Erik Mortensen (folketingsmedlem)

dansk politiker og lærer

Erik Mortensen (født 30. august 1943 i Hatting) er en dansk politiker og lærer. Han er tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i perioden 1994-2005, valgt for Nordjyllands Amtskreds. Inden da var han byrådsmedlem i Hjørring Kommune 1978-1994. I 2010 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 44 års medlemskab.[1]

Erik Mortensen
Født 30. august 1943 (80 år) Rediger på Wikidata
Politisk parti Socialdemokratiet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Erik Mortensen. (Se også artikler, som begynder med Erik Mortensen)

Uddannelse redigér

Folkeskole i Ålstrup 1950-57. Præliminæreksamen fra Rønde Kursus 1960. Uddannet radiotelegrafist i marinen 1965-66. Telegrafist med civilt certifikat. Læreruddannet ved Hjørring Seminarium 1966-71.

Karriere redigér

Han sejlede i handelsflåden og marinen 1961-66 og var lærer ved Tårs Skole fra 1971.

Bestyrelsesarbejde redigér

Formand for DSU i Hjørring 1966-70 og for Socialdemokratiet smst. 1972-76. Medlem af Hjørring Kommunalbestyrelse 1978-94, heraf i 8 år formand for socialudvalget, i 6 år formand for byplanudvalget, 1. viceborgmester i 4 år og 2. viceborgmester i 2 år. Fra 1984 formand for Boligselskabet »Vesterlund«, Hjørring. Medlem af Den Sociale Ankestyrelse 1986-94 og af Ligningsrådet fra 1998. Medlem af Hjørring Seminariums bestyrelse.

Socialdemokraternes kandidat i Hjørringkredsen fra 1993. Han blev valgt ind Folketinget 21. september 1994.

Noter redigér

  1. ^ David Troels Garby (2010-09-07). "S: Tidligere folketingsmedlem melder sig ud". www.dansk-politik.dk. (Webside ikke længere tilgængelig)