Drengen med de 9 liv

dokumentarfilm fra 2010 af Jeppe Kirk Jørgensen og Pernille Bervald Jørgensen

Drengen med de 9 liv er en dansk oplysningsfilm fra 2010, der er instrueret af Jeppe Kirk Jørgensen og Pernille Bervald Jørgensen.

Drengen med de 9 liv
Overblik
Genre Oplysningsfilm
Instrueret af Jeppe Kirk Jørgensen, Pernille Bervald Jørgensen
Udgivelsesdato 2010 Rediger på Wikidata
Længde 12 min.
Oprindelsesland Danmark Rediger på Wikidata
Links
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Handling redigér

Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Sierra Leone i Vestafrika har fra 1991-2002 lidt under en brutal borgerkrig. Over 200.000 mennesker blev slået ihjel i kampene mellem regeringstropperne og oprørerne. To millioner blev drevet på flugt. Både regeringshæren og oprørerne kidnappede små børn, som blev hjernevasket med stoffer og tvunget til at gå i krig. I krigens sidste fase blev volden grovere. Tusindvis fik hukket arme og ben af, som en advarsel mod at trodse oprørernes vilje. Først for 8 år siden trak FN's sikkerhedsstyrker sig ud af landet.

Mbosa er offer for oprørernes brutalitet. Jonathan er tidligere oprører. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første gang siden krigen. Mbosa er overbevist om, at Jonathan brændte hans hus og slog hans onkel ihjel. Hvis forsoningen skal lykkes, skal ofret tilgive oprøreren. Men kan han tilgive den mand, som har voldt ham så stor smerte?

Krigen rædsler har efterladt dybe ar hos hele befolkningen. De tidligere dødsfjender lever nu side om side med et indebrændt had til hinanden. Så længe hadet trives, vil hverken børn eller voksne få en fremtid. Landets fremtid afhænger af befolkningens vilje til at lægge fortidens rædsler bag sig. Ellers risikerer Sierra Leone at blive kastet ud i endnu en altødelæggende borgerkrig. Organisationen Hope Sierra Leone har siden krigens slutning arrangeret forsoningsmøder, hvor fjenderne konfronteres ansigt til ansigt. Ved hjælp af simple dialogøvelser forsøger Hope Sierra Leone at skabe fred og udvikling i det fattige afrikanske land.[1]

Referencer redigér

  1. ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.

Eksterne henvisninger redigér


 Spire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.