Åbn hovedmenuen

Engpiber (Anthus pratensis) er en mindre spurvefugl, der er udbredt i Europa og det vestlige Asien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl i åbne, udyrkede områder som strandenge eller ved søbredder. De fleste er trækfugle, der overvintrer langs Syd- og Vesteuropas kyster. Engpiberen lever i sommerhalvåret især af insekter, men tager i øvrigt også andre smådyr og plantefrø.

Engpiber
Meadow Pipit (Anthus pratensis) - geograph.org.uk - 1341367.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Motacillidae
Slægt Anthus
Art A. pratensis
Videnskabeligt artsnavn
Anthus pratensis
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse
Anthus pratensis

UdseendeRediger

Engpiberen er 15 centimeter lang og ligner meget skovpiber, men den plettede undersides grundfarve er hvidlig. Desuden er oversiden mørkebrun og især i den friske fjerdragt om efteråret med olivenfarvede fjerrande. Halens sider er hvide. Benene er lysebrune eller rødlige, og bagtåens klo er meget lang, længere end selve bagtåen.

StemmeRediger

Arten kendes på ynglepladsen bedst på sin sang, der oftest foredrages i en 15-20 sekunder lang sangflugt. Her stiger den først skråt opad, mens den kommer med en serie af tsi-tsi-tsi..., hvorefter den daler ned med udspilede vinger og løftet, vifteformet hale med et hurtigt sisisisi...

Et godt kendetegn i forhold til de andre pibere er kaldestemmen, der er et højt og spinkelt sit-sit. Når den jages op, er kaldet et skarpere tsitt-tsitt.

UdbredelseRediger

Engpiberen findes i hele det nordlige og mellemste Europa, inklusiv Færøerne og Island. I Norge og Sverige er den karakterfugl i fjeldområderne, og den hører til blandt Norges almindeligste fuglearter. Mod øst findes den i Rusland til Ob i det vestlige Asien. Mod syd er engpiberen udbredt indtil Pyrenæerne og Alperne. Desuden yngler den på Grønlands sydøstkyst.

I Danmark er engpiberen almindelig over hele landet på strandenge, overdrev samt langs sø- og åbredder. Især i Vestjylland er den almindelig på grund af de mange strandenge. De danske fugle er overvejende trækfugle, der overvintrer i Syd- og Vesteuropa. Mange skandinaviske fugle trækker gennem landet og nogle af disse overvintrer her.

YngleforholdRediger

Om foråret bygges reden i fællesskab af de to mager, godt skjult i græsset, f.eks under en tue. De 4-6 æg lægges som regel i begyndelsen af maj og udruges i 13-14 dage af hunnen, der dog indimellem forlader reden for at blive fodret af hannen. Ungerne fodres med insekter af begge mager, og de bliver i reden i 10-14 dage.

De fleste par får formentlig to kuld årligt, hvor andet kuld æg kan lægges langt ind i juli måned.

Kilder/Eksterne henvisningerRediger