Ergative sprog

De ergative sprog er sprog der bruger et ergativ/absolutiv kasus-system.

Ergative sprog markerer en transitiv sætnings subjekt med ergativ, og en transitiv sætnings objekt samt en intransitiv sætnings subjekt med absolutiv. På den måde adskiller de sig fra Nominativ-akkusativ-sprog som bruger nominativ til at markere sætningens subjekt, og akkusativ til at markere et eventuelt objekt.

De ergative sprog adskiller sig således fra nominativ-akkusativ-sprog som f.eks. latin, bretonsk og tysk og dansk samt andre indoeuropæiske sprog.

Et eksempel:

Tysk, et nominativ-akkusativ-sprog

Subjekt	Verbum	Objekt	Oversættelse
Der Mann (nominativ)	kam		Manden kom
Der Mann (nominativ)	sah	den Jungen (Akkusativ)	Manden så drengen

Baskisk, et ergativt sprog

Subjekt	Objekt	Verbum	Oversættelse
Gizona (absolutiv)		etorri da	Manden kom
Gizonak (ergativ)	mutila (absolutiv)	ikusi du	Manden så drengen

Eksempler på ergative sprog:

• Baskisk
• Kaukasiske sprog, for eksempel georgisk
• Visse indoeuropæiske sprog, for eksempel kurdisk og formentlig også proto-indoeuropæisk.
• Tibetansk
• Maori
• Australsk
• Eskimoisk
• Chinook
• Maya
• Arawak
• Sumerisk

Eksterne henvisninger

• "Ergativitet i sumerisk" (Webside ikke længere tilgængelig), er et artikel om ergative sprog, og hvordan ergativitet kommer til udtryk i sumerisk