Palnatoke (diskussion) 16. okt 2014, 17:12 (CEST)
Jeg tilretter og bruger {{POV-påstand}} og -afsnit isf. Suppler gerne, hvis der er for få. --Madglad (diskussion) 21. sep 2016, 10:18 (CEST)
Jammen, I må da læse aviser?
Det er nu en gang et biologisk og videnskabeligt fastslået faktum, at sommertid påvirker os uheldigt: https://www.ebrs-online.org/news/item/dst-statement-ebrs-endorsed
Det samme gælder for rygning, og derfor bør Wikipedia ikke gå ud med et helt uvidenskabeligt forsvar for rygning. Det gør Wikipedia jo heller ikke.
På samme vis bør artiklen om sommertid holde sig til fakta, som er, at sommertid forrykker vores indre biologiske rytme på en yderst uheldig måde, især i foråret. Statistik for trafikulykker og sygehusindlæggelser taler sit klare sprog. Fakta er ikke forvrængning. https://www.nrk.no/ytring/sommertid_-nei-takk-1.14963371
Mvh --Nordfra (diskussion) 3. apr 2020, 15:27 (CEST)

Der er noget galt i tabellen redigér

Ifølge tabellen har der været sommertid i flere år i træk, fra 1940 maj 15 00:00 til 1942 nov 02 03:00, altså uden skift til normaltid om vinteren. Det virker usansynligt, men jeg har ikke kunnet finde noget der enten be eller afkræfter det. (Skrev Mogul (diskussion • bidrag) 2. jun 2011, 19:50. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg kan ikke be- eller afkræfte de to mystiske 2½ år, men informationerne stammer tilsyneladende herfra: [1], hvor der er en helt analog tabel. Se også {{Sommertid i Danmark}}. Mvh. Arne (Amjaabc) 3. jun 2011, 00:10 (CEST)
En google-søgning på sommertid under besættelsen finder flere websites, der tydeligt gør opmærksom på at man ikke justerede sine kronometre i perioden, og at det skyldtes, at man fulgte tysk praksis. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at disse websites har fælles kilder eller skriver af fra hinanden. --Palnatoke 3. jun 2011, 00:32 (CEST)

Den første reference i tabellen er død (Jens Peter Søltoft: Teknisk rapport om dato- og tidsberegninger, Technical Report no. 05/02, DIKU). Den korrekte url er nu [2]. Men jeg har forgæves ledt efter hvor man retter dette. Der er ingen rediger knap knyttet til tabellen, og tabellen se ikke ud til at være knyttet til noget afsnit. Martinthoegersen (diskussion) 3. feb 2013, 23:11 (CET)

Tabellen ligger i Skabelon:Sommertid_i_Danmark, som bliver indlejret i siden. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 3. feb 2013, 23:37 (CET)

Referencer redigér

  1. ^ Lov om Tidens Bestemmelse §1 For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich.

Nonsens kommentarer om at landmænds problemer ikke skulle være neutrale redigér

Jeg fjerner dem. De giver ganske enkelt ingen mening.

Tilbage til siden »Sommertid«.