Edvard 7. af Storbritannien
Edvard 7. (Albert Edvard og uofficielt Bertie. Født 9. november 1841 på Buckingham Palace i London, død 6. maj 1910 på Buckingham Palace) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og kejser af Indien fra 1901 til 1910.
Edvard 7. | |
---|---|
![]() Kong Edvard 7. i 1902 | |
Konge af Storbritannien og Irland | |
Kroning |
9. august 1902 Westminster Abbey |
Regerede |
22. januar 1901– 6. maj 1910 |
Forgænger | Victoria af Storbritannien |
Efterfølger | Georg 5. af Storbritannien |
Ægtefælle | Alexandra af Danmark |
Børn |
Albert Victor Georg 5., Konge af Storbritannien Louise, Hertuginde af Fife Victoria Maud, Dronning af Norge John |
Fulde navn | Albert Edward |
Hus | Huset Sachsen-Coburg-Gotha |
Far | Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha |
Mor | Dronning Victoria af Storbritannien |
Født |
9. november 1841 Buckingham Palace, London, England |
Død |
6. maj 1910 (68 år) Buckingham Palace, London, England |
Hvilested |
20. maj 1910 St George's Chapel, Windsor Castle, England |
Signatur |
![]() |
Religion | Anglikansk |
Ridder af Elefantordenen![]() 1863 |
Fødsel og familieRediger
Edvard 7. blev født på Buckingham Palace i London den 9. november 1841 som ældste søn af dronning Victoria af Storbritannien og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha. Edvard var andet barn af en søskendeflok på ni. Blandt hans søskende var den senere tyske kejserinde Victoria.
Hans far tilhørte slægten Sachsen-Coburg-Gotha, og Edward blev den første britiske monark af denne slægt. Tidligere var den britiske kongefamilie en del af Huset Hannover. Under 1. verdenskrig blev navnet ændret til Huset Windsor for at distancere kongefamilien fra enhver tysk forbindelse.
UngdomRediger
Edvard blev den 8. december 1841 en måned efter sin fødsel, udnævnt til prins af Wales, den gængse titel for den britiske tronarving.
Som arving til den britiske trone fik Edvard en streng opdragelse af sine forældre. Prins Albert tilrettelagde et strengt uddannelsesforløb for Edvard, da han var syv år gammel. Han levede ikke op til sine forældres krav. De var skuffet over hans studier.
Edvard besøgte som den første prins af Wales Nordamerika i 1860. Hans besøg var en succes.
Kort efter sin hjemkomst indledte han en affære med en irsk skuespillerinde. Det chokerede hans forældre. Prins Albert, der var syg, besøgte Edvard for at tage en snak med ham. Kort efter døde han, og Victoria gav Edvard skylden for hans død.
ÆgteskabRediger
Albert Edvard blev den 10. marts 1863 gift med prinsesse Alexandra af Danmark på Windsor Slot.
Ægteskabet mødte en del modstand blandt Edvards mange tyske slægtninge, da Danmark og staterne i det Tyske Forbund var uenige om hertugdømmerne Slesvig-Holstens tilhørsforhold.
Dronning Victoria havde pointeret, at ægteskabet var upolitisk, og havde selv haft forbehold om Alexandra på grund af hendes danske baggrund. Ligeledes var Victoria ikke glad for Alexandras familie, som hun anså for at være umoralsk. Alexandra blev dog valgt, da hun var den bedst egnede blandt et begrænset antal prinsesser.
Brylluppet blev et tilløbsstykke, og store folkemængder var på gaden for at hylde det unge par. Der var dog mislyde, da dronning Victoria, der var i sorg over prins Alberts død i 1861, holdt brylluppet på Windsor i stedet for i London.
Edvard og Alexandra fik både Marlborough House i London og Sandringham House i Norfolk som bolig. Edvard lod sidstnævnte ombygge og bosatte sig der. Prins Albert havde købt ejendommen specifikt til sin ældste søn.
Edvard holdt meget af selskabelighed, og der blev holdt mange fester i parrets hjem.
BørnRediger
Edvard og Alexandra fik seks børn:
- Prins Albert Victor af Storbritannien (1864-1892)
- Kong George V af Storbritannien (1865-1936)
- Prinsesse Louise af Storbritannien (1867-1931)
- Prinsesse Victoria af Storbritannien (1868-1935)
- Prinsesse Maud af Storbritannien (1869-1938)
- Prins John af Storbritannien (1871-1871)
Prins af WalesRediger
Edvard var prins af Wales og tronarving i næsten 60 år, før hans mor døde 22. januar 1901. En rekord i britisk historie dengang.
I hans moders regeringstid blev Edvard mere eller mindre holdt uden for politisk indflydelse. I stedet dedikerede han sit liv til sociale fornøjelser i den britiske overklasse. Mange skandaler knyttede sig til hans person. Han havde flere elskerinde, elskede at spille og måtte endda vidne i en retssag, hvilket yderligere skadede hans omdømme.
I december 1871 blev han ramt af tyfus og svævede en overgang mellem liv og død. Nu steg hans popularitet betydeligt.
Edvard var pioner for pligter for kongelige: indvielser af broer, tunneler osv.
KongeRediger
Selv om Edvard hele livet blev kaldt Albert, tog han navnet Edvard 7. som konge, fordi hans mor efter sin mands død havde bestemt, at ingen skulle hedde Albert som konge.
Den 9. august 1902 blev han kronet i Westminster Abbey. Den oprindelige kroning måtte udskydes, da han måtte opereres for en blindtarmsbetændelse.
Han viste sig at være en yderst kompetent konge, der tog sin gerning alvorligt. Han blev kendt som "The peacekeeper" for hans forsøg på ved diplomatiske metoder at forhindre konflikter og krige, som lurede under overfladen i Europa. Hans regeringstid hed den Edvardianske periode, som viste begyndende sociale og politiske forandringer.
Edward førte an inden for mode og kunst. Hans tid på tronen var præget af dekadence og optimisme i modsætning til tiden, der fulgte efter. Edvard genoplivede en del af de pragtfulde kongelige ceremonier og fester, som hans moder havde undgået.
Han var en ivrig fortaler for, at hans svigersøn, den senere kong Haakon 7. af Norge skulle være det nye Norges konge i 1905.
Edvard 7.s regeringstid blev kort: ni år efter han besteg tronen døde han, 68 år gammel den 6. maj 1910 på Buckingham Palace.
KilderRediger
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisningerRediger
Edvard 7. Sidelinje af Huset Wettin Født: 9. november 1841 Død: 6. maj 1910
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Victoria |
Konge af Storbritannien og Irland 1901–1910 |
Efterfølgende: Georg 5. |