Dorte Mandrup

dansk arkitekt
(Omdirigeret fra Dorte Mandrup-Poulsen)

Dorte Mandrup-Poulsen (født 28. juli 1961) er en dansk arkitekt. Hun er indehaver af arkitektfirmaet Dorte Mandrup A/S, der pt. har cirka 75 ansatte og står bag adskillige prisbelønnede bygninger. Arkitektfirmaet har base på Vesterbro i København.

Dorte Mandrup
Dorte Mandrup i 2015
Personlig information
Født 28. juli 1961 (62 år)
Søborg
Land Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Rowan University, Arkitektskolen Aarhus Rediger på Wikidata
Udmærkelser
Eksterne henvisninger
Dorte Mandrups hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Dorte Mandrups arkitektur er kendetegnet ved at være konceptuelt stærkt og idérigt på form og materialer, men også ved hendes analytiske tilgang til komplekse problemstillinger.

Dorte Mandrup står blandt andet bag det prisbelønnede Vadehavscenter ved Jyllands vestkyst, Isfjordscenteret ved det UNESCO-beskyttede område ved Ilulissat på Grønlands vestkyst og det kommende Eksilmuseum i Berlin ved ruinen af Anhalter Bahnhof[1]

I 2017 skabte Dorte Mandrup international debat med sin artikel ”I am not a female architect. I am an architect” i Dezeen, hvor hun gjorde op med kønsroller inden for arkitekturens verden.

Dorte Mandrup er bestyrelsesmedlem af Louisiana Museum of Modern Art og udvalgt medlem af Det særlige Bygningssyn i lov om “Bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer” under Kulturministeriet.

Biografi redigér

Dorte Mandrup er uddannet ved Arkitektskolen Aarhus i 1991. Fra 1981-82 studerede hun skulptur og keramik ved G.S.C Art Department i USA og i 1989 på grafisk linje ved Kunsthåndværkerskolen, Kolding.

Efter afgang som arkitekt i 1991 arbejdede hun hos Henning Larsen, hvorefter hun i 1995 etablerede tegnestue sammen med Niels Fuglsang og i 1999 egen tegnestue, Dorte Mandrup Arkitekter.

Dorte Mandrup er datter af civilingeniør Rolf Mandrup-Poulsen (1929-2011) og Hanne Windfeld-Hansen (født 1929, datter af Erik Windfeld-Hansen). Hun er således barnebarn af arkitekten Ove Mandrup-Poulsen og oldebarn af arkitekten Christian Mandrup-Poulsen og desuden oldebarn af forfatten Louis Levy.[2][3]

Dorte Mandrup modtog i 2001 Træprisen, i 2004 Eckersberg Medaillen, i 2007 Nykredits Arkitekturpris og i 2008 C.F. Hansen Medaillen.

Udvalgte værker redigér

 
Prismen

Udstillinger redigér

  • Hjem til fremtiden, Dansk Arkitektur Center (1999)
  • BOX 2.0, udstilling i Galleri BOX 2.0 (2002)
  • Mare Balticum, særudstilling på Nationalmuseet (2002)
  • Living 2006+ Ringsted Kaserne, Byggeudstilling (2006)
  • Barndommens Museum, Kvindemuseet, Aarhus (2006)
  • Living – Arkitekturens Grænser – Louisiana (2011)

Referencer redigér

  1. ^ ZDF Heute Journal 14.8.2020
  2. ^ "Slægtsside". Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 19. februar 2012.
  3. ^ Dødsannonce for Rolf Mandrup-Poulsen

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.