Åbn hovedmenuen

Edgar Lindenau Aabye (14. september 1865 i Helsingør30. april 1941 i København) var en dansk svømmer, roer, og landevejscyklist og olympisk mester i tovtrækning.

Edgar Aabye
Født 14. september 1865Rediger på Wikidata
HelsingørRediger på Wikidata
Død 30. april 1941 (75 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Svømmer, teolog, roer, Tovtrækningsdeltager, journalistRediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1900Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Tovtrækning
Deltager for Danmark
Olympiske Lege
Guld 1900 i Paris Tovtrækning
Tovtrækning Danmark/Sverige-Frankrig ved OL i Paris 1900

Aabye deltog i de olympiske lege 1900 i Paris og blev olympisk mester i tovtrækning med et hold bestående af tre danskere og tre svenskere. Det var ikke meningen at han skulle have deltaget, idet han var i Paris som journalist for Politiken, men han kom på holdet i sidste øjeblik, da han erstattede en skadet atlet. At nordmændene ikke fik nogen andel i guldet, skyldtes udelukkende, at "de tilstedeværende Nordmænd var spinkle Folk".(Aabye i Politiken 20. juli 1900)

Aabye svømmede for Københavns Amatør Forening og senere Gymnastik- og Svømmeforeningen HermesFrederiksberg. Han vandt 1896 det første danske mesterskab i svømning, da han i flådens dokker i Københavns Havn vandt 100 m fri i tiden 2.05,4. Som kaproer i Københavns Roklub vandt han flere Øresundspokaler og Guldborgsundpokaler. Han var også landevejscyklist i Dansk Bicycle Club.

Aabye blev sportsjournalist, da Politiken i 1892 som det første dagblad oprettede en sportssektion. Først var arbejdet på Politiken et fritidsjob, men han blev i 1896 heltidsansat som sportsredaktør. Han var i mange år avisens og Danmarks førende sportsjournalist og var ansat frem til 1935. Han skrev ved visse tilfælde under pseudonymet; "Moustache".

Aabye var uddannet cand.theol., men ikke videreuddannet til præst ved et pastoralseminarium. Han var også eksamineret massør. Inden han blev heltidsansat på Politiken, var han historie- og geografilærer på Forchhammersvejs mellemskole. Under første verdenskrig var han ansat i Udenrigsministeriets Presse-Telegram-Censur. Han udgav i 1927 bogen Kampen mod Gigten, og han bidrog med artikler til 2. udave af Dansk Biografisk Leksikon.

Eksterne henvisningerRediger