Åbn hovedmenuen

Erik Christoffersen

dansk konge

Erik Christoffersen (født omkring 1307, død 1331 eller 1332) var en dansk prins og medkonge af Danmark 1321-1326 & 1329-1331/32.

Erik Christoffersen
Født 1307Rediger på Wikidata
Død 1332Rediger på Wikidata
KielRediger på Wikidata
Gravsted Sankt Bendts Kirke, Sorø KlosterRediger på Wikidata
Far Christoffer 2.Rediger på Wikidata
Mor Eufemia af PommernRediger på Wikidata
Søskende Valdemar Atterdag,
Otto Christoffersen,
MargretheRediger på Wikidata
Ægtefælle Elisabeth af Holsten-Rendsborg (1330-1331)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

LevnedRediger

 
Sankt Bendts Kirke i Ringsted blev Erik Christoffersens sidste hvilested. Han blev det sidste mandlige kongelige familiemedlem, der har fået sin gravplads i denne kirke.

Han var ældste søn af kong Christoffer II og dronning Eufemia af Pommern. Efter at hans far blev valgt til konge i 1320 blev Erik anerkendt som efterfølger det følgende år (før august 1321[1]). De blev begge kronet den 15. august 1324[2][3] i Vordingborg af ærkebiskop Esger af Lund.[4]

To år efter kroningen udbrød der opstand; Erik blev sendt med tropper til Vestsjælland, men hans soldater begyndte at slutte sig til oprørerne hvorefter Erik forskansede sig i Taarnborg Slot. Herfra overgav han sig nogle uger senere, hvorefter han blev ført i lænker til Haderslevhus. Her sad han i fangenskab, mens faren blev jaget ud af landet.

Først var marsk Ludvig Albertsen hans vogter, senere blev han overladt til farens halvbror, Johan af Holsten. Denne sluttede i november 1329 et forlig med Christoffer om sønnens frigivelse, året efter indgik Erik ægteskab med grev Gerts 30-årige søster Elisabeth af Holsten-Rendsborg (de), enke efter hertug Johan 2. af Sachsen-Lauenburg. Da Christoffer kort efter stod på grev Johans side i slaget mod grev Gert, forskød Erik sin hustru. På flugt efter en kamp ved Slesvig den 30. november 1331, styrtede Erik med sin hest ved Danevirke.[2] Han døde kort efter i Kiel enten sidst i 1331 eller i begyndelsen af 1332, og blev begravet i Sorø Klosterkirke.[5] Senere blev hans lig overført til Sankt Bendts Kirke i Ringsted, og Erik Christoffersen er dermed den næstsidste af middelalderens kongelige, der blev begravet i denne kirke.

AfstamningRediger

På såvel den rent fædrene som den rent mødrene side kan man følge Erik Christoffersens aner 11 generationer tilbage. Hans ældste kendte fædrene forfader var stormanden Bjørn, der levede engang i 900-tallet, mens hans kognatiske aner kan føres tilbage til den østromerske adelsdame og titulær kejserinde Anna Dalassene (en) (c. 1025/30 – 1. november 1100/02), der udøvede en betydelig politisk magt og indflydelse i østromerske forhold navnlig i årene 1081–1097. Udover den rent fædrene og mødrene afstamning kan Erik Christoffersen forfædre spores, i nogle tilfælde meget langt tilbage i tiden, til stort set alle hjørner af Europa.

AnetavleRediger

KilderRediger

  1. ^ Peter Frederik Suhm: Historie af Danmark. 12te Tome fra Aar 1320 til 1340. (ss. 43-44)
  2. ^ a b Johannes C. H. R. Steenstrup (1890). "Erik, udvalgt Konge". Dansk biografisk Lexikon, Bricka. runeberg.org. Hentet 2018-05-03. 
  3. ^ Peter Frederik Suhm: Historie af Danmark. 12te Tome fra Aar 1320 til 1340. (ss. 11 & 84)
  4. ^ Anders Leegaard Knudsen (2008). "Kongeriget Danmark i 1332 – et fallitbo". Historisk Tidsskrift. tidsskrift.dk. Hentet 2018-05-03. 
  5. ^ Birgitte Bøggild Johannsen (2014). Karin Kryger, (red.). Danske Kongegrave, II. København: Museum Tusculanum. s. 33. 

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.