Wikipedia

Dompierre (adelsslægt)

adelsslægt
For alternative betydninger, se Dompierre. (Se også artikler, som begynder med Dompierre)

Dompierre (ikke at forveksle med Dampierre) er en fransk adelsslægt, der er indvandret til Danmark, hvor den kendes som (de Dompierre) de Jonquières. Slægten er fra Picardiet og kan føre sin historie tilbage til Ludvig den Hellige, men er ikke naturaliseret som dansk adel.

Våbenskjold redigér

På sølv baggrund et rødt skjoldhoved med tre blå rundeller.

Historie redigér

Slægten Dompierre, hvis overhoved var herre til godserne Liramont og Jonquières (nær Compiègne) var – senest i året 1574 – protestantisk, og forblev denne religion tro. François de Dompierre de Liramont, der var gift med Madeleine de Lannoy, var på dette tidspunkt slægtens overhoved og samme år ægtede hans datter, Catherine, Jean de Poix, herre til Séchelles.

Under religionskrigene hjalp Dompierre de Liramont i 1579 fyrst Henrik 1. af Bourbon-Condé med at erobre byen La Fère, og vi finder ham igen kæmpende, sammen med sin søn, i 1588 og sammen med François de Coligny. Senere blev han fængslet i Vivarais.

I samme periode havde Dompierre de Jonquières, der var en anden gren af familien, ført våben i Poitou og udmærket sig i kampene mellem katolikker og protestanter natten mellem 27.-28. december 1588 i Niort.

I 1668 nævnes det, at en Baruc de Dompierre, herre til Val og bosat i Coucy hørte til adelen. Både han og hans nevø, Jacques de Dompierre, herre til Jonquières, var efterkommere af François de Dompierre de Liramont.

Et andet medlem af slægten, David de Dompierre, herre til Jonquières, blev på grund af sit mod ophøjet til maréchal de camp.

Familien var loyale støtter af protestantismen, som imidlertid blev forbudt med ophævelsen af Nantes-ediktet i 1685.

Jacques de Dompierre, søn af Jean de Dompierre og Marie Conrart, ægtede i 1665 Catherine Muisson (født 1638), der var datter af Henri Muisson du Toilou og Péronne Conrart. Madeleine de Dompierre, der efter at være konverteret til katolicismen gik i ursulinerkloster i Clermont i 1686, og som senere trak til tilbage til Haag, var uden tvivl en søster til Jacques de Dompierre, som også endte sine dage i Haag.

En bevaret kilde fra 1700 fra klostret for de nyligt konverterede i Noyon stift beretter, at hr. Dompierre var flyttet til et fremmed land, og at han inden da havde overdraget sit gods Jonquières til sin nevø, Isaac de Combreville, herre til la Motte. Nevøen var lige som sin afdøde far, herren til Annoy, en genstridig herre, som endnu 14. november 1699 nægtede biskoppen af Noyon at afsværge sin protestantiske tro på skrift.

Denne slægt skal ikke forveksles med slægten Geoffroy, herrer til Dompierre nær La Rochelle, hvis medlemmer ikke var protestanter, og som flere gange erklærede sig som katolikker, fx N.. de Dompierre den 17. juli 1622.

I Danmark redigér

Fra Holland kom slægten senere til Danmark under Napoleonskrigene. Den 12. december 1773 havde Paulin Philippe Henri de Dompierre de Jonquières (13. august 1744 i Leiden – 12. maj 1822 i København), som var gehejmeråd for fyrsten af Orange, ægtet Cécile de Coninck (4. november 1748 i Haag – 12. juni 1819 i Folehave).

I ægteskabet fødtes tre børn:

  • Jean-Françoìs de Dompierre de Jonquières (27. november 1775 i Haag – 27. maj 1820 i København), ugift, ingen børn.
  • Frédéric-Anne de Dompierre de Jonquières (1. september 1777 i Haag – 1. januar 1820 på Folehavegård), ægtede 17. juni 1814 Anne Hedvig Høyer (18. september 1787 i København – 24. juli 1853), fik tre sønner:
  • Alexandre-Philippe de Dompierre de Jonquières (16. november 1778 i Haag – 17. maj 1862 i København), ugift, ingen børn.

Ovennævnte overpræsident Frederik de D. de J. var far til:

  • Erik Godfred de Dompierre de Jonquières (1883-1949), overretssagfører.
  • Elisabeth de Dompierre de Jonquières (1885-1971), frøken i Vemmetofte.
  • Margrethe de Dompierre de Jonquières (1888-1975), konventualinde i Vemmetofte.
  • Henrik Stampe de Dompierre de Jonquières (1890-1963), amtmand.
  • Frederik de Dompierre de Jonquières (1893-1920)

Erik de D. de J. var far til diplomaten Frederik de Dompierre de Jonquières (1915-1978) og til Lennart Godfred de Dompierre de Jonquières (født 1926).

Nulevende Slægtninge redigér

Christian de Jonquières (født 1948), advokat og byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti.

Henrik de Jonquieres (født 1950), tidligere ØK-direktør i Bangkok.

Erik de Jonquieres (født 1959), Major i Den Kongelige Livgarde.

Anna Christina Gammeljord de Jonquieres (født 1992)

Carl Christian Risgaard de Jonquieres (født 2007)

Kilder redigér

  • François-Alexandre Aubert de La Chesnaye-Desbois, Dictionnaire de la noblesse, contenant Les Généalogies, l'histoire & la chronologie des familles nobles de la France, l'explication de leurs armes et l'état des grandes terres du royaume, possédées à titre de principautés, duchés, marquisats, comtés, vicomtés, baronies &c, par création héritages, alliances, donations, substitutions, mutations, achats ou autrement, 3. udgave, bind 6, Paris 1865, s. 940. Online
  • Eugène Haag og Emile Haag, La France protestante ou vies des protestants français qui se sont fait un nom dand l'historie depuis les prèmiers temps de la réformation jusqu'a la reconnaissance du principe de la liberté des cultes par l'assamblée nationale, bind 4, Paris 1853, s. 298. Online
  • Raoul de Cazenove, Rapin-Thoyras: Sa famille, sa vie et ses oeuvres étude historique suivie de généalogies, Paris 1866, s. CCXIV-CCXVI. Online
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dompierre_(adelsslægt)&oldid=11087544"