Åbn hovedmenuen

Erik Schiødte (født 26. august 1849Christianshavn, død 9. december 1909 i København) var en dansk arkitekt, forfatter og kunstanmelder.

Erik Schiødte

Erik Schioedte.jpg

Personlig information
Født 26. august 1849Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 9. december 1909 (60 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Far J.C. SchiødteRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skribent, arkitektRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

UddannelseRediger

Erik Schiødte var søn af museumsinspektør, senere professor J.C. Schiødte og Fylla (Maria) Hellmann. Han tog artium ved Metropolitanskolen 1867, tog filosofikum 1868, blev dimitteret fra C.V. Nielsens Tegneskole, blev optaget på Kunstakademiet januar 1869 og fik Akademiets afgangsbevis december 1875. Han var desuden elev af Hans J. Holm og var konduktør hos H.S. Sibbern ved opførelsen af kirken i Silkeborg 1875-1877.

RejserRediger

Han foretog 1882 en rejse til Tyskland og Italien og 1889 til Paris og besøgte senere på mindre studierejser Berlin, Oslo, Stockholm, Helsinki og Skt. Petersborg. Under sin senere virksomhed for Kultusministeriet og for Nationalmuseet foretog han en række mindre rejser, bl.a. til Færøerne (Kirkebø ruin) og til Bornholm (restaureringen af Bodils Kirke, hvor han opførte en tilbygning i bindingsværk efter motiver fra kirkens gamle klokketårn). Han modtog Akademiets stipendium 1904 og var derefter på rejse i Tyskland og Italien.

TillidshvervRediger

Schiødte var medlem af Bestyrelsen for Københavns frivillige Redningskorps (efter branden på Christiansborg 1884), medstif­ter af Akademisk Arkitektforening, medarbejder ved Nationalmuseet ved tegning og opmåling af forhistoriske og middelalderlige kirkelige monumenter samt enkelte verdslige som Nyborg Slot fra 1876, medredaktør ved H.B. Storcks tegninger af ældre nordisk arkitektur 1887-1893 og medlem af Censurkomiteen ved Charlottenborg 1896. Han blev titulær professor 1902.

KarriereRediger

Han har opført adskillige privathuse både i København og rundt om i provinsbyerne (Thisted, Holbæk); i hovedstaden kan særlig nævnes murermester Lichts villa på Philippavej 5 og huset nr. 22 i Linnésgade, hvor han anvendte majolika til facadens udsmykning, samt Barnekowshuset i City (1900) og Journalistforeningens Stiftelse (1901). Som Arbejder af mere fremtrædende Karakter kunne nævnes fiskeribygningen til Udstillingen 1888 (nu brændt) og en række bygninger i Københavns Frihavn (1894), navnlig Kontorbygningen, Toldbygningen og skibsprovianteringsboderne. I disse Bygninger har han ligesom i Lichts Villa med kunstnerisk smag og forståelse overført murstensmotiver fra vore gamle herregårde på moderne opgaver. Desuden har han udfoldet en ret omfattende virksomhed i kunstindustriel (møbler) og dekorativ retning. Endelig har han været en frugtbar forfatter af bidrag til tidsskrifter og blade. Også i sin litterære virksomhed har han på besindig måde fulgt med, hvad der fremkom af nyt i kunstnerisk retning, og bidraget til den rette værdsættelse deraf.

SkribentvirksomhedRediger

Schiødte skrev bl.a. biografiske artikler om kunstnere og arkitekter i Dansk biografisk Lexikon, 1. udgave 1887-1905, ved C.F. Bricka [1], der er benyttet som væsentlige kilder til artikler i nærværende danske Wikipedia..

UdstillingerRediger

PrivatRediger

Han blev gift 15. november 1906 i København med Kaja Antoinette Schmidt (1. februar 1878 i København - ?), datter af grosserer Vilhelm Ludvig Schmidt og Henriette Cathrine Gulstad. Hans urne findes på Bispebjerg Kirkegård.

VærkerRediger

 
Toldbygningen i Frihavnen tegnet af Poul Steffensen 1894
  • Strandvejen 251 (1882) og 253 (1883)
  • Linnésgade 22 og Filippavej 5 (begge 1885)
  • Fiskeriudstillingsbygningen på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
  • Opmåling af Domkirkerui­nerne i KirkebøFærøerne (1889, sammen med H.N. Fussing)
  • Bygninger i Københavns Frihavn (Told­bygningen ved Søndre Frihavnsindkørsel (fredet), Administrationsbygningen, Vagtbygning, Proviantboderne og Funktionærbolig) (1891-98, sammen med Christian Jensen)
  • Karréer, Brobergsgade 7-11, Andreas Bjørnsgade 2-28, Bodenhoffs Plads 8-10, Burmeistersgade 1-27 (1900-01, sammen med Rogert Møller)
  • Barnekowhus, Kristen Bernikows Gade 4 (1901)
  • Journalisternes Hus, Dronning Olgas Vej 57, Frederiksberg (1902, sammen med C. Ditlefsen)
  • Villa Sundøre for grosserer C.A.T. Herbst, Rungsted Strandvej 145, Rungsted (1903, opdelt i ejerlejligheder)

RestaureringerRediger

Dekorative arbejderRediger

Litterære arbejderRediger

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.