Elektropop

(Omdirigeret fra Electropop)

Elektropop og synthpop er to beslægtede former for elektronisk popmusik, der fik et gennembrud i 1980erne, og kendetegnes ved at have en synthesizer som det dominerende instrument. Electropop defineres typisk som en hårdere, mere elektronisk form for synthpop, selvom de to genrer ofte behandles synonymt.[1][2]

Electropopgruppen Kraftwerk spiller her på synthesizers ved en koncert i Helsinki, 2018

Elektropop før 2000Rediger

Musikgruppen Kraftwerk, der blev etableret i 1968 og brugte synthesizers i albummene Autobahn (1974), Radioaktivität (1975), Trans Europa Express (1977), Die Mensch-Maschine (1978), var de første til at slå igennem med synthesizerlyden og regnes for at være elektropop-pionererne.[3] Efter deres succes begyndte mange europæiske grupper at inkorporere synthesizerlyde i deres værker.[1] Sammenlignet med synthpop har electropop en hårdere, mere elektronisk lyd, der karakteriseres af trommemaskiner og hvad man i dag kalder vintage rytmer[2], og ofte med mindre vokal til fordel for mere synthesizer.[1]

Numre, der er blevet kaldt elektropop, inkluderer Das Modell af Kraftwerk (1978; på albummet Die Mensch-Maschine), Are ‘Friends’ Electric (1979) af Tubeway Army, Tainted Love (1981) af Soft Cell, Blue Monday (1983) af New Order, og Our Darkness (1984) af Anne Clark.[1] Tidlige navne inkluderer også Gary Numan og Pet Shop Boys.[2]

Numre, der har fået betegnelsen klassisk synthpop, er fx Just Can’t Get Enough (1981) af Depeche Mode, Sweet Dreams (Are Made Of This) (1983) af Eurythmics, Big In Japan (1984) af Alphaville, Take On Me (1985) af a-ha og Sometimes (1986) af Erasure.[1].

Elektropop efter 2000Rediger

Elektropop oplevede noget af en renaissance ved årtusindeskiftet, da bands som Fischerspooner (#1; 2002), Ladytron (604; 2001) og Freezepop opdaterede elektropop-lyden og gjorde den populær igen. Revitaliseringen af elektropop fik et højdepunkt med gruppen Goldfrapp, deres andet album Black Cherry og især deres tredje album Supernature (2005).[2]

Tidlige 2000'er-kunstnere som var påvirket af electroclash, blandt andet Ladytron og Goldfrapp[4][5], skiftede noget af genrens grynede og barske produktion og vokaler ud med mere radioklare og iørefaldende pop-sangskrivning; Samtidigt begyndte elektronisk dansemusik (EDM)-baserede kunstnere og producere som The Knife at skrive popmusik som lånte hovedelementer fra EDM-genrer, der var populære på dette tidspunkt[6]. Genren var også inspireret til en mindre grad af den japanske technopop-genre med kunstnere som Yellow Magic Orchestra[7], hvilket også var navngivet elektropop. På trods af dets rødder i underjordiske elektroniske scener, modtog elektropop hurtigt popularitet fra det bredere popmarked. Genren var med på albums både fra veteran-popkunstnere som Kylie Minogue[8], Britney Spears[9] og Robyn[10], og dengang-opkommende popstjerner som Lady Gaga og Kanye West[11][12].

Elektropops popularitet fortsatte ind i 2010'erne, hvor det inspirerede et årti med mange EDM- og popcrossovers, selvom mange af dem ikke faldt under elektropop-stilen. Underjordisk pop-kunstnere som Grimes og CHVRCHES udviklede divergerende stilarter direkte inspireret af 1980'er-synthpop[13][14], og optagelser som Porter Robinson's Worlds hjalp med at affyre en bølge af drømmende, frodig, EDM-afledt elektropop[15]. Indflydelsen af mange 2000'er-elektropopikoner udviklet sig gennem en selvbevidst og satirisk tilgang og en før-internet-æstetik til bubblegum bass, hvilket tog genrens varme produktion til nye ekstremer. Denne streng resulterede eventuelt i fremkomsten af en mere poplig, tilgængelig og eklektisk genre kendt som hyperpop[16], hvilket tilsvarende byggede på 2000'er/2010'er-elektropoptræk.

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d e De Mondige (The Vocal One) (2019) What the pop? Navigating through the maze of EDM pop genres. , Medium, 13. juli 2019. Hentet 28. oktober 2021.
  2. ^ a b c d Jones, H. (2006) Music Projects with Propellerhead Reason: Grooves, Beats and Styles from Trip Hop to Techno. PC Publishing, p. 107.
  3. ^ Winkler, T. (2019) Kraftwerk THE PIONEERS OF ELECTROPOP. Goethe-Institut, februar 2019. Hentet 29. oktober 2021.
  4. ^ DiS meets Ladytron. Drowned in Sound, 8. marts 2011. Hentet 26. oktober 2021.
  5. ^ Goldfrapp – The Singles. Music OMH, 6. februar 2012. Hentet 26. oktober 2021.
  6. ^ A Guide to The Knife’s Shadowy, Haunting Electropop. Bandcamp Daily, 18. august 2020. Hentet 26. oktober 2021.
  7. ^ How Yellow Magic Orchestra Launched the 808 Revolution. Roland. Hentet 26. oktober 2021.
  8. ^ KYLIE MINOGUE – BOOMBOX (ElectroPop – Australia). Umstrum Music. Hentet 26. oktober 2021.
  9. ^ Britney Spears - Femme Fatale. Sputnik music. Hentet 26. oktober 2021.
  10. ^ Swedish Pop Sensation Robyn Brings 'Body Talk' To United States. Billboard. Hentet 26. oktober 2021.
  11. ^ The 1980s revival that lasted an entire decade. The Guardian, 22. januar 2010. Hentet 26. oktober 2021.
  12. ^ What’s an 808?. Slate, 2. december 2008. Hentet 26. oktober 2021.
  13. ^ Grimes: The Bright Future of Electropop. W Magazine, 2. februar 2012. Hentet 26. oktober 2021.
  14. ^ CHVRCHES Are Still The Rulers Of Electropop. Substream Magazine, 10. maj 2019. Hentet 26. oktober 2021.
  15. ^ Dancing Astronaut’s BIG 100—Top 25 Electronic Albums of the Decade. Dancing Astronaut, 25. december 2019. Hentet 26. oktober 2021.
  16. ^ So What Is Hyperpop Anyway?. WKNC88.1, 15. april 2021. Hentet 26. oktober 2021.