Dresscode
Dresscode (engelsk: påklædningsregler) er de krav, der stilles til påklædningen i forskellige situationer.
Visse arbejdspladser har en dresscode for deres medarbejdere, dette kan omfatte at mænd ikke må bære shorts eller sandaler,[1][2] eller at de skal være iført jakkesæt og slips.[3][4]
I kirker kan der også være dresscode, om at man skal være tækkeligt påklædt, hvilket betyder, at man ikke må have bare skuldre, shorts eller kjoler, der slutter over knæet.[5]
I Danmark er der en dresscode ved besøg hos dronningen: ved audienser gallauniform eller kjole og hvidt – eller pæneste mørke tøj.[kilde mangler] Ved gallafester i kongehuset er dresscoden "galla", hvilket vil sige gallauniform eller kjole og hvidt, og gerne audienshandsker.[6]
På gymnasier og lignende uddannelsesinstitutioner findes ligeledes "gallafester", hvor dresscoden dog er mindre formel, og et jakkesæt et typisk nok, selvom nogle også iklæder sig smoking eller kjole og hvidt.
Visse skoler har skoleuniform, og andre har en dresscode, som kræver, at eleverne skal klæde sig anstændigt. Eksempelvis indførte Firehøjskolen i Vejle et forbud mod mavebluser i sommeren 2021.[7]
Referencer
redigér- ^ Lovligt at forbyde mænd at bære shorts. Djøfbladet. Hentet 16/9-2021
- ^ Hver tredje må ikke bære shorts på jobbet. DR. Hentet 16/9-2021
- ^ Danske topchefer dropper slipset: »Man kan se lidt forstokket og næsten kejtet ud, hvis man går rundt med et slips«. Berlingske. Hentet 16/9-2021
- ^ Nu er det Casual Friday hver dag: Slipset er på vej væk og det klassiske jakkesæt kan følge efter. Dagbladet Børsen. Hentet 16/9-2021
- ^ Hvad er tøjetiketten i folkekirken?. Kristendom.dk. Hentet 11/11-2021
- ^ Randers audiens bomuldshandske uden foer til damer. Randers Handsker. hentet 16/9-2021
- ^ Firehøjeskolen i Vejle er under stærk kritik fra elever og forældre for at forbyde den populære mavebluse, crop toppen. TV Syd. Hentet 16/9-2021
Eksterne henvisninger
redigér- Dresscode for mænd til bryllup og anden fest Arkiveret 10. august 2018 hos Wayback Machine på bloggen Den velklædte mand Arkiveret 10. august 2018 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om tøj, sko eller lignende er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |