Edward-Saidi Tingatinga

tanzaniansk kunstner
(Omdirigeret fra Edward Said Tingatinga)

Edward-Saidi Tingatinga (1932 – 1972)[1] var en tanzaniansk kunstner, der malede naivistiske billeder fortrinsvis med dyr, og har inspireret efterfølgere, der primært sælger billeder til turister.[2] Malerier i hans stilart kaldes også for tingatinga.[3]

Edward-Saidi Tingatinga
Tingatinga
Født 1932 Rediger på Wikidata
Ruvuma, Tanzania Rediger på Wikidata
Død 1972 Rediger på Wikidata
Dar es-Salaam, Tanzania Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Punda Milia Baba na Mama; maleri af Rubuni Rashid Said i Tingatinga-stil

Liv og karriere redigér

Edward-Saidi Tingatinga blev født i det sydlige Tanzania i en landsby med navnet Ngapa nær grænsen til Mozambique. Hans mor var medlem af stammen Makua og hans far var med i den islamiske stamme Ndonde.[3]

Tingatinga kom til Dar es Salaam i 1955 og begynde at arbejde som gartner hos en europæisk kolonialist. Efter Tanzanias selvstændighed blev han inspireret af at se kunstnere fra Zaire sælge deres arbejder fra vejkanten til turister. Han åbnede sit eget studio i 1968 og begyndte at male afrikanske motiver på masonitplader, fugle, dyr, landskaber og landsbyliv. I 1971 lod National Arts Council hans billeder udstille på den Internationale Handelsmesse.[3][4]

I 1972 omkom han ved et skud, der ved en fejl blev affyret af politiet, der mistænkte ham for at være en tyv.[5][6] Han nåede således kun at virke i fire år.

Referencer redigér

  1. ^ Edward Saidi (Tingatinga). The British Museum. Hentet 16. december 2021.
  2. ^ E.S. TINGATINGA, 1932 - 1972. African Contemporary. Hentet 16. december 2021.
  3. ^ a b c Edward-Saidi Tingatinga. Contemporary African Art. Hentet 16. december 2021.
  4. ^ Tingatinga. Mture Educational Publishers, Dar Es Salaam, 1998.
  5. ^ Edward Saidi Tingatinga. nTZ.info Hentet 16. december 2021.
  6. ^ EDWARD SAIDI TINGATINGA (Tanzanian, 1932-1972). Bonhams. Hentet 16. december 2021.