Elisabeth Wandel
Elisabeth Christiane Alvina Wandel (født Møller 14. januar 1850 i København, død 28. december 1926 sammesteds)[1] var en dansk maler, datter af Andreas Christian Møller og Thora Adelaide Beck. Gift med Oscar Wandel som hun fik 3 børn med, Ellis Wandel, Sigurd Wandel og Axel Wandel.
Elisabeth Wandel | |
---|---|
![]() Elisabeth Wandel Foto: Georg E. Hansen | |
Personlig information | |
Født | Elisabeth Christiane Alvina Møller ![]() 14. januar 1850 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 28. december 1926 (76 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Ægtefælle | Oscar Wandel (1871-1925) ![]() |
Barn | Sigurd Wandel ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Carl Thomsen, P.S. Krøyer ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler ![]() |
Fagområde | Malerkunst ![]() |
Arbejdssted | København ![]() |
Andet | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Uddannelse
redigérElisabeth Wandel var elev af Carl Thomsen og P.S. Krøyer.
Motivverden
redigérHendes motivkreds var landskabsmalerier, en del havebilleder, interiører, heraf nogle med kvinder i husligt arbejde, og portrætter[2]. I 1890'erne udførte hun en del portrætter bl.a. et af Emma Gad.
Teknik
redigérI starten af hendes karriere var pastelkridt hendes foretrukne teknik, bl.a. i hendes virtuose Studie af siddende model fra 1889 - hvilket i denne periode var en ofte brugt teknik af mange kvindelige kunstnere. Senere udførte hun også værker i oliemaleri.
Stil
redigérElisabeth Wandels malestil var i slægt med Vilhelm Hammershøi[2].
Temaer og nye motivtilgange
redigérI udstillingen på Den Hirschsprungske Samling / Randers Museum "Kvindernes Moderne Gennembrud, 1880-1910" i 2024-25 behandler Lene Bøgh Rønberg i udstillingens katalog nogle tematikker, som de kvindelige kunstenere i denne periode arbejder med, nemlig resignation og at tage skridt væk fra "the male gaze", det magtfulde blik mod kvinden som seksualiseret objekt for mandens nydelse[3][4]. Lene Bøgh Rønberg peger på værker af Anna Petersen, Johanne Krebs, Sofie Holten og Bertha Wegmann som eksempler på kunstnere der netop arbejder med disse tematikker i deres kunst[5], hvor motivet..[6]
"..kobles til den kvindelige kunstners praksis og identitet såvel som til det repertoire af moderne vilkår og tematikker i pionergenerationens kunst, som værket rammesætter" | ||
Af Elisabeth Wandels arbejder falder især værket Studie af Siddende Model (også betitlet Ung Kvinde) fra 1889 i øjnene, med kunstnerens stærke beherskelse af både motiv og den næsten fotografisk perfekte fremstilling af hudtoner og detaljer - som sådan et virtuost og oplagt "salon-værk" i tiden. Billedet kunne imidlertid tolkes som et bidrag til periodens resignations-tematik[6]. Modellens sagtmodige kropsstilling, med halvt lukkede øjne og let skelende blik, hvor hun kigger frem foran sig, fortæller at hun følelsesmæssigt er sunket ind i sig selv, og unddrager sig beskuerens opmærksomhed. Måske udgør værket et endog tydeligt brud og opgør med "the male gaze", hvor kvinden her fremstilles som et menneske i sig selv, uden behov for at opnå det mandlige bliks beundring. Som Inge Lise Mogensen Bech skriver i udstillingskataloget:[7]
"Betragter man de kvindelige kunstneres motivverden...må deres modernitet ofte udledes nænsomt...fordi den modernitet, som de tilkæmpede sig, er blevet så selvfølgelig [for os, red.], at det nutidige øje kan have svært ved at opdage radikaliteten i for eksempel et blik, en hårlængde, en kjole eller et interiør" | ||
Netværk
redigérI Elisabeth Wandels netværk fandtes en lang række af tidens kunstnere og kunsthistorikere, heriblandt Hammershøjparret[2], og hendes mand Oscar Wandel var kendt som en ivrig kunstsamler og mæcen, der i 1892 medvirkede til erhvervelsen af van Goghs Landskab fra Saint-Rémy.
Udstillinger
redigér- Charlottenborg Forårsudstilling i årene 1887-1900, 1902 og 1912-22
- Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
- Verdensudstillingen i Paris 1889
- 11 kvindelige kunstneres udstilling i Kunstforeningen i 1891,
- Internationaler Kunstausstellung i Berlin 1891,
- Verdensudstillingen i Chicago 1893,
- Kvindernes Udstilling 1895,
- Nordischer Kunst-Ausstellung i Lübeck 1895
- Raadhusudstillingen i København 1901
- Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling i 1920.[8]
- Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1920, Hirschsprung / Randers Kunstmuseum 2024-2025
Værker
redigér- Sommerdag i august, Motiv fra bakkerne ved Hjortekærhuset (udst. 1893);
- En frugthave (udst. 1895); Det gamle Krogerup (udst. 1897);
- Tidligt forår i en have (udst. 1900); Landskab fra Humlebæk (udst. 1919);
- Interiør med åben dør (udst. 1922).
Portrætter
redigér- Fru Emma Gad (pastel, udst. 1893);
- Dommer J.N.A. Madvig (Fr.borgmus.);
- Dommer J.N.A. (pastel, udst. 1898, Sø- og Handelsretten).
|
Referencer
redigér- ^ RKD Research
- ^ a b c Kunstindex Danmark / Weibach
- ^ Lene Bøgh Rønberg, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, 2024-2025, s.67
- ^ Laura Mulvad "Visual Pleasure and Narrative Cinema" 1975
- ^ Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, Den Hirschspungske Samling / Randers Kunstmuseum, Aarhus Universitetsforlag, 2024-2025
- ^ a b Lene Bøgh Rønberg, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, 2024-2025, s.62-66
- ^ Inge Lise Mogensen Beck, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, 2024-2025, s.156
- ^ 'Udstillinger' hos Kulturarv.dk af Hanne Honnens de Lichtenberg
Litteratur
redigér- Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, Den Hirschspungske Samling / Randers Kunstmuseum, Aarhus Universitetsforlag ISBN 978 87 7597 430 6 (trykt bog), ISBN 978 87 7597 431 3 (e-pdf)
- Vore Damer 7.4.1921
- Berlingske Aftenavis 28.12.1926, nekrolog
- Politiken 29.12.1926, nekrolog
- Breve til Viggo Johansen (Det kgl. Bibliotek)
Eksterne henvisninger
redigér- Elisabeth Wandel på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon af Hanne Honnens de Lichtenberg