ISS Ekspedition 1

(Omdirigeret fra Ekspedition 1)

ISS Ekspedition 1 var den første tur med en besætning, der skulle bo i længere tid på Den Internationale Rumstation (ISS). Rumstationen modtog sine første beboere d. 2. november 2000. Besætningen blev opsendt d. 31. oktober 2000 i rumskibet Sojuz TM-31 fra Baikonur i Kasaksthan. Den fire måneder lange tur om bord på ISS blev afsluttet med frakobling d. 18. marts 2001 og retur på rumfærgen Discovery 21. marts 2001.

ISS Ekspedition 1
Besætningen på ISS Ekspedition 1:
Krikalev, Shepherd, Gidzenko
Missionen
Fartøjets navnISS
MissionEkspedition 1
Besætning3
Opsendelse31. oktober 2000
Opsendt medSojuz TM-31
Landing21. marts 2001
LandingsfartøjDiscovery STS-102
Missionens varighed140 dage 23 timer
Rumvandringer
EVA i altIngen rumvandringer
Foto af besætningen
Besætningen på ISS Ekspedition 1: Krikalev, Shepherd, Gidzenko
Besætningen på ISS Ekspedition 1:
Krikalev, Shepherd, Gidzenko
Navigation
ISS Ekspedition 1 på Commons

Missionen

redigér

Efter opsendelsen var Sojuz TM-31 i en midlertidig bane, og piloten Jurij Gidzenko kunne begynde en serie manøvrer, som skulle lede Sojuz-rumskibet nærmere ISS. Tilkoblingen med Zvezda-modulet skete 2. november. Efter sammenkoblingen åbnede astronauten William Shepherd lugen til Zvezda-modulet, og besætningen gik om bord på rumstationen for første gang.

Besætningens første opgaver var aktiveringen af "kabyssen" i Zvezda-modulet, montering af sovepladser, og indledende kommunikationscheck med både kontrolcentrene i Moskva og Houston. Besætningen brugte russisk kommunikationsudstyr fra Zvezda-modulet og Zarja-modulet og amerikansk udstyr fra Unity-modulet.

De første uger om bord brugte besætningen tiden til at aktivere kritiske livsstøtte-systemer og pakkede komponenter ud til rumstationen: beklædning, computere, kontorudstyr, kabler og elektrisk udstyr leveret af tidligere rumfærger gennem de 2 sidste år.

Besætningen deltog også i monteringen af nye moduler til rumstationen, inklusive Destiny-modulet. Den gennemførte også flere videnskabelige eksperimenter.[1] Under sine fire måneder om bord havde besætningen besøg af tre rumfærger, som medbragte nye moduler/komponenter til rumstationen. Ud over at bidrage med monteringen af disse måtte besætningen også tømme nyttelast fra to besøgende Progress forsyningsfartøjer. Under ekspedition 1 blev rumstationen udvidet med følgende moduler/komponenter:

  • P6 truss segment af solcellepanel.
  • Det amerikanske videnskabelige laboratorium Destiny.

Missioner i forbindelse med ekspeditionen

Besætning

redigér

Reservebesætningen var ISS Ekspedition 3

Se også

Eksterne henvisninger

redigér