Elitedivisionen (fodbold)
For alternative betydninger, se Elitedivisionen. (Se også artikler, som begynder med Elitedivisionen)
Elitedivisionen er en dansk semi-professionel fodboldliga og den øverste række i Danmarksturneringen i kvindefodbold. Siden 2019/2020 sæsonen har rækken også heddet Gjensidige Kvindeligaen efter at forsikringsselskabet Gjensidige Forsikring blev hoved- og navnesponsor for den danske kvindeliga.
Elitedivisionen | |
---|---|
Land(e) |
![]() |
Konføderation | Dansk Boldspil-Union |
Antal hold | 8 |
Nedrykning til | Kvinde 1. division |
Pokalturnering | Kvindepokalen |
International turnering | Champions League |
Nuværende mestre |
HB Køge (2. titel) (2021-22) |
Flest mesterskaber | Brøndby IF (12 titler) |
Hjemmeside | dbu.dk |
![]() |
Det første danske mesterskab for kvinder blev afviklet i 1973. Rækken under det nuværende navn blev dog først introduceret i 1994 og består af otte hold, der hver sæson møder hinanden på ude- og hjemmebane i alt tre gange. Efter 21 kampe kåres det bedstplacerede hold i rækken til Danmarksmester i fodbold for kvinder. Indtil 2005/06-sæsonen rykkede det lavest placerede hold direkte ned i 1. division, men det næstlavest placerede hold (rækkens nr. 7) spillede to kvalifikationskampe mod det næstbedst placerede hold fra 1. division om forbliven i rækken. Det ændrede sig fra sommeren 2007 efter DBU's repræsentantskab vedtog den nye strukur for de tre øverste rækker i ligaen ved deres årsmøde i 2006.
2006/07-sæsonen var en overgangsperiode, hvor det lavestplacerede hold efter afslutningen på sæsonen i stedte for direkte nedrykning derimod spillede to kvalifikationskampe mod det tredjebedst placerede hold i 1. division om en plads i 3F Ligaen 2007/08. Fra og med 2007/08-sæsonen blev 3F Ligaen udvidet med to hold (de to bedste hold fra 1. division), så Danmarks bedste kvinderække fremover består af 10 klubber. Samtidig skæres 1. division ned fra 12 til 10 klubber. De 10 klubber møder hinanden to gange i løbet af et grundspil, hvorefter rækken opdeles. De fire bedst placerede hold spiller dernæst et slutspil, hvor klubberne møder hinanden yderligere to gange. De seks dårligst placerede hold skal ud i et kvalifikationsspil. Antallet af turneringskampe udvides således fra 24 kampe for de fire bedste hold (der alle møder hinanden fire gange) og 23 kampe for de seks dårligst placerede hold (der alle møder hinanden tre gange).
I Maj 2020 blev det annonceret, at Dansk Boldspil-Union havde indgået en Tv-aftale med Discovery, hvor en række kampe vil blive vist på Eurosport 2 og Sport Live, samt streamingtjenesten Dplay.[1]
Holdene i 2022-23-sæsonen Rediger
Danmarksmestre Rediger
Vindere af Elitedivisionen siden det første mesterskab i 1973[2][3]:
- 1973: Ribe BK
- 1974: Ribe BK
- 1975: BK Femina
- 1976: Ribe BK
- 1977: BK Femina
- 1978: Ribe BK
- 1979: Ribe BK
- 1980: BK Femina
- 1981: B 1909
- 1982: HEI Århus
- 1983: B 1909
- 1984: HEI Århus
- 1985: B 1909
- 1986: HEI Århus
- 1987: HEI Århus
- 1988: HEI Århus
- 1989: HEI Århus
- 1990: HEI Århus
- 1991: HEI Århus
- 1992: B 1909
- 1993: B 1909
- 1994: Fortuna Hjørring
- 1995: Fortuna Hjørring
- 1996: Fortuna Hjørring
- 1997: HEI Århus
- 1998: HEI Århus
- 1999: Fortuna Hjørring
- 2000: Odense BK
- 2001: Odense BK
- 2002: Fortuna Hjørring
- 2003: Brøndby IF
- 2004: Brøndby IF
- 2005: Brøndby IF
- 2006: Brøndby IF
- 2007: Brøndby IF
- 2008: Brøndby IF
- 2009: Fortuna Hjørring
- 2010: Fortuna Hjørring
- 2011: Brøndby IF
- 2012: Brøndby IF
- 2013: Brøndby IF
- 2014: Fortuna Hjørring
- 2015: Brøndby IF
- 2016: Fortuna Hjørring
- 2017: Brøndby IF
- 2018: Fortuna Hjørring
- 2019: Brøndby IF
- 2020: Fortuna Hjørring
- 2021: HB Køge
- 2022: HB Køge
Referencer Rediger
- ^ "Gjensidige Kvindeliga genstarter med historisk Tv-dækning". kvindeliga.dk. 29. maj 2020. Arkiveret fra originalen 4. juni 2020. Hentet 29. maj 2020.
- ^ "Denmark - List of Women Champions". RSSSF. 2009. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2012. Hentet 21. september 2016.
- ^ "Danmarksmestre fra 1973 til i dag". dbu.dk. Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 10. januar 2015.