Åbn hovedmenuen

Dronningerunde er en proces, der kan gå forud for dannelsen af en regering, typisk efter et valg. Efter opfordring fra partierne udpeger statsoverhovedet, dvs. dronningen, en forhandlingsleder, også kaldet undersøger, kongelig undersøger, regeringsforhandler, informateur eller formateur. Undersøgeren har til opgave at sondere hvilke partier der kan samarbejde om en ny regering. Oftest har undersøgeren også rollen som formateur, dvs. at danne den nye regering. Personen er derfor ofte den formodede kommende statsminister, som har vundet et valg.

En dronningerunde kan udløses af regeringens afgang, når en ny regering ikke umiddelbart er parat til at tage over. Det kan ske når en regering træder tilbage efter at have tabt et valg, efter at være kommet i mindretal eller efter et mistillidsvotum til statsministeren. Dronningen modtager forslag til forhandlingsleder fra partierne i folketinget, og hun udpeger derefter den person der har flest mandater bag sig. Det er i reglen den blok i folketinget der har fået flertal efter et valg. Partier som ikke har tillid til nogen af blokkenes ledere, eller som vil være uafhængige, vælger ofte at pege på deres egen partileder som forhandlingsleder, hvilket er en måde at markere sig på, ikke nødvendigvis en tro på at personen har chance for at blive udpeget.

Det er i dag almindeligt at partierne i forud for valget tilkendegiver hvem de vil støtte som statsminister. I de seneste år er det blevet almindeligt at partierne indgiver deres bud på en forhandlingsleder skriftligt til dronningen. Nogle partier skriver udførlige politiske krav i deres brev. Det har ikke nogen praktisk betydning, da dronningen blot udpeger den der har flest mandater.

I diskussionen om en reform af grundloven har det været foreslået at reglerne for en dronningerunde formelt skal være en del af grundloven. Der kan imidlertid også argumenteres for at det er unødvendigt, da enhver kan føre forhandlinger om en ny regering, men det har ingen officiel betydning, før man faktisk kan præstere et flertal bag sig, hvorefter dronningen har basis for at udpege den nye statsminister.

HistorieRediger

Proceduren blev indført som politisk praksis i 1909, men reglerne er ikke beskrevet i en lov.[1] Statsoverhovedets rolle i regeringsdannelsen bygger på Grundlovens § 14, der fastslår, at kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.

Begrebet "kongelig undersøger" har været brugt siden 1968, da Hilmar Baunsgaard dannede VKR-regeringen. Fra 1963 er der eksempler på brugen af "præsidentrunde" i dansk presse om den finske regeringsdannelse. Introduktionen af betegnelsen "dronningerunde" ses at have sammenhæng med forhandlingerne om regeringsskiftet i 1974-1975, mens der ikke er blevet talt om en "kongerunde" forud for dronning Margrethes regeringstid.[2][3]

Regeringsskiftet 1982Rediger

Anker Jørgensens regering trådte den 10. september 1982 tilbage uden at udskrive folketingsvalg, efter at den ikke kunne skabe flertal for en håndtering af de økonomiske vanskeligheder. I praksis havde de Radikale ikke længere tillid til regeringen. I dronningerunden pegede et flertal på Poul Schlüter som forhandlingsleder, og han dannede derefter firkløverregeringen.[4]

Regeringsskiftet 1993Rediger

Efter at være blevet kritiseret i en undersøgelse om Tamilsagen i 1992, trådte statsminister Poul Schlüter tilbage den 15. januar 1993 uden at udskrive valg. Efter en dronningerunde dannede Poul Nyrup Rasmussen regering.

Folketingsvalget 2007Rediger

I valgkampen op til folketingsvalget 2007 ville partiet Ny Alliance kun pege på Anders Fogh Rasmussen som kongelig undersøger, ikke som statsministerkandidat.

Folketingsvalget 2019Rediger

Forud for valget havde partierne i den borgerlige blok peget på Lars Løkke Rasmussen som forhandlingsleder, mens rød blok pegede på Mette Frederiksen. Alternativet pegede på partiets egen leder Uffe Elbæk som en selvstændig "grøn blok". Nye Borgerlige ville pege på en borgerlig regeringsleder, hvis denne ville opfylde partiets krav.

I andre landeRediger

En undersøger har to opgaver. Som informateur skal han eller hun undersøge hvilke partier, der kan samarbejde med hinanden. Som formateur skal han eller hun forberede dannelsen af en regering.

InformateurRediger

Statsoverhovedet kan udpege en informateur efter nyvalg til parlamentet eller ved andre regeringskriser. Informatoren (rådgiveren) skal på Statsoverhovedets vegne undersøge samarbejdsmulighederne mellem partierne. Derved undgår statsoverhovedet at blive indblandet i en tvist mellem partierne.

Der er brug for informatorer (rådgivere) i lande, hvor intet parti har flertal i parlamentet. I Danmark er det dronningen, der udpeger den kongelige undersøger. I Belgien og Holland er det kongen, og i Luxembourg er det storhertugen, der udpeger undersøgeren. I Den Tjekkiske Republik og i Israel er det præsidenten, der udpeger undersøgeren.

FormateurRediger

Formateuren leder forhandlingerne om regeringsdannelsen. Formateuren undersøger hvilken politik en regering vil føre, dvs., at han eller hun forbereder et regeringsgrundlag. Formateuren undersøger også personspørgsmål. Han eller hun kommer med forslag til hvem, der skal være statsminister og kan også foreslå kandidater til andre ministerposter.

ReferencerRediger

  1. ^ "Hvad er en dronningerunde?". ft.dk. Læst den 6. juni 2019.
  2. ^ Mediestream: dronningerunde
  3. ^ Henrik Lorentzen: Dronningerunde, Politiken, 14. november 2007 (gengivet på sproget.dk, tilgået 12. juni 2019)
  4. ^ [Svar på spørgsmål 207], om regeringsskifte uden nyvalg, Statsministeriet, 10. december 2009

Eksterne henvisningerRediger