Erik Fabrin

dansk politiker
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Erik Fabrin (født 12. maj 1941) er en dansk kommunalpolitiker, som først var borgmester i Søllerød Kommune fra 1986-2006 og i Rudersdal Kommune fra 2007-2012.[1] Fabrin var desuden formand for Kommunernes Landsforening (KL) fra 2006-2010, og landsformand for Venstres Ungdom i 1968-1970.

Erik Fabrin
Borgmester i Rudersdal Kommune
Embedsperiode
1. januar 2007 – 10. oktober 2012
Efterfulgt afJens Ive
Borgmester i Søllerød Kommune
Embedsperiode
1. januar 1986 – 31. december 2006
ForegåendeBirgitta Broberg
Formand for Kommunernes Landsforening
Embedsperiode
2006–2010
ForegåendeEjgil W. Rasmussen
Efterfulgt afJan Trøjborg
Landsformand for Venstres Ungdom
Embedsperiode
1968–1970
ForegåendeJørgen Brøndlund Nielsen
Efterfulgt afBertil Toft Hansen
Personlige detaljer
Født12. maj 1941 (83 år)
Gestelev, Danmark
Politisk partiVenstre
Uddannelses­stedNiels Brock
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Biografi

redigér

Fabrin er født på Fyn, og har en handelseksamen fra Niels Brock i København. I 1964 blev Fabrin udnævnt til landssektretær i Venstre Ungdom, og senere valgt som landsformand i 1968. I 1974 blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Søllerød Kommune, og blev fra 1986 borgmester her. Fabrin sad på posten i 20 år, og fik tæt ved 5.100 personlige stemmer i 2001.[2]

Søllerød Kommune blev slået sammen med Birkerød Kommune i 2007, og Fabrin fortsatte herefter som borgmester i den nye Rudersdal Kommune. Han trak sig tilbage i oktober 2010.[3] Han blev afløst af Jens Ive, ligeledes Venstre.

Sideløbende med de politiske aktiviteter ejede og drev han ingeniør- og handelsvirksomheden Hjelm Bang A/S i Rødovre. Denne virksomhed afhændede han i 2003. Han har været formand for Kommunernes Pensionsforsikring.

Fabrin har været formand for Gl. Holtegaard-Breda Fonden[4] der ejer Gammel Holtegaard, [5] samt bestyrelsesformandNærum Gymnasium.[kilde mangler]

Henvisning

redigér
  1. ^ "Danske Kommuner". Arkiveret fra originalen 22. november 2015. Hentet 21. november 2015.
  2. ^ "Personlige stemmer - Kommunalvalg Søllerød kommune". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 21. november 2015.
  3. ^ Rudersdalavis, 7. august 2012
  4. ^ "Ekstrabladet den 11. maj 2013 - Kamerateri?". Arkiveret fra originalen 21. juni 2013. Hentet 12. maj 2013.
  5. ^ Katrine Wied, Steffen Slot (14. oktober 2010). "Millioner siver fra Fabrins museumsfond". sn.dk.